Farverige Barbados og jul på Tobago

En af de mere markante bygninger på havnefronten i Bridgetown. Det er den bygning man lægger mest mærke til når man nærmer sig byen fra havet. Man ser også huse malet i meget skrappe gule, orange og grønne farver.

 

Henrik og Torben ved broen midt i Bridgetown. Parlamentsbygningen ses i baggrunden til venstre, bagved manden med den karakteristiske Caribien strikhue.

 

Mogens køber lidt ind til frugtnettet selvom frugt er meget dyrt her.

 

Carlisle Bay set oppe fra en lille udsigtspavillion. Det er let at spotte Albatros da vi er en af de få både med sort mast.

 

Der ligger 2 vrag i bugten, her er Henrik nede ved ankerspillet på det ene vrag. Der var også mange flotte fisk ved vragene.

 

En af de lidt specielle solnedgange. Vi får os her en "Sun Downer", dvs. en drink bestående af rom, juice og revet muskatnød, til solnedgangen. Det er en dejlig måde at slutte dagen på inden der skal laves aftensmad. Rom'en koster kun 30 kr. flasken her så der blev naturligvis provianteret.

 

 

Birthe ankom d. 20/12 og er her på vej ud til båden. Vi sejlede først bagagen ud, og ved anden tur kom der en større bølge ligesom Birthe var på vej op i gummibåden så hun blev noget våd.

 

Vi er nu sejlet ned til Tobago, en ø som ligger ca. 120 sømil sydvest for Barbados. Vi lå i Man O' War Bay og er her på vej ind til den lille by Charlotteville. Her var heldigvis en bro med en lille dinghy dock som gør det noget lettere at komme i land. Her er meget anderledes end på Barbados, vandet er grønt og ikke så klart, sandet gulligt og her er meget frodig regnskovsbevoksning helt ned til vandkanten.

 

Juleaftensdag gik vi en tur op igennem byen som ligger op ad bjergsiderne så vi endte ret højt oppe, hvor der var en fin udsigt over bugten.

 

Charlotteville er en meget idyllisk by med små gader som snor sig op ad bjergene.

 

Juleaften blev holdt på byens bedste restaurant sammen med de fleste sejlere der lå i bugten. Vi fik "julebuffet" som bestod af kylling, king fish, kalkun, skinke, ris med rejer, pastasalat, spinat, kartoffelsalat og grøn salat så tallerkenen blev godt fyldt op.

 

Man O' War Bay set oppe fra den lille sti som går fra Charlotteville til "Pirates Beach" hvor vi lå for anker. Albatros var også her en af de mindre både.

 

Ankerpladsen set inde fra stranden.

 

Danskerkolonien, fra venstre: Albatros, Towanda, Denvi og Mani. Uden for billedet lå også Malott.