Korte luffer og lange finner

Mellem øerne Tenerife og La Gomera holder der en bestand på 300-400 grindehvaler til. De lever af at fange blæksprutter om natten, så om dagen ligger de, i flokke på mellem 5-10 individer, og sover i overfladen. Så en dag besluttede vi os for at tage på ”hvalsafari”. Vi havde fået at vide at de holdt til ca. 2-3 sm fra kysten, og efter en halv times sejlads var de der.

 

Her er en af hvalerne oppe for at blæse, den havde heldigvis ikke dårlig ånde. Kropsformen minder lidt om delfiner, bortset fra de er meget større, sorte og ikke har en spids snude.

 

De svømmede fredeligt rundt i overfladen, så vi tøvede ikke med at hoppe i vandet til dem. De virkede jo ”små” i forhold til blåhvalen vi havde snorklet med tidligere på turen. Grindehvaler kan blive mellem 3-6 meter lange. Her svømmer Camilla efter flokken.

 

I denne flok var der en babyhval på ”kun” 2 meter som bliver skarp forfulgt af moderen. Det er helt fantastisk at snorkle på de store dybe oceaner da sigtbarheden er så enorm god. Man kan følge hvaler langt væk gennem dykkermasken og hvis man kigger langt ned i dybet føles det som om man svæver højt oppe.

 

De kortluffede grindehvaler svømmede som sagt sovende rundt om dagen. Derfor kunne vi nærme os dem næsten ligeså meget som vi havde lyst, og vi kunne tydeligt se at de svømmede rundt med lukkede øjne.

 

Slut for denne gang. Det er indtil videre en lige stor oplevelse hver gang vi ser hvaler, men vi har også været heldige at se 8 forskellige arter på turen fra DK til De Canariske Øer.

 

Da vi en dag sejler fra Tenerife til Gran Canaria er der noget der snupper vores agn. Båden bliver stoppet op og så er det ellers bare at hive line ind på fiskestangen. Da fisken kommer til overfladen har vi igen problemet med hvordan vi får den op på båden, og det ender med Henrik må ned i gummibåden, som vi havde på slæb, og binde en snor i halen. Det var ikke helt nemt, for tunen var så fuld af energi, at den blev ved med at piske med halen, så han blev helt våd.

 

Det er altid spændende at se hvad der kommer op af dybet. Denne gang var det en langfinnet tun på 25 kg. Her ses tydeligt den lange brystfinne som er karakteriserende for netop denne art. Tunen har her bidt på en slags wobler, som imiterer en lille guldmakrel i farve og form.

 

Om aftenen er der bid igen. Denne gang en mere sjælden sag, nemlig en ægte sværdfisk. Man kan kun fange sværdfisk om natten, hvor de jager og vha. at fægte med deres sværd, først lammer og dernæst spiser de byttet.

 

Grunden til at den er så sjælden er måske fordi den smager så godt (eller omvendt) så den endte på panden dagen efter i stedet for tunen. Tunkød er meget eftertragtet hernede og sælges til ca. 12 euro kiloet i butikkerne, så vi besluttede os får at prøve at sælge den selvom vi først kom i havn kl. 1 om natten. Vi fandt dog en fisker på havnen og han var meget interesseret, og foreslog 1-2 euro pr. kilo. Nu stod vi så i en lidt omvendt situation hernede, nemlig at det er os der skal sælge noget til de lokale og derfor nu skal ”prutte” prisen op. Det endte med at vi fik den solgt til 80 euro (3,5e pr. kilo), men vores odds for at prutte en god pris var ikke optimale, når man træt står med en tung tunfisk på en fremmed øde havn midt om natten – hvad er alternativet til at sælge?

 

Her nydes sværdfisken til frokost med rugbrød, som vi havde købt ved en dansk bager hernede – mums. Den smagte til forveksling som et godt stykke kylling og rugbrød er jo heller ikke til at tage fejl af når man ikke har fået det i lang tid. Bemærk lige sværdfiskehovedet i baggrunden.