I Cooks kølvand

På Rarotonga i Cookøerne begav vi os ud på øens mest populære hike, som går hele vejen over den meget frodige ø via en bjergkam og slutter ved et vandfald. Torbens ur viste 354 m på det højeste punkt, hvor en stor flagermus fløj tæt forbi. Herefter blev stien mere og mere stejl samt regnvejret tiltog og vi var overbeviste om at vi var gået forkert, men vi ville ikke gå den lange vej tilbage. Vi kæmpede os ned ad mudrede skråninger og måtte virkelig tænke os om hele tiden og holde fast i både rødder, lange bregner, sten og ellers springe fra træ til træ. Endelig kom vi ned i dalen og fandt den rigtige sti til vandfaldet, hvor vi sprang i med alt vores alligevel våde sko, tøj, kasket for vi var efterhånden blevet ret beskidte. Det blev en tur på 5 timers non stop vandring, også for en hane som fulgte efter os hele vejen.

 

Søren hiver sin første og største fisk ind, en Dorado på 7 kg. Vi fik den til aftensmad med ris og hjemmelavet persille sauce.

 

”Hovedgaden” på Palmerston atollen, en bred flot hvid sandboulevard, gik lige ned til stranden, ud i den flotte turkise lagune. Øens første hus stod stadig, William Marsters byggede det af plankerne fra et strandet skib. Han var også den første mand som slog sig ned her med 3 koner, hvormed han fik 26 børn og alle beboere er den dag i dag efterkommere af ham. Så alle hedder Marsters til efternavn, lidt sjov og unik historie. De havde også fået en fin lille ny kirke som egentlig slet ikke passede ind, den var alt for flot.

 

Her ligger hele familien Marsters begravet. Bagerst ved den ovale gravsten ligger deres alles ”far” William Marsters begravet, han døde i 1899 og blev 78 år. Kirkegården ligger, som ofte herude, lige ned til vandet med den bedst tænkelige beliggenhed.

 

På øens lille skole fortalte lærerinden om hvordan undervisningen foregår her og hvor glade de 25 børn er for at komme i skole. Alle elever er i skoleuniform og desuden meget lydhøre og velopdragne. Der var 12 elever i skole ud af 25, resten havde influenza for tiden. Alle årgange er samlet i et lille lokale med små skillevægge.

 

Læren ville gerne have hvis vi kunne undervise en halv time i noget de kaldte PE, physical education, en form for leg. Den var Camilla og Søren med på. Camilla og Søren instruerede og lavede 3 lege med børnene: tovtrækning, krabbefodbold og black ball. Det var en stor succes. De fortalte også lidt om Danmark og viste billeder/postkort fra Danmark.

 

Efter en lille times leg fik de karameller og så sang de alle en smuk afskedssang for os. Vores ”vært” Bob spillede guitar og teksten var meget autentisk og rørende med bl.a. noget om ”the Marsters family” og ”you will never meet a child like us” samt deres glæde ved at få besøg af os sejlere.

 

En eftermiddag sejlede Bob os ud til en øde ø i lagunen, Tom’s Island, da vi gerne ville se rigtige kokoskrabber. Det var en flot men også lang tur, med alle de koraller kan man ikke sejle særligt hurtigt.

 

Bob havde hans ældste datter (14 år) med på krabbejagt, hun var ret sej. Hun gik gennem bushen på bare tæer og lå ned på alle fire og gravede efter krabber. Vi blev delt op i 2 grupper og gik langs stranden lidt inde i det meget tætte buskads, en blanding af kokospalmer, andre træer og buske. Macheten var flittigt i brug. Bob spottede en kokosnød som lige var blevet kradset op, det er måden man finder dem på. Og hurtigt havde han sat foden ovenpå en krabbe som gemte sig under gamle palmeblade. Det var kun en lille kokoskrabbe men vi synes nu den var meget stor, i hvert fald den største krabbe vi nogensinde har set. De er blålige i farven med skarpe kløer. Vi fik at vide at de fuldvoksne fint kan klippe indtil flere fingre af. Nu må vi have rettet på hjemmesiden, da vi nu ved hvordan en rigtig kokoskrabbe ser ud.

 

På vej til Niue fik vi en aften en voldsom byge. Pludselig var der 15 m/s og piskende regn. Vi havde ingen sejl oppe men 2 forsejl rullet som fyldte meget, og som vi ikke kunne sejle i sidevind med. Besluttede os for at tage genuaen af rulleforstaget så vi havde en fok vi kunne sejle med hvis det fortsatte. 3 mand i regnjakker og livliner fik klaret jobbet med god lys fra projektøren som Camilla holdt. Heldigvis var bølgerne ikke så store endnu men der var sus i den og der skulle holdes godt fast. Efter en times tid aftog vinden men der var stadig meget og nu fra SSV så vi sejlede med kun meget rebet fok resten af natten.

 

På Niue lejede vi mountainbikes og her cykler vi via smalle grusstier til Matapa kløften, hvor der skulle være nogle flotte grotter. På tilbagevejen måtte vi ned på den helt lille klinge og kæmpe bravt for ikke at skulle trække cyklen op igen.

 

Her er vi inde i en af de mange flotte drypstenshuler med flotte farver som Niue har så mange af.

 

Lidt længere oppe ad kysten ved Limu snorklede vi i en slags skærgård indenfor revet. Det var en speciel oplevelse da der flød koldt ferskvand ud fra en grotte og gav et meget udpræget springlag mellem varmt havvand og det kolde i overfladen. Det kolde vand var helt flimret men dykkede man 1 meter ned i det varme vand var det helt klart. Vi snorklede også ud gennem grotten i baggrunden og så, ud over flotte koralfisk, mange søslanger som er meget udbredte her.

 

Albatros er nu præcis halvvejs jorden rundt (13 sm vest for Niue er præcis 180 grader fra Sønderborg). Jakob var afsted med uv-lygten for at forsøge at finde lobster, så vi kunne fejre at vi er halvvejs jorden rundt med en ordentlig middag. Søren og Camilla var med ham i gummibåden til at tage imod evt. fangst. Han fangede 1 stor og 2 normale på ca. 1 time, men så mange flere som han ikke fik fat på da de smuttede fri mellem hænderne eller gemte sig lidt for godt i klipperne. Med hummerne til aftensmad markeres det så, at vi nu er begyndt at sejle hjemad.

 

Øen Niue rundt på mountainbike, i alt 65 km. En god måde at se øen på.

 

Togo kløften lå en halv times vandring fra vejen. Et meget flot og særpræget område med masser af klippe ”pigge” og en lille dyb kløft med hvidt sand i bunden og en lille palmelund.

 

Ved Vaikona forlod vi igen cyklerne og gik igen en halv times tid, denne gang ad en til tider meget ufremkommelig sti gennem junglen som førte ned til kysten. Kæmpe dønninger slog ind mod klippekysten og vandet stod højt op i luften.

 

Afleverede cyklerne efter ørundturen og gik ind til Jenna’s restaurant og bookede plads til aftenens buffet. ”All you can eat” af både lokal og vestlig mad til 100 kr. Restauranten var et lille sted og helt fyldt op, mest med lokale. Der blev ringet på klokken da maden var klar og så blev der ellers taget for sig af alle herlighederne. Bl.a. lasagnen, krabbekød, kylling og noget rå bonito i marinade var meget lækkert. Vi fik 3-4 omgange. Desserten var også rigtig god med is, flødeskum, apple pie og især en kage med lagkagebund, creme og frugt var ved at tage livet af os. Camilla fik trykken for ørerne og Jakob måtte gå ud og trække lidt frisk luft (selvom vi sad udendørs) under det ædegilde.

 

Pludselig hørte vi et kraftigt blåst og 30 meter fra båden på ankerpladsen lå en hval. Det var en stor pukkelhval der var oppe for at trække vejret i alt 3 gange. Vi skyndte os afsted i gummibåden med snorkeludstyr for at følge den. Et kvarter senere kom den op igen tæt ved gummibåden og vi sejlede hurtigt hen mod den, og Jakob hoppede i og snorklede lidt med den hvorefter den dykkede ned i dybet. Ved neddykning kom dens hale helt op af vandet. På vej tilbage i gummibåden sad Camilla og Torben pludselig og måbede, Jakob og Søren sad med ryggen til men kunne godt høre et ordentligt plask. Det viste sig de havde set hvalen hoppe helt ud af vandet måske 60 meter fra gummibåden. Sejlede nu hurtigt hen til Albatros, da en voksen pukkelhval er 11-15 meter lang og vejer op til 30 tons, så da den nu begyndte at lave kraftspring synes vi at vi havde fået nok hvalsafari for denne gang!

 

Vi så et utal af koralslanger på Niue. De er ca. 1 m lange og sort/hvid stribede. De er meget giftige, men ikke farlige, da de i praksis ikke kan komme til at bide med deres lille mund. Det eneste sted de kan bide er i øreflippen og huden mellem fingrene, men så dør man også inden for en halv times tid.