5. beretning (Fra Lissabon til Porto Santo 534sm). ”Camilla’s dagbog”                             

Total: 2360sm

Her følger beretningen om sejladsen fra Lissabon til øen Porto Santo, der ligger 40sm NØ for Madeira. Jeg har denne gang valgt at skrive i dagbogsform, da jeg tror, det giver et mere realistisk og aktuelt billede af livet ombord på Albatros under en lang sejlads.

1.dag. Mandag den 11.oktober

Vi lå 6 dage i Lissabon og ventede på den optimale vejrudsigt til den forventede 5 døgns sejlads til Madeira samt for at lade psykisk op til turen.

Ved middagstid kastede vi fortøjningerne, da vejrudsigten nu lovede svage nordlige vinde. Vejret var fint, men selvom solen skinnede, var vi desværre nød til at have langt tøj på, da storsejlet og genuaen gav skygge i hele cockpittet.

Det er vanskeligt at spise på en civiliseret måde mens vi sejler. Maden/gryderne står i dørken(bunden) af cockpittet, så de ikke falder så langt, når båden vipper. Vi kan umuligt sidde ved et bord med vores tallerken, så den bliver placeret i skødet. Til aftensmad fik vi pastasalat med bl.a. tun (desværre fra dåse!). Vi har ingen fast madplan, rengøringsplan osv. Vi laver mad, vasker op osv. på eget initiativ og når vi har lyst. Det fungerer overraskende fint, da vi er gode til at supplere hinanden og ikke har lyst til at lave de samme ting. F.eks. laver drengene mere mad når vi sejler i dårligt vejr, da de er mere søstærke, men så kan vi to tøser kokkerere lidt mere når vi er i havn. Ligeledes er det blevet sådan, at drengene sørger for, at båden er i orden og ren udvendig, så gør vi rent indvendigt.

Jeg fandt stjernehåndbogen frem. Det var jo bælgravende mørkt, så de tusindvis af stjerner var enormt tydelige, så det måtte være et passende tidspunkt at læse/lære lidt astronomi. Jeg lærte da også hvad en stjerne består af, (en kugle af brint og helium)  og hvordan månen har fået sit navn (månen er en måned om at komme èn gang rundt om Jorden).

I mørket kunne vi høre delfinernes plask og blåst, men ikke se dem, så vi fandt projektøren frem og lyste ud over vandet. Der var også en masse røde øjne, der lyste i vandet. Jakob fangede en i en spand, og det viste sig at være 5 cm’s dybhavsfisk.

Det var en af de roligste natsejladser vi har haft; bidevind og 4-5 knob i svag vind.

2. dag. Tirsdag den 12.oktober

Vi er nået ud på 5 km’s dybde, og havet var rigtig flot og azurblåt. Vi skulle spare lidt på vandet i vores 250L vandtank, så når vi skulle vaske hænder, børste tænder, vaske op osv., skulle der spares og opvasken blev bl.a. skyllet af i saltvand.

Hynderne i køjerne er lige så gamle som båden, dvs. knapt 30 år, så jeg får lidt ondt i ryggen, hvis jeg bliver liggende for længe, og det var jeg nød til i dag, da jeg har fået ondt i halsen.

Inden afgang fra Lissabon, aftalte vi med en dansk båd ”Mani”, at vi hver dag k. 12.00 og 18.00 skulle snakke sammen via VHF’en, som er en skibsradio, hvor man kan snakke gratis med andre både indenfor en radius på ca.30-40 sømil. Men vi kom hurtigt uden for rækkevidde, og vi fik aldrig kontakt.

Midt på dagen tog Henrik og Jakob sig en lur (de havde været oppe hele natten), så Kathrine og jeg begyndte at skrælle kartofler og gulerødder til frokost, da knarren på fiskestangen lød. De kom begge op i en fart, men al snøren var næsten rullet af hjulet, 250 m, men det kan I læse mere om i deres fiskeberetning.

3. dag. Onsdag den 13.oktober

Endnu en rolig nat. Nattevagterne er som regel (afhængig af vind og vejr) inddelt således, at Jakob og Henrik tager en vagt hver fra kl.00-03 og kl.03-06 og Kathrine og jeg er på vagt sammen, når det er ved at blive lyst fra kl.06-09.

Når man har vagt er det i orden at sove i op til 20 min ad gangen, hvor man så skal holde øje med andre skibe og vores kurs og fart. F.eks. må farten hverken blive for høj eller for lav, derfor starter vi motoren når det går for langsomt og reducerer sejlføringens areal for at aflaste riggen når det går for hurtigt. Det sjoveste ved en nattevagt er når man skal vække den næste, da vedkommende der skal på vagt som regel er i dyb søvn og vågner i total forvirring og de første sekunder er meget overrasket og ”småbitter” over at skulle på vagt. 

De første par nætter brugte vi, uden omtanke, alt for megen strøm, bl.a. til at lyse på delfiner med projektøren, så i nat gik vi rundt med lommelygte. De 2 stk. 51W solcellepaneler giver normalt nok strøm til batterierne i løbet af dagen, så vi kan have sejllanternen på 25W tændt hele natten samt lidt belysning, og div. instrumenter, bilradio mm.

4. dag. Torsdag den 14.oktober

Vi så en havskildpadde på ca. 1 meter få meter fra båden. Om aftenen hyggede vi med et spil Trivial Persuit, det skader jo ikke med nogle intellektuelle input, da det ikke er det, vi får mest af undervejs. Om natten så vi morild i kølvandet. Det er nogle alger, der lyser op, når båden sejler igennem vandet.

5. dag. Fredag den 15.oktober

Så igen en havskildpadde, men ellers skete der absolut intet ud over, at nutellaen og marmeladen slap op. Men dagen går jo alligevel med diverse dagligdags beskæftigelser, f.eks. sejljustering, læse bøger, lave mad, spise alt for meget chokolade, gætte kryds og tværs, fiske og forsøge at spotte delfiner/hvaler.

6. dag. Lørdag den 16.oktober

Jeg havde forventet, ja, næsten taget det som en selvfølge efterhånden, at se hvaler på denne sejlads, men desværre spottede vi ingen. På nattevagten kl. 03.00 kunne man allerede skimte noget lys langt forude. Det var Porto Santo. Vi ankom kl. 11.00, trætte og glade for at se land.