2. beretning (Borkum til Falmouth). ”medvind i den engelske kanal”

 

På Borkum mødte vi to andre langturssejlere, en norsk og en finsk båd. De tre norske gutter skulle til Brasilien og syd om Kap Horn. Finnen skulle til Caribien. Ham havde vi besøg af den ene aften og udvekslede erfaringer over en øl i salonen.

Vi havde jo besluttet at sejle via kanalerne til Amsterdam. Undervejs passerede vi rigtig mange broer (ca. 30) og sluser. Langs bredden lå gamle charmerende og nye husbåde, som man kunne kigge ind i stuerne til fordi kanalen nogle steder var så smal. Vi kom igennem et væld af hyggelige byer, men der var overvejende landbrugsområder, som Holland jo også er kendt for.

Afgiften vi skulle betale for at sejle på kanalerne foregik ved at en brovagt hejste en gammel hollandsk træsko ned til os, hvor vi så skulle lægge lidt Euro i, mens vi sejlede forbi. Det var en anderledes og lidt sjovere måde at betale på.

Det var nu 4 dage siden vi havde været i bad. Der er ikke brusebad ombord, men i stedet har vi en lille sort vandbeholder på 20 liter, som vi kan lægge op på dækket så vandet bliver opvarmet af solen. Når vi så hejser den lidt op i masten kan vi stå og bruse os under den – det er næsten ligeså godt som en normal bruser, den eneste ulempe er at vi står til åben skue på dækket. Toilettet ombord er som derhjemme bortset fra at vi ikke må bruge ret mange stykker toiletpapir, for så stopper de små smalle slanger til i toilettet, og der er vist ikke nogen af os der har lyst til at skille det af, hvis det skulle gå galt.

Efter 3 dage nåede vi endelig til Amsterdam. Om aftenen var vi ude at spise en god steak, for at fejre Jakobs og Henriks fars 60 års fødselsdag og derefter så vi lidt på nattelivet. Der er rigtig mange coffeshops og Red Light District, som nok var, eller i hvert fald føltes som den længste gade i Amsterdam.

Næste stop var Ijmuiden hvor der var en stor bådudstilling på havnen, og selvfølgelig skulle vi lige ned og se de sidste nye modeller af Hallberg Rassy – den største var på 53 fod og var virkelig imponerende med vaskemaskine, opvaskemaskine, flere badeværelser og agterkahytten mindede mest om en suite. Det skal så også lige siges at den kostede over 6 mio. kr.

Lørdag aften var vi på natsejlads mod Dunkerque i Frankrig. Der var havblik hele vejen så der var mulighed for at lave lidt god aftensmad så vi fik hele to dåser til aftensmad, som normalt kun er én dåse og spaghetti eller ris. De sidste par morgener er morgenmaden ikke grunden til vi gider stå op. Vi har ikke haft mulighed for at købe mælk eller kakaomælk til havregrynene, så vi har måttet nøjes med vand, men det kan man vel også vænne sig til.

Vi sejlede syd om Isle of Wight, som er en flot, lang ø med store slotte på skråningerne. Vi kunne ikke forstå hvorfor solen gik ned allerede kl. 18.30, men det viste sig vi havde stillet vores ure en time for meget tilbage.

Da vi skulle anduve Poole var det blevet mørkt. Motoren er blevet lidt upålidelig, da der fra et sted vi endnu ikke har lokaliseret, kommer luft ind i dieselsystemet. Derfor har den sat ud flere gange, og denne gang tvang den os til at gå ind i en havn med kun luksuriøse yachter på 50 fod hvor havneafgiften var på 40 pund om dagen. Jeg forsøgte at se lidt ynkelig ud og sagde vi var tre studerende. Han fik åbenbart medlidenhed med mig, så vi fik det for 25 pund.

Tirsdag den 7.september kom Kathrine ombord igen. Turen fortsatte næste dag mod Falmouth. Vi skød en rimelig god gennemsnitsfart (6 knob), så det tog lige under et døgn. Vi forventer at ligge her i Falmouth ved Lands End en lille uges tid, da vi nu venter på et lavtryk samt resterne af orkanen Frances skal passere. Det passer os egentligt fint, da der er en del der skal laves ved båden og vi trænger også til at være lidt i land da vi har sejlet meget på det seneste.

 

Hilsen matros Eriksen og resten af besætningen på Albatros.