Grenada efter orkanen "Ivan" og Grenadinerne

Her nærmer vi os den sydlige del af Grenada efter en fin natsejlads fra Tobago. Vi kastede ankeret i Prickly Bay, hvor man også kan indklarere.

 

Havnen i Prickly Bay bar, ligesom resten af øen, tydeligt præg af orkanen "Ivan" som ramte Grenada 7. september 2004. Her ses beskadigede rullegenuaer udenfor den lokale rigger. Vi havde på det sidste snakket om hvor dejligt det kunne være at få en rullegenua så vi spurgte om de var billigt til salg. Det var de fleste af dem så vi sprang til og fik en brugt "Profurl" som blot skulle afkortes og have skiftet et par skinner.

 

Et sørgeligt syn i lagunen i St. George's. Selv her knap 4 måneder efter orkanen lå der stadig enkelte store sejlbåde oppe på strandene.

 

På storindkøb i hovedstaden St. George's. Det er en meget flot by centeret omkring den beskyttede havn og med farverige huse op ad de grønne bjerge.

 

Overalt på Grenada havde orkanen sat sine spor. Omkring halvdelen af husene havde mistet taget eller mere, selv byens kirke.

 

Havnen i Hillsborough, hovedbyen på øen Carriacou lidt nord for Grenada. Vi lå i en anden bugt og tog bussen hertil for at købe flybilletter og udklarere.

 

De sørgelige rester af den engang så smukke Sandy Island. Da Henrik var her for 6 år siden var det en lille "paradis ø" med kokospalmer og anden bevoksning, nu er den næsten helt bar. Men vi var nu også uheldige med vejret den dag.

 

Kathrine, som stod på igen på Grenada, og Henrik på en idyllisk strand på øen Mayreau.

 

Tobago Cays, som er en samling småøer på revet lige ud til Atlanten og kendt for alletiders snorkling..

 

Birthe og Mogens ved at gøre sig klar til at udforske livet under vandet.

 

Vi så 2 af disse pilrokker.

 

De lokale sejlede rundt i små både og tilbød alskens ting, bl.a. friske hummere, og her ses et af de bure hvor de opbevarer dem.