6. beretning (Fra Lissabon til Porto Santo 534sm). ”Hammer(haj) godt fiskeri”

Total: 2360sm

Vi har næsten altid et par fiskesnører ude, når vi sejler. Både fordi lystfiskeri interesserer os meget, og fordi fiskene er meget velsmagende hernede og dermed et godt supplement til dåsemaden, når vi sejler.

2. dagen på vej til Madeira bød på meget godt fiskeri. Vi lå begge og sov efter natsejladsen, da en stor fisk ved middagstid tog vores 20 cm Rapala wobler.

Jakob startede med at fighte fisken og Henrik stoppede båden, som sejlede med 2 spilerstager, op. Vi fightede på skift i over ½ time, før en stor blåfinnet tun kom op til overfladen. Gafkrogen bøjede, da vi forsøgte at løfte den op, og i andet forsøg mistede vi gafkrogen. Henrik fik en skør idé og sprang i vandet og bandt en snor om halen på den, men selvom vi begge hev i snoren, kunne vi ikke løfte den op på båden. Med et fald og et spil på masten fik vi den hejst indenbords. Den var præcis 2 meter lang. Vægten anslog vi til ca. 200 kg. Vi var alle fire travlt beskæftiget med at fiske, filme, fotografere, styre, motor, reb osv.

Kathrine aftalte på VHF med en svensk sejler, at de kunne få noget tunkød, så vi firede et 30 kilos stykke ud i en snor, som de fiskede op med en bådshage. Bagefter sejlede de hen til en anden svensk båd og gav dem noget af fisken. Senere fandt vi ud af, at de havde givet tunkød videre til endnu en båd, så der var mange der fik glæde af den. Vi spiste også selv alt det vi kunne, og hængte også nogle små tunstykker til tørre på en snor. På den måde skulle det kunne holde sig længe. Det endte med, at de hjemløse katte på havnen i Porto Santo fik det, for de kunne bedre lide det end os.

Det var hårdt at hive tunen op og dagen efter havde vi begge ondt i armene.

Resten af tunen lå på dækket af båden resten af dagen, og om aftenen lagde vi mærke til, at der havde løbet en konstant strøm af tunblod ud i vandet. Vi tænkte, at det kunne have lokket nogle hajer til, og tog derfor, lidt for sjov, et reb med stålwire for enden og satte vores største fiskekrog på med et stort stykke tun. Et par timer senere, da det var blevet mørkt, opdagede Jakob, at der var bid. Vi hev den ind til båden, og med projektøren tændt kunne vi se, at det var en 3-4 meter lang hammerhaj. Vi var meget i tvivl, om hvad vi skulle gøre ved den. Henrik hev den halvvejs op af fribordet vha. et skødespil og hajen ruskede hovedet frem og tilbage med åben mund. Det hele blev optaget på video men efter 10 minutters film, bøjede krogen og hajen faldt af og svømmede væk. Den nåede at sætte sit tandaftryk på siden af båden, men så har vi et minde - håber de andre anpartshavere er enige i det.

Aftenen før vi kom til Porto Santo, var der igen en kæmpe fisk, der bed på. Denne kunne vi dog ikke stille noget op imod, da den tømte hjulet for 250 meter line på 10-20 sekunder, hvorefter linen knækkede. Dette har formentlig været en blå marlin (en slags sværdfisk), flere gange større end tunen vi fangede.

Hilsen Jakob og Henrik