Bardehvaler i Biscayen

Her er hele besætningen ude at spise ”Fish and chips” i Falmouth, England.

 

Jakob henter vejrkort ned på Computeren vha. en SSB-radio. Et computerprogram laver så lyden om til grafisk billede af hvor høj- og lavtrykkene befinder sig over Europa.

 

Her prøvesmages og vurderes forskelligt dåsemad. Af tidligere dårlige erfaringer køber vi nu kun én dåse af hver slags, og hvis de så er gode køber vi flere. Kun 2 ud af 8 dåser kunne spises med velbehag. Ærterne var mere brune end grønne, pølserne var ikke lavet af kød hvorimod champignon og spagettibolognaise smagte fint.

 

Der er 4-5 meter tidevand her, det skifter hver 6. time så det er vigtigt at havet styr på tidevandstabellerne. I havnen var der heldigvis flydebroer, så vi skulle ikke bekymre os om det var høj- eller lavvande.

 

Brest er det vestligste hjørne af Frankrig. Det er herfra vi nu skal krydse Biscayen som ses i baggrunden. Vi nyder synet af de store bølger der slår ind på den forblæste klippekyst. Det er rart at se ned på bølgerne her oppe fra med fast grund under fødderne når det plejer at være omvendt.

 

Første dag på Biscayen i fint vejr mens vi stadig kan se land. Camilla vasker tøj som en rigtig langtursejler nemlig ved at lade tøjet ligge nogle timer på dækket i en sort skraldesæk med vand og sæbe. Vandet bliver så varmet op af solen og bådens vippen gør at tøjet skvulper rundt. Så skal tøjet bare skylles og hænges op i solen. Den varme vind tørrer det næsten hurtigere end i tørretumbleren derhjemme.

 

Så har Jakob og Henrik fanget aftensmaden. Det er en tunfisk på en halv meter , dem fik vi 2 af til aftensmad – mums.

 

Denne skabning på ca. 5 cm lå der mange af i vandoverfladen på vej over Biscayen. Undersiden af dem har samme flotte dybblå farve som havet hernede. Det er en slags vandmand som hedder en Bidevindsejler, da den kan "sejle" vha. dens gennemsigtige kappe der stikker over vandet.

 

Så er der en flok delfiner der leger foran båden. Det er altid en fornøjelse at se dem. Men svært at fotografere dem da de svømmer så hurtigt. Om aftenen når der er stille kan vi af og til høre deres karakteristiske pibelyde gennem skroget af båden.

 

Håndsnittede pomfritterne er gode, men det må være et omstændigt arbejde at snitte dem til fire sultne personer, han ser da også lidt misfornøjet ud.

 

Så er der dessert til alle mand. Bemærk lige min ”pineapple” dessert – to skiver ananas fra dåse, det ser man ikke på en dansk restaurant.

 

På stranden i La Coruna (i baggrunden af billedet) var der store bølger, som de lokale surfede på. Jeg måtte nøjes med at betragte de surfende skulpturer. Der er i øvrigt mange skulpturer i de spanske byer.

 

Sådan foregår det når Jakob og Camilla skriver beretning. Jakob assisterer mig med de sejlermæssige detaljer. Det er rart at have computer ombord, så man ikke har et ur tikkende ved siden af sig på en internetcafe. Vi gemmer mails og billeder på en USB-key og går så op på internetcafeen eller på biblioteket og sender det hjem til webmasteren (Mogens/Torben) i Danmark.