8. beretning (Fra Las Palmas til Barbados 2815 sm). ”23 dage over Atlanten”

Total: 5665 sm

Torben og Mogens fløj til Las Palmas på Gran Canaria den 17. november, og Jakob, Camilla og Kathrine tog med samme fly hjem til Danmark. Dagen efter gik vi i gang med at gøre båden klar til turen over Atlanten. Motorens fødepumpe havde et ødelagt gevind, men efter en del anstrengelser fik vi den til at virke med en midlertidig nødløsning med pakninger af fiber og med pakningstape, sikaflex og spændebånd. Andre ting blev repareret, vedligeholdt og kontrolleret. Der blev tanket 250 l vand og 250 l diesel, og vi købte mad og drikkevand på flasker. Det blev til 3 indkøbsvogne med mad og 2 med flaskevand eller 250 l i alt. Heldigvis leverede supermarkedet varerne til havnen. Den dag vi bunkrede og provianterede blev båden ca. 1 ton tungere.

3 dage tog det at blive klar til afgang. Vi tog af sted den 21. nov. kl. 13 sammen med ca. 200 andre sejlbåde der deltog i kapsejladsen over Atlanten, kaldet ARC’en. Vi deltog ikke i ARC’en, men tog afsted sammen med dem. Spændene med så mange store både og al den virak omkring det. Da starten gik var der næsten ikke noget vind, så vi sejlede for motor og kom næsten forrest i feltet. Efter 3 timer var der lidt mere vind, så vi stoppede motoren og satte ballonklyveren. Derefter blev vi hurtigt overhalet af nogle store hurtige både på 60-100 fod med deres enorme spilere. Om natten sejler vi ikke med ballonklyver, og da vinden tilmed friskede op til aften satte vi passatsejl som det hedder når man ikke har storsejlet oppe, men i stedet 2 forsejl, et ud til hver side.

De følgende 3 dage var vinden god og vi sejlede 5,5-6 knob. De andre sejlbåde spredtes hurtigt, men vi har fået de tidspunkter og frekvenserne de snakker sammen på, så hver dag lytter vi med på ARC bådenes radionet og kan høre vejrudsigter, deres positioner, samt lidt generel snak om vejret, fiskeriet, hvordan det går dem og hvad de oplever. Derefter fulgte nogle dage med let vind, men vejrudsigten lovede tordenbyger mod nord med op til 60 knob vindstyrke, så vi tog en ret sydlig kurs. Efter en uges sejlads var vi kun 65 sømil fra Kap Verde øerne, men vi kunne dog ikke se land eller få dækning på mobilen. Nætterne var kølige i starten, men her efter en uge blev de lune og om dagen meget varmt.

Vi levede godt undervejs. Til morgenmad langtidsholdbar mælk og havregryn, eller brød og juice. Vi bager to store brød hver anden dag. Frokost bestod af dåseleverpostej eller æg, tun og tomat. Aftensmad dåsemad eller fisk med pasta, ris eller kartofler som tilbehør. Efter maden sidder alle 3 og slikker sig om munden som en kat, er nemlig ved at være noget langskæggede. Opvasken klares selvfølgelig i saltvand.

Midt ude på Atlanten så vi også andre sejlbåde, men så ofte kun en lanterne langt væk. Vi førte ikke lanterne på turen for at spare på strømmen, kun hvis vi så et andet skib tændte vi vores lanterne. Til gengæld holdt vi udkig hver 20. minut. Vagterne delte vi op fra kl. 21-24, 24-03, 03-06 og 06-09. En vagt til hver, på nær ham der havde de to 21-24 og 06-09, men vi rokerede hver dag, så man kun skulle have dobbeltvagt hver 3. dag.

På hele turen over hørte vi jo positionerne på de ARC både der rapporterede via kortbølgeradioen, hvilket dog ikke var så mange da de fleste både rapporterede via e-mail, men af de positioner vi fik, kunne vi se vi var helt godt med. Vi kunne forstå at nogle af de store både ikke kunne sejle med passatsejl og derfor måtte zigzagge lidt for ikke at have direkte medvind. Vi sejlede nok med passatsejl 90% af tiden, så vi kunne næsten hele tiden holde en direkte kurs. Med denne sejlføring, samt selvstyring med vindroret, var det også sjældent vi skulle justere på sejl og vindror, da det nærmest passede sig selv.

På falderebet, den sidste dag før Barbados, fik vi en kæmpe naturoplevelse da en 7-8 meter lang vågehval fulgte os. I starten lavede den et lille kraftspring og derefter svømmede den klods op ad båden. Den skiftede hele tiden retning og hastighed, men snart kunne vi se et mønster i dens opførsel. Den var omtrent 100 meter skråt bag ude et par minutter og derefter kom den op på siden af båden 5-10 meter fra os, derefter under kølen og svømmede et øjeblik på den anden side, og derefter lidt foran båden inden den svømmede skråt bagud igen. Sådan gentog det sig i ikke mindre end 4½ time. Næsten hver gang den kom op på siden af båden vendte den bugen op ad. Nogle gange når den havde været lidt på afstand kom den også svømmende med ca. 15 knob lige mod skibssiden og dykkede lige under os. Vi kan stadig ikke forstå den blev hos os så længe og kom så tæt på.

På Barbados skulle vi som det første lægge til kaj i ”Deep water” havnen for at komme i land og indklarere skib og besætning hos tolderne, immigrationen og sundhedsmyndighederne. Derefter kunne vi lægge os ud for anker i Carlisle Bay.

Alt i alt en blid overfart, medvind hele vejen og ikke for meget vind, bortset fra nogle tordenbyger hvor vinden på kort tid frisker op og skifter retning.

Hilsen Mogens, Torben og Henrik.