Sorte perler og sorte uheld

Så kom vi endelig til Tuamotu atollerne. Vi var meget spændte på hvordan en atol egentligt så ud. Atoller er øer der er opstået på sunkne vulkaner. På vulkanernes kraterkant danner døde koraller en ringø. Indeni er der en lagune af havvand. Vi valgte en lidt atypisk rute gennem atollerne og besøgte kun de mest isolerede. Her er Jakob og Camilla på vej ud på en snorkletur på øen Raroia, som også har lidt historie bag sig, det er nemlig på kyststrækningen bag øen, at Thor Heyerdahl’s Kon Tiki strandede i 1947.

 

I atollernes laguner findes perlefarme, som er big business herude. De perfekte store sorte perler bliver solgt for formuer til Tahiti som eksporterer dem videre til især Japan og USA. De perler der har fejl, f.eks. hvis de er deforme eller uklare i farverne, kaldes ”kitchie” perler. Vi byttede os til en del af disse perler for t-shirts, kuglepenne, en aflagt barbermaskine, sygrej, kopi cd’er osv. Her viser en gammel drukkenbolt/perlefarmer sin perlesamling frem, og at have Camilla siddende på skødet var vist en del af prisen.

 

Her får vi fyldt 6 dieseldunke af 30-35 liter gratis, af et par fyre der arbejdede med bulldozer. De var ved at lave en landingsbane på øen, som åbner til november. De 6 dunke diesel vil normalt have kostet os over 1000 kr., men de var tilfredse med en flaske sprut - alkohol og cigaretter er de bedste byttevarer herude.

 

Her er en lokal fyr ved at lære Jakob at ”skrælle” en kokosnød, det kræver en helt speciel teknik, men så er det godt der er uendelig mange kokosnødder at øve sig på. I baggrunden ses hans bolig, som er meget typisk herude. De opholder sig meget uden for da vejret som regel er godt, så et sådan skur er tilstrækkeligt til at sove og lave mad i. Generelt lever de meget af naturen og næsten alle har et par frugttræer og høns i haven samt en kano og en harpun.

 

Lagunen er fyldt med hajer, vi har været omringet af op til 30-40 hajer på en gang – her ses en grå revhaj på ca. 2 m. Efterhånden har vi set mange hajer og ved hvordan de reagerer. De er nysgerrige i starten, og kommer gerne 5-10 meter fra en. Hvis vi svømmer efter dem, svømmer de hurtigt væk. Jakob harpunerede en dag et par fisk omkring båden, og så bliver hajerne helt anderledes nærgående, aggressive og hurtige i bevægelserne, og så er det om at komme op i gummibåden i en fart.

 

Her har Henrik været inde mellem palmerne med machete og finde aftensmaden. Krabberne var velsmagende men der var ikke meget kød på dem.

 

Det bliver tidligt mørkt hernede ved ækvator, det er helt mørkt kl. 18. Her bruger vi aftentimerne på at rense og pudse dagens fund af perlemuslingeskaller. Perlemoret inden i har et utroligt flot farvespil, måske vi kan bruge dem som en lille skål derhjemme.

 

Regntiden herude sluttede her i marts og det er tydeligt at klimaet er blevet tørre. Vores før omtalte problemer med mug i tøjet ombord samt træskabslåger der gik stramt pga. de havde suget vand, er helt ovre – generelt er vejret faktisk rigtigt dejligt, 25-30 grader om dagen og køligt om natten. Eneste ulempe ved vejret er, at vi ikke kan samle regnvand, så her er vi i land og tappe lidt ferskvand til at tage bad i. På vej der ud fik Camilla foræret en flettet hat af palmeblade af en tilfældig dame, hun mødte på posthuset. Hun har også fået blomster af en anden kunde i en bank – de nyder at forære væk herude og vi er meget taknemmelige.

 

Så er vi kommet til storbyen Papeete på Tahiti. Der findes kun to storbyer i Stillehavet, den anden er Suva på Fiji, så det er om at nyde godt af byens muligheder mens vi er her. Efter 4 dage ved kaj i byens centrum, sejlede vi over på den anden side af havnen for at komme på beddingen hele weekenden. Her kommer Albatros ud af sit rette element. Ved optagning blev vi i traveliften målt til at veje 7 tons, selvom båden på papiret vejer 5,5 tons, men den er efterhånden også fyldt godt op.

 

Som der ses er der ikke meget bundmaling tilbage, men mange alger og rurer. Dem fik vi af med højtryksrenseren, som vi kunne leje en time for 50$. Båden hviler på kølen og fik fire understøtninger i hver side, så nu skulle den stå sikkert, da vi også skulle kunne bo i båden på land.

 

Alt den gamle bundmaling skulle af, så det blev en hård eftermiddag med sandpapir og skrabejern. Her er vi hen under aftenen ved at slibe det sidste bundmaling af. På værftet var der faciliteter så vi bl.a. kunne få et velfortjent bad.

 

Her bundmales for tredje og sidste gang med den giftige maling, så skulle det gerne holde algerne væk hele vejen hjem til Sønderborg, men mon ikke det gør, for vi er jo nu næsten sejlet halvvejs jorden rundt med bundmaling fra DK. Fribordet blev også poleret, nu kan man næsten spejle sig i det. Et par dage senere rejste Henrik og Kathrine hjem til Danmark.

 

Der er 150 km rundt om Tahiti, så vi besluttede os for at tage på ørundtur. Blaffede i alt 8 forskellige pick-ups øen rundt, hvor vi undervejs bl.a. så Blow hole (bølger der bliver pustet ud af en klippe) og fik et bedre indtryk af øen, samt spændende historier og oplysninger fra dem vi kørte med. Denne pickup har endda en bænk monteret på ladet, mærkeligt at det accepteres da de går højt op i, at man har sele på inden i bilen. Traditionen tro fik vi vores daglige sundae is med dobbelt chokolade på Mc Donalds da vi kom tilbage til Papeete, som ses i baggrunden.

 

Her er utroligt frodigt, og bjergene er tæt bevoksede og grønne helt til tops. Spændende at iagttage det mangfoldige planteliv.

 

Vi havde købt billetter til Miss Tahiti 2005. Showet var over al forventning. De 12 finalister poserede i 5 forskellige påklædninger, hvoraf bikinien gav det største bifald. Indimellem var der div. bands samt polynesiske opvisninger/danse på den imponerende flotte udsmykkede scene.

 

Her til venstre ses vinderen som går videre til Miss France. Desuden vandt hun 1 mio. franc og en bil samt mange andre sponsorater. Bemærk deres flotte perlehalskæder.

 

Det tog 3½ time at sejle de 20 sm til Cooks Bay på Moorea fra Tahiti. Dejligt at kaste anker i det fineste hvide sand og turkisklare vand, efter 10 dage i ”hovedstaden”. Vi forsøger så vidt muligt at veksle mellem civiliserede og uciviliserede steder, det giver en optimal og afvekslende rejse for os.

 

Allerede 10 min. efter vi havde kastet anker var vi af sted på en 1½ times snorkletur. For første gang på turen så vi klovnefisk/”nemoer”. De gemmer sig altid i giftige søanemoner, som beskytter dem mod fjender, da kun klovnefiskene er immune overfor giften.

 

Der er ”kun” 65 km rundt om Moorea, så det mente vi nok kunne gøres på cykel. Men cyklerne var bedstemorscykler så det blev en udfordring for vores ”søben”. I baggrunden ses Hotel Sofitel, som herude er hytter på pæle ude mellem korallerne, så det er næsten lige så godt som at være på Albatros, i hvert fald mht. beliggenheden! Vi er glade for at kunne opleve Stillehavet i egen båd, da det ellers ikke er til at betale sig fra. Eksempelvis koster én overnatning i disse hytter min. 1000$ og det billigste sted man kan bo er på pensionater til 70$. Næsten alt er dyrere end i DK, men nogle ting skiller sig helt ud, f.eks. koster vandmeloner optil 3500 franc (over 200kr stykket), og en dåsecola koster 15 kr. i supermarkeder. Leje af en kajak i 2 timer koster 50$ og vores cykel kostede 20$ at leje.

 

Moorea er kendt for deres ananas produktion. Plantagerne ligger oppe i bjergene, så der vandrede vi op. Det blev en vandretur på 5 timer hvor vi fik smagsprøve på øens forskellige marmelader og juice fra de mange frugter. Det er første gang vi har set hvordan ananas gror. De sidder på kaktuslignende planter på jorden.

 

Vi fik en aftale med en bonde om, at vi kunne få nogle ananas, som vi selv skulle plukke. Vi plukkede 20 store grønne ananas, mere kan vi alligevel ikke nå at spise og bære ned fra bjerget i vores rygsække. Så nu vil vi supplere morgenmaden med en ananas, og der bliver nok også lidt til dessert om aftenen.

 

En aften på ankerpladsen tiltog vinden pludselig til over 15 m/s, så gummibåden vendte rundt på hovedet med motoren på, og årene drev af sted. Jakob nåede at svømme ud efter årene, men motoren overlevede ikke på trods af mange ihærdige forsøg på at genoplive den i form af at rense cylinder mm for saltvand med olie, rense tændrør, rense benzintank for saltvand osv. Resultatet bliver nok en ny motor, da den nu er meget upålidelig og kun kører på en cylinder. Nu sejler vi til Papeete igen for at hente Torben (og måske en ny motor), han sejler med de næste 2 mdr. til Fiji.