Kava i kongeriget Tonga

På vej til Tonga sejlede vi over det nordlige af Tongagraven med over 9000m vand under kølen. Vi passerede datolinien på 173º W, dvs. vi skulle stille datoen en dag frem, så lørdag den 16.juli var ikke eksisterende for vores vedkommende. Skålede i en rom shot, gav signal med tågehornet og Jakob og Camilla kyssede et ”døgn” mens Søren præsterede at tisse i et ”døgn”. Ved ankomst til Tonga, sejlede vi straks hen til en lille bro efter diesel, men det var udsolgt, ja faktisk var det meste af øen tørlagt. Men en tankstation havde, så en gåtur derop med dunkene og tilbage i taxi gav os 130 L diesel.

 

Shallow Cave på Tonga, var en flot grotte man kunne svømme langt ind i og under vandet var der titusindvis små fisk i store stimer, lige til National Geographic hvis vi havde haft kamera med.

 

Dette er Mariners Cave – ”only for the brave”. Meget spændende tur derind. Vi skulle snorkle 2 m ned og 5 m hen uden mulighed for stop. Det er jo egentligt ikke specielt langt at dykke, men vejrtrækningen bliver noget præget af, at man ikke bare kan stige op undervejs. Inde i grotten kom der tåge når en bølge slog mod kysten, og man fik propper i øerne. Det var et flot syn at ligge derinde og kigge ud gennem den knaldblå åbning vi var dykket ind gennem.

 

Tonganerne går meget farverigt klædt, og er altid i arbejds- og skoleuniformer.

 

En fisketur med de lokale gav en spandfuld fisk. De lånte vores snorkeludstyr, da deres var meget primitivt. De brugte en cykelslange med et rustent spyd langs armen som harpun, og havde kun 1½ maske til 4 mand, så Jakob var en god hjælp med hans rigtige harpun og udstyr.

 

Vi tændte bål på stranden, rensede de forskellige fisk vi havde fanget, og lavede snobrød til. Fiskene smagte fint, hyggeligt at spise i måneskinnet.

 

Her er vi til Tongan Feast. Inden maden optrådte børnene med sang og dans. Vi spiste i en hytte med et langt bord. Som dug var der brugt palmeblade og maden, der var tilberedt i jordovn, lå spredt omkring. Vi skulle spise det hele med fingrene, for det er deres kultur.

 

Efter maden var der selvfølgelig kavadrikning og 3 mænd spillede guitar og sang. Det er de lokales nationaldrik, som udvindes af nogle rødder. Kavaen opbevares i det store kar og alle drikker af samme skål som sendes rundt. Det ligner jord og smager også deraf. Hvis man drikker for mange kopper bliver man meget sløv og tungen bedøves, det er nok en af grundene til at de indfødte er ret langsomme i optrækket.

 

Vejrudsigten var ikke optimal for sejladsen til Fiji, men Birthe og Mogens skulle påmønstre, så afsted måtte vi. Et lavtryk var nemlig på vej ned mod Fiji. og der meldtes om ”rough sea”. Vi havde meget hård vind, overskyet og enkelte byger. Store bølger 7-8 m. Den ene aften kom en voldsom squall med vind af kulingstyrke. Sejlede 4 knob for riggen alene (uden sejl oppe). Hele natten var vagten i cockpittet i fuldt regntøj og gummistøvler.

 

Suva på Fiji har 350.000 indbyggere, og kaldes for ”Stillehavets hovedstad”. Vi er nu virkelig kommet til storbyen med masser af trafik og mennesker overalt, ca. halvt melanesiere og halvt indere. Vi kørte med en gammel larmende bus uden vinduer op til en regnskov. Så nogle små vandfald, pools og gik langs floden. Frodigt og fugtigt. Ved en pool var der liansvingning.

 

På markedet i Suva sælges der store mængder kavarødder. Vi købte også et bundt, for når vi skal besøge landsbyer giver man et bundt til høvdingen som gave.

 

Her bliver vi modtaget i landsbyen. Viste postkort fra Danmark, det var de vældig interesserede i. Om eftermiddagen tog Camilla og Jakob ind til en anden landsby med bytteting i rygsækken. Her boede de i sivhytter. De dyrkede alle former for grønsager selv, så de fik byttehandlet sig til en stor tarrot-rod, 3 kasava-rødder, 1 papaya, 3 bundte ala sølvbeder og frisk ingefær, for 2 t-shirts og en shampoo. Så aftensmaden blev ”Fiji Style”, og smagte faktisk bedre end vi umiddelbart havde troet.

 

Birthe og Mogens påmønstrede på Fiji og sejler med til Darwin. Inden solen gik ned lavede vi bål på stranden og grillede en selvfanget tun. På ankerpladsen kunne vi høre og se røde og grønne papegøjer i skoven samt store flagermus.