12. Beretning (Panama - Galapagos  1000 sm) ”Sørøver og søløver”

Total 8245 sm

                       

Sejladsen fra Panama til Galapagos er generelt kendetegnet ved vindstille en stor del af tiden, da man passerer ækvator på dette stræk, og det var også udpræget for vores overfart. På forhånd havde vi regnet med at Galapagos, med dets rige dyreliv, ville blive et af jordomsejlingens højdepunkter, og vi blev ikke skuffede.

 

For at starte hvor vi slap sidst, så ankom Jakob til Panama City den 23. februar om aftenen. Jakob havde udnyttet bagage grænsen på rutefly fuldt ud, dvs, 2x32 kg samt 14 kg håndbagage. Den ene store taske var udelukkende fyldt med mad, især dåsemad som man ikke kan få hernede, som f.eks. leverpostej, rugbrødsblanding og makrel i tomat. Desuden et utal af aflagte t-shirts, som efter sigende skulle være gode at bruge som byttevare de mere isolerede steder i Stillehavet. Det der vejede godt til i den anden store taske var reservedele til båden, såsom olie- og dieselfiltre, sjækler mm. samt bøger, både crusing guides og fagbøger lige fra titlen ”verdens hajer og rokker” til ”fransk for begyndere”, samt skønlitteratur.

Dagen efter gik vi i gang med de sidste forberedelser. På et stort frugtmarked fik vi for 18 dollar købt:

2 stk. 25 kg. sække appelsiner, 1 sæk bananer, ½ halv sæk løg, 20 mangofrugter, 3 ananas, 3 hvidkål, og 1 kasse tomater samt gulerødder, kartofler, grøn peber, agurker, hvidløg mm. alt samme sammen i fineste kvalitet.

 

Dagen før vi tog afsted havde vi snakket om, at vi håbede at se hvaler, rokker og hajer på vej til Galapagos. Efter at have sejlet mindre end 2 timer for motor fra Panama City havde vi allerede set en stime ørnerokker, et par brydeshvaler, skildpadder og nogle små hajer. Det var ud for Taboga-øerne hvor vandet var meget brunt. Vi havde samme dag købt et fiskenet med et langt skaft, og det kom allerede i brug. Mens vi styrede efter plaskene i vandet stod Jakob i spidsen med nettet. Han fik en haj ind i nettet, men fik den ikke op.

 

De første 3 dage sejlede vi meget for motor. Derefter nogle dage hvor vi sejlede på lette vinde, vi havde ind skråt forfra. De første dage gjaldt det om ikke at komme for tæt på Colombias og Ecuadors kyst, da de er berygtede for pirateri. Flere både i Panama tog afsted sammen to og to (body boats) for at kunne klare sig bedre mod eventuelle pirater. Af den danske kontaktperson for FTLF i Panama, blev vi fortalt, at der for få dage siden var en sejlbåd der mellem Panama og Galapagos, der følte sig så forfulgt af fiskere (eller pirater) at de alarmerede Ecuadors kystvagt. Denne episode kom også på Jimmy Cornells hjemmeside (noonsite.com).

På den sjette dag så vi for første gang i 4 døgn et skib. En fiskerbåd som, efter at have haft en anden kurs, pludselig satte kursen lige mod os. Vi var lige i det område hvor en japansk sejlbåd sidste år brutalt blev overfaldet af pirater. Vi motorsejlede alt hvad vi kunne for at slippe fra dem. Fandt macheten, kølle og harpunen frem, og gik op på dækket så de kunne se vi var flere ombord.

Kort efter motorens olietrykalarm begyndte at hyle, vendte fiskeren heldigvis om. På det tidspunkt var de ca. 500 meter fra os. Vi åndede lettet op, men til vores store forfærdelse opdage vi 15 minutter senere to små fiskejoller foran os. Vi prøvede igen at sejle fra dem, men det var hurtige både med store påhængsmotorer. Inden længe lå den ene jolle, med to fiskere, oppe på siden af os. Vi havde harpunen liggende bag cockpitkarmen, ladt og afsikret. Vi havde besluttet at gøre modstand og kæmpe til det sidste. Pirateri bliver nemlig straffet meget hård hernede så derfor viser piraterne sjældent nåde og efterlader vidner. Vi iagttagede hver en bevægelse de lavede, og ventede på at de skulle hive et våben frem. Pludselig lavede den ene fisker en bevægelse med hånden, han førte den op til munden. Stor var lettelsen, da det gik op for os at de bare ville have noget at spise. Vi rakte en pose med brød, agurk, tomat og mango over til dem, og så sagde de tak og sejlede væk igen.

Det er visse steder i verden der er betændt af pirateri, men de fleste steder er det heldigvis et ukendt fænomen. På vores rute den resterende del af jordomsejlingen, er der kun ét sted mere, hvor det er et stort problem. Det er i den sydlige del af Rødehavet, især Gulf of Aden. Når vi kommer dertil, vil vi sejle i konvoj med en del andre sejlbåde, hvilket efter sigende øger sikkerheden.

 

De sidste par dage var havet atter spejlblankt, ikke det mindste vind eller dønning. Vi krydsede ækvator natten før vi ankom til Galapagos. Som traditionen foreskriver blev Jakob og Kathrine døbt. Det skete med en ækel blanding af brød, vand, ketchup, mel, soya mm. samt en lille slat rom til at skåle i. Henrik slap, han blev døbt da han sejlede med Mærsk i sin tid.

Vi havde heldigvis diesel nok til at nå frem. Ved solnedgang, da vi havde San Cristobal i sigte, så vi i løbet af en times tid omkring 50 manta rokker, men det var ikke lyst nok til at snorkle med dem. De var tæt på båden og enkelte sprang helt ud af vandet.

 

På de 7½ døgn det tog fra Panama til Galapagos kørte vi næsten 3½ døgn for motor. Manglen på vind overraskede os ikke, fordi vi skulle passere ækvator hvor stillebæltet ligger. Området kaldes også calmebæltet, doldrums, eller Intertropical Convergence Zone (ITCZ). På strækket kan man også forvente en del regnbyger samt strøm i vandet, men det oplevede vi dog ikke på noget tidspunkt.

 

Ved havnemyndighederne fik vi tilladelse til at være på Galapagos i 20 dage. Vi betalte ialt 162 dollars for tilladelsen.

På øen San Cristobal, ligger man for anker i Wreck Bay ved byen Moreno. Søløverne var overalt, de lå både oppe i fiskerbådene og inde i strandkanten. Få meter fra strandkanten, men faktisk midt i byen, var der en åben plads med træer, fliser og bænke. På den plads lå der også enkelte søløver, endda lørdag aften 10-15 meter fra diskoteket hvor musikken var høj og hvor mange folk gik forbi. Dér lå der et par søløverne og sov på bænkene, ved siden af tomme øldåser. Søløverne havde dog en grænse på et par meter, hvis vi kom tættere på brølede de af os. Der var søløver overalt både på land og i vandet, så hvis en af os kom til at bøvse, var det hurtig at skyde skylden på den nærmeste søløve, da deres lyde mindre meget om en ordentlig bøvs.

 

På næste ø Isabela var der også søløver og andet dyreliv på ankerpladsen, men her holdte de sig til de mere naturlige omgivelser. På en lille klippe der stak op af vandet et stenkast fra Albatros, var der på samme tid ikke mindre end 4 af de dyr Galapagos er kendt for, nemlig søløve, galapagos-pingvin, hav-leguan og blåfodet sule. På nogle andre småøer så vi hvidtippede revhajer i vandkanten. Det var fredelige hajer på mellem 1 og 1,5 meter. Jakob var ude af snorkle med dem og kunne komme helt tæt på dem og aede dem på ryggen.

 

Efter 5 dage på 2 øer på Galapagos fik vi set alt det dyreliv vi gerne ville se. Ved vandet så vi søløver, hav-leguaner, pingviner, blåfodede suler, ørne-, pil- og mantarokker, galapagoshajer, hvidtippede revhajer, øresvin, samt de dyrearter vi har set så mange gange før, havskildpadder, delfiner, pelikaner, fregatfugle og tropicbirds.

På land har vi set Darwinfinker, flamingoer og de store og gamle landskildpadder. En meget flot og interessant vulkantur på hesteryg blev det også til.

 

Hilsen Kathrine, Henrik og Jakob.