Billeder af Albatros - Udvendigt

HR Rasmus 35 med vindspejl, hardtop, center cockpit og agterkahyt.

 

Den høje stævn er med til at båden går meget fint gennem bølgerne. Fenderliste på fribord.

 

Bagbord side.

 

Styrbord side. Udover spilerstagen som ses her er der en ekstra letvejrs spilerstage i træ til brug ved passat sejl.

 

Agterkahyt og det store agterdæk som er meget anvendelig som bade- og "fiske" dæk. Center cockpittet er meget beskyttet under sejlads. Rattet er monteret på skottet. Rorpinden bruges kun til vindroret.

 

Aries vindroret monteret på hækken. Servororet til vindroret, som ligger på tværs på dækket, er naturligvis monteret under sejlads. Badestige.

 

Agterkahyt og agterdæk. Storsejlskødet generer ikke i cockpittet.

 

Påhængsmotor til gummibåden, vindroret, agterlanterne og lysbøje. GPS antenner monteret på pulpit.

 

Vindror. Fanen er ikke monteret.

 

Cockpit med solsejl oppe. Der medfølger også helt lukket cockpittelt med vinduer.

 

Styreplads med motorinstrumenter, log, kortbord og kompas. Oppe i bagbord hjørne sidder en ekstern GPS.

 

 

 

Et stort trygt cockpit med teak bænke og nedgang til agterkahyt. Cockpit bord til brug i havn/for anker medfølger. 3 kistebænke, en lav i styrbord side, en stor dyb og en almindelig størrelse med gas i bagbord side.

 

Solpanelerne er monteret oven på hardtoppen.

 

Profurl rulleforstag, noget af det bedste der findes. Der er 2 riller og to forsejlsfald så der kan sættes passatsejl. Stor ankerbrønd. Det manuelle ankerspil har sat sig fast. Bemærk den høje ræling som går hele vejen rundt. Dræn af dæk foregår gennem 4 lænsehuller. Vi bruger ofte dækket til at samle regnvand, 4 propper i lænsehullerne, rense dækket og så ellers blot åbne dækslet til vandtanken. Ved godt regnvejr tager det 25 minutter at fylde vandtanken op (250L).

 

Kistebænk med bagrum til gasflasker. Her ses de 2 australske flasker. Der er også 3 europæiske gasflasker ombord.

 

Motorinstrumenter og log.

 

 

Last updated: 28 Nov 2005 22:13