Stillehavskrydset- som fra Danmark til Sahara og tilbage

Hver morgen går en af os en runde på dækket, og samler strandede flyvefisk op. En morgen da Henrik kom vraltende ud af køjen, undrede Jakob sig over han havde fiskeskæl på armen, da vi ikke havde fanget fisk i dagevis. Så måtte Henrik fortælle historien om, at han i løbet af natten var blevet vækket af en flyvefisk, der var fløjet ned gennem forlugen og ned i sengen til ham, hvor den sprællede rundt indtil han vågnede og fik den væk.

 

Opvask i en spand saltvand, sparer godt på ferskvandet ombord. Vi bader også i saltvand, men skyller os af med en halv liter ferskvand. Ligesom vi kun bruger et glas vand til tandbørstning, så det er nogle ting man lige skal vænne sig til.

 

Når man er lang tid til havs, er der mange dagligdags ting der skal udføres mens vi sejler og båden gynger, for eksempel en klipning.

 

Under et par kraftigere byger over Stillehavet, stoppede vi lænsehullerne til, og samlede på den måde regnvand fra hele bådens areal, som kunne løbe direkte i vandtanken. Bådvask, bad og tøjvask brugte vi også regnvandet til.

 

De helt store fisk havde vi ikke held med at få op. Det blev dog til et par tun på 12-14 kg. Vi har fået en ny ret ombord. Hvis tunkødet bliver stegt sammen med løg, smager det til forveksling som svinemørbrad med bløde løg.

 

De fisk der var for små til at spise, forsøgte vi på denne måde at ”bytte” til en større fisk. For nylig har vi fået en pandelygte ombord, og den er virkelig god at have når man skal udføre et stykke arbejde om natten, da man har begge hænder fri til at holde fast hvis man skal op på dækket.

 

Efter vi er kommet ud i Stillehavet er enkelte ting begyndt at mugne for os. Denne livrem gik det værst ud over. Det er også gået ud over noget af vores tøj, sko og pengesedler.

 

Det var rart at kunne se land efter 25 dage. Vi anduvede Taoihae Bay på Nuku Hiva, Marquesas.