Camilla's dagbog

I Lissabon tankede vi 250L tanken helt op med diesel. Vejrudsigten havde nemlig lovet svag vind, og når det for sejl går under 3 knob starter vi motoren som giver en marchfart på 6 knob. Ved denne hastighed, som er mest økonomisk, bruger vores Volvo Penta 50HK 3 liter i timen.

 

En håndfuld gange om dagen sætter vi vores position ind på søkortet. Det foregår ved at aflæse længde- og breddegrader på vores GPS-instrument, hvorefter vi vha. en passer kan slå to streger, som giver et kryds hvor vi er.

 

Kort efter vi fangede 200kg tunen, kom 2 svenske langturssejlere forbi og fik et stort stykke kød. I stævnen står Kathrine og filmer og Camilla tager billeder, mens drengene har besvær nok med at håndtere fisken.

 

Sådan foregår badet når vi er til havs i flere dage. Havvandet er varmt og klart, så bortset fra. at shampooen ikke skummer så godt i saltvand (eller måske pga. vores fedtede hår), er det en udmærket måde at tage bad på, når bare man kan skylle sig med lidt ferskvand bagefter.

 

Camilla sender her en flaskepost afsted med et brev på engelsk om turen og hendes email adr., i en af vores utallige tomme 1½ liters vandflasker. Det bliver spændende om hun hører noget når den engang driver i land, men hvis den bliver fundet på Afrikas kyst, har vedkommende der finder den, næppe adgang til email. Alle andre tomme vandflasker, samt andet affald, opmagasinerer vi i ankerbrønden, til vi kommer i havn.

 

Bortset fra dette køleskab er havet utroligt rent og fri for affald. Div. miljøproblemer virker meget fjerne herude, når man i 5 døgn har sejlet igennem krystalklart blåt vand og ren luft.

 

Vi ser en del stjerneskud herude på havet og Camilla har lige fundet ud af, at det vi normalt kalder stjerneskud slet ikke er stjerner, men små partikler, som flyver ind i atmosfæren fra rummet. Den store fiskestang er også ude om aftenen.

 

Endelig kom Porto Santo i sigte efter 5 døgn på havet. Vindroret, som selv styrer båden ifht. vinden, har styret Albatros hele vejen. Vi kan godt lide at sejle, men vi gider ikke at styre i særlig lang tid af gangen.