1.beretning (Sønderborg til Borkum). ”Modvind i Nordsøen”

 

Vi har alle forberedt os og ladet op til en stor oplevelse. Forventningerne og forhåbningerne er i top.

Afsejlingstidspunktet var sat til d. 21 august kl. 12.00. Tyve minutter før havde Mogens boret 8 store huller i forlugen til nogle ekstra lukkehængsler, men dette er nok meget kendetegnende for hvor tidspresset forberedelserne til turen har været. Besætningen ved afsejling er Henrik som skipper, Kathrine, Ditte, Camilla og Jakob. Vi tager afsked med familie og venner fra havnen i Sønderborg. To af vores venner fra gymnasiet Henrik M. og Søren O. fulgte os endda ud af havnen og et godt stykke på vejen i en af SYC’s ledsagerbåde. Efter 7½ times sejlads nåede vi til Kiel.

Ved indslusningen til Kielerkanalen blev vi kun hævet ca. 10 cm (eller sænket, vi ved det ikke rigtigt), og de tyske slusevagter troede at Albatros var under 10m, så vi slap med 12 euro i kanalafgift. Vi tog hele kanalen i et stræk og den 29 år gamle motor kørte upåklageligt de 10 timer det tog. Der skulle hele tiden holdes udkig efter de store containerskibe, som jo har første ret. Undervejs fik vi tre tøser lært og genopfrisket en masse knob og søfartsregler. I Brunsbüttel lå vi uden på en båd magen til vores, en Rasmus 35 fra Finland, som var på vej til Spanien. Vi var ombord hos hinanden og det var spændende at sammenligne og snakke om bådene. Jeg blev dog lidt misundelig på hans SSB-radio der via computeren kunne sende emails gratis over hele verden. Om aftenen var der havnefest.

Tidevandstabellen fortalte os, at afgang skulle være næste morgen kl.07.30 for at få medstrøm som løber 3-5 knob på Elben. Vi kom til Pensionisternes Paradis, Helgoland, som dagligt har 1500-5000 besøgene pga. de mange toldfrie butikker. Vi nøjes dog med at købe 1 L vodka for 19 kr. Desuden er det en smuk høj ø med stejle røde skrænter og et rigt fugleliv, især suler. Der er også et kraterlevn fra den største bombe på 5000 kg. som blev smidt under 2.verdenskrig. Det er en rigtig dårlig havn her på Helgoland. Der ligger mange både udenpå hinanden, som man først skal gå hen over for at komme i land. Fenderne gnider mod hinanden pga. bølgerne i havnen så det er nogle urolige og søvnløse nætter vi har været igennem. Det blæser så meget at optimistjollerne er nødt til at træne inde i havnebassinet. Ellers får vi tiden til at gå med at klargøre båden, vi har bl.a. sat spilerstagen fra masten og ned på søgelænderet, været en tur til tops i masten for at se om alt er som det skal være, og ellers omorganiseret båden lidt så tingene ligger de mest hensigtsmæssige steder. Dagligt lytter vi forhåbningfulde til DMI-vejrudsigten, men den siger at jeg ligeså godt kan tage mig et 14 dages vikariat på Helgolandskolen, der er nemlig strid  modvind mod næste destination som formentligt er Den Helder i Holland. Vores 2 gaster skulle hjem efter 2 døgn, men der skulle gå yderligere 3 døgn før vi kunne forlade øen.

Efter at have spist endnu en Bockwurst på glas, tog vi afsted på vores første natsejlads. Jakob og Henrik holdt begge vagt hele natten i fuldmåne, mens jeg lå indpakket i to tæpper i cockpittet. Næste dag på vej mod Den Helder i Holland fortalte den mørke farve på skyformationerne samt den røde farve i Jakob og Henriks søvnige øjne os at det ville være sikrest at gå ind til Borkum, som er en af de sidste tyske frisiske øer. Efter tre timers sejlads tilbage i modstrøm kom vi til en havn der ved lavvande minder om en mudderpøl, så det lykkedes os at sidde fast 3 gange og lave et par bundvendinger med motoren for at komme fri. Lige meget om vi spørger efter en købmand eller internet her på øen er standard svaret ”hier gibts nichts”, så vores planer er nu hurtigst muligt at sejle inden om øerne via kanalerne til Amsterdam, da den hårde vestenvind åbenbart ingen ende vil tage.   

Hilsen Camilla og resten af besætningen på Albatros.