Sørøvere og søløver

Bidevindssejlads på vej til Galapagos. Da samtlige rum og kistebænke på Albatros var stoppet med proviant til hele Stillehavet, måtte vi på dækket surre, gummibåd, 4 stk. 30 L dieseldunke, fiskenet, bådshage mm. Her sidder Jakob og sorterer alle vores bananer, så de mindst modne kommer nederst og de modne bliver spist osv. Det er et større arbejde, når man både har bananer, mangoer, ananas, appelsiner og tomater der skiftevis bliver (over)modne, både at holde styr på det og ikke mindst spise det.

 

Sådan så havet ud midt på ækvator. Ikke en vind rørte sig og ingen bølger eller dønninger. Ved middagstid, når varmen er ”værst”, foregår kun nødvendige aktiviteter, udover f.eks. at sidde under solsejlet og læse en bog.

 

Her i Wreck bay på Galapagos er bugten fyldt med søløver. I bugten ligger desuden en håndfuld langturssejlere, små fiskejoller, nogle store motorbåde for turister samt et gult fragtskib som ugentlig kommer med div. forsyninger til de få øboere.

 

Ligesom med delfinerne, bliver vi aldrig trætte af at betragte søløverne. Her en ung søløve, som er noget nemmere at komme tæt på end de ældre.

 

Så er vi klar til at dykke. Højdepunktet var Galapagoshajerne og søløverne. Sigtbarheden i vandet omkring Galapagos var derimod skuffende dårlig, mellem 10-15 meter. Den lave sigtbarhed skyldes det store indhold af næringsstoffer i havet, hvilket jo samtidigt giver grobund for det rige dyreliv i vandet omkring øerne.

 

Her skimtes en ca. 2 meter lang Galapagoshaj i det uklare vand. Vi kunne ”desværre” ikke komme tættere på med kameraet da de fleste hajer er ret sky.

 

Søløverne kunne vi til gengæld komme tæt på, nogen gange endda lidt for tæt. Her har en legesyg søløveunge bidt sig godt fast i Henriks svømmefod. Andre nappede blødt i vores arme og ben.

 

Søløverne er ligeså adrætte og hurtige i vandet som de er kluntede og langsomme på landjorden. Man skal ikke opholde sig længe i vandet før man får besøg af ovenstående. Det var næsten en fornøjelse at skrabe bunden på Albatros for alger og ruer, når man bliver holdt ved selskab af en nysgerrig søløve. Når vi skraber bund mister mange smådyr deres hjem, så det vrimler i vandet omkring en, med små rejer mm. Da Jakob kom op efter at have skrabet bund havde han problemer med at få det ”vand” ud af øret som irriterede, det viste sig senere at være en lille krabbe der selv kravlede ud.

 

Her befrier vi 3 små søløver, der var blevet fanget i en fiskers net. De overlevede alle 3, selvom de var fuldstændigt indviklet i nettet og gipsede for at få vejret, når deres hoveder kom over vandet. Fiskeri her er totalt ulovligt, men det er der nogle der er ligeglade med. Fiskerne var endda ligeglad med søløverne i nettet, de pillede stille og roligt fisk ud af nettet, mens søløverne lå og kæmpede for livet.

 

Gennem hele turen til Caribien har vi set et utal af Suler, endda fanget en enkelt. Nu har sulerne pludseligt fået turkisfarvede fødder, typisk Galapagos, alle dyr er anderledes herude. Det var derimod herude Darwin fandt ud af, at vi mennesker ikke var anderledes end dyrene, altså ikke guds skabning men blot en udviklet gren af aberne. Det var ikke noget han blev populær på eller støttet i dengang, men han skulle bare have vidst at 98% af chimpansernes DNA er identisk med menneskets.

 

En dag er vores gummibåd optaget da vi skulle i land. Vi venter gerne på søløven får sig et lille hvil på vores gummibåd.

 

Den sidste af de 2 øer vi besøgte hedder Isabela og er kendt for at være det ”uforstyrrede” Galapagos. Dyrelivet her var endnu mere unikt end hvad vi kunne forestille os. Her et billede fra ankerpladsen hvor Albatros i baggrunden tydeligt ses med den sorte mast. På de få kvadratmeter klippe i forgrunden sidder der både, set fra venstre, én søløve, 2 pingviner, én hav-leguan og én blåfodet sule – fantastisk!

 

Heldagstur til vulkan på hesteryg, av min r....øh ryg, det foregik både i gang, trav og galop tempo. I baggrunden ses verdens næststørste vulkankrater (Sierra Negra), som er 10 km i diameter. Ved det næste vulkanområde (Chicos) bandt vi hestene under et stort træ og gik rundt til fods et par timer. Det regnede kraftigt på hele turen tilbage så det var meget koldt og hestene havde svært ved at stå fast på den efter hånden ret mudrede sti, så både hestene og nok mest Kathrine hvinede når hesten skred.

 

Her så vi noget, der minder om et månelandskab af lava i alle mulige former. Vi hørte pludselig en dyb baslyd og jorden rystede lidt, vores lokale guide Josef sagde, at han kun havde hørt det én gang før, og han havde været her mange år og endda set vulkaner i udbrud her, så vi blev alle lidt nervøse. Men dette er  2. gang efter besøget af ”piraterne”, at vi tror vi skal dø, så vi er ved at vænne os til det.

 

Det var parringstid for hav-leguanerne her på klippeøerne ved Isabela, så der var stor aktivitet blandt de små uhyrer. Hav-leguanerne er her ved at grave et hul i sandet til deres æg.

 

Henrik lever sig ofte ind i naturen og kommer, som her, også tit ret tæt på den. Det skal for en ordens skyld lige siges, at leguanen ikke havde det fjerneste imod at blive vist frem på denne måde.

 

Her har en lille flok hav-leguaner fundet skygge under en busk. De er habile svømmere og lever af alger der gror på stene og revene omkring øerne.

 

Det er ikke kun i havet omkring Galapagosøerne, der er et rigt dyreliv. Her går et par farvestrålende flamingoer og filtrerer vandet for mad med deres store krumme næb. Der er noget helt specielt ved at betragte dyr i deres naturlige omgivelser.

 

Her er så en stor landskildpadde, som nok er det galapagosøerne er mest kendte for. De vejer op til nogle hundrede kilo og kan også blive et par hundrede år gamle. Denne skildpadde kunne rent teoretisk have levet her på øerne, mens Darwin var her.