Australien 2001

Enkelte skannede billeder fra turen

Rejsebrev nr.1

Singapore 1. februar 2001

Vi er kommet godt til Singapore efter en lang flyvetur på 12 timer.

Vi ankom til Hotel Allson kl. 8 om morgenen lokal tid, og da vi var meget trætte efter turen, lagde vi os til at sove et par timer. Hotellet er fint men vi synes der er for koldt pga. aircondition.

Første aften var vi på Night Safari som var meget spændende. Det var som at køre og gå mellem dyrene i regnskoven.

Den næste dag var vi på City Tour, hvor vi bl.a. var i Little India og Chinatown, en stor kontrast til det moderne Singapore.

Om eftermiddagen på Sentosa Island med svævebanen. Af de mange seværdigheder så vi Underwater World med en meget lang undervandstunnel i glas og med rullende fortov. Vi så mange forskellige slags fisk bl.a. store rokker, hajer, muræner og hvad de nu hedder alle sammen.

Som kulmination på dagens mange oplevelser så vi et meget flot musical fountain, en kombination af musik, springvand i forskellige farver og laserlys.

I dag har vi været rundt i byen på egen hånd. Orchard Road, med de flotte shopping centre. Det er drøjt at gå så langt i varmen, så vi tog undergrundsbanen tilbage til Raffles Place.

Vi synes godt om byen med de imponerende høje og flotte bygninger. Byen er også meget ren og grøn. Træer og parker overalt. Der er meget trafik, men tilsyneladende glider den jævnt og ubesværet af de brede boulevarder, men byen er vel også nærmest planlagt efter biltrafikken.

Det har været overskyet og lidt regn ind imellem, men rigeligt varmt.

Vi laver selv morgenmaden, men spiser ude i byen. Har både prøvet kinesisk- og Thai mad.

Maden er billig men næsten alt andet er ret dyrt.

Rejsebrev nr.2

Melbourne 11. februar 2001

Vi er idag kommet til Melbourne, og har nu været på de ture som vi havde bestilt hjemmefra. Fra nu af skal vi til at klare os selv.

Det har været nogle gode ture hvor vi har set og oplevet en masse. Vi har allerede set mange kænguruer og endda også smagt dem. Vi har kørt i bus hver dag fra 8 til 18 med mange stop undervejs, så vi har været godt trætte om aftenen.

Turen fra Singapore til Australien gik fint, og det tog "kun" 6 timer. Det store Airbus A340 fly vi var med, landede præcis efter planen kl. 7:30 i Adelaide. Der var meget grundig kontrol i lufthavnen, da man ikke må indføre nogen slags fødevarer, ej heller jord under f.eks. sportssko. Der var flere toldere igang med hunde som skulle snuse til vores bagage. De opdagede dog ikke vores Nescafe og noget slik vi havde med.

Da vi kom udenfor lufthavnsbygningen fik vi lidt af en varm modtagelse. 30° i skyggen tidligt om morgenen. Efter nogen tids venten og en opringning kom bilen fra hotellet og hentede os. Vi blev installeret på vores værelse oven på en 100 år gammel Irsk pub. Efter at have hvilet os nogle timer tog vi sporvognen ud til stranden og badede.

Dagen efter var vi på vores første tur som var med i ankomstpakken. En heldagstur til Adelaide Hills og Barossa Valley som er et berømt vindistrikt. Flot natur men tørt og afsvedet de fleste steder. Vi besøgte mange (for mange) vingårde hvor vi kunne smage og købe deres vine, nok en god tur hvis man interesserer sig for vin.

Den næste dag var vi rundt på egen hånd i Adelaide, og om eftermiddagen igen til stranden.

Turen til Kangaroo Island var en meget stor oplevelse. Sejlturen derover var dog lidt barsk pga. kraftig blæst og store bølger. Da vi kom derover stod en minibus klar til at køre os rundt på øen, som er på størrelse med Fyn. Vores australske driver, David, var meget frisk og afsted gik det med 80-90 km/t på de til tider dårlige grusveje. Jeg tænkte på hvor længe bussen mon kunne holde til det. På 2. dagen knækkede den ene fjeder på traileren, og den måtte efterlades og bagagen kom ind i bussen.

Den største oplevelse var nok Seal Bay, hvor vi kunne gå rundt mellem de mange sæler som lå og hvilede sig på stranden, efter at de har været på fiskeri 60 km til havs. Der var ikke mange turister på øen og vi kunne køre i lang tid uden at møde andre biler. Frokosten undervejs måtte vi alle hjælpe til med at tilberede og ligeledes med opvasken. Aftensmaden bestående af kænguru kød, fik vi dog serveret. Kødet er mørkt og det smager iøvrigt udmærket.

Vi overnattede i nogle meget lækre nybyggede hytter i bushen. Nok det bedste vi har boet på indtil nu, ja bedre end hotellet i Singapore.

Næste dag startede vi med at gå rundt i nationalparken hvor vi så både kænguruer, emu, papegøjer og koalaer. Koalaen ligner en rigtig bamse, og sidder det meste af tiden og halvsover oppe i eukalyptustræerne.

Senere så vi flere sæler og søløver ved nogle imponerende klippe formationer. Utroligt at se hvordan de kom op og ned fra klipperne i de store bølger og brænding, uden at blive slået til plukfisk. Ikke langt derfra så vi store klippeblokke som naturen gennem mill. af år har forvandlet til de flotteste skulpturer. Der var også “The Olgas” og “Ayers Rock” i miniformat.

Senere var vi ude at bade på en fin lille sandstrand, som kunne nåes igennem en smal tunnel gennem klipperne. Indimellem havde vi besteget flere højdedrag og høje sandklitter i Little Sahara, og vi var godt møre da vi kom tilbage til Adelaide kl. 22:30.

Næste morgen kl. 8 startede vi så på 4 dages turen fra Adelaide til Melbourne, også med 20 pers. minibus. Vi kom forbi mange udtørrede saltsøer, nogle lyserøde, og besøgte et område hvor nogle aboriginals fortalte deres grusomme historie, og om hvordan de forskellige planter kunne bruges til at overleve med i bushen. Vi smagte også nogle af dem og overlevede.

Badede i Sinkholes, dybe forsænkninger i klipperne fyld med ferskvand og meget blå. Nogle af de unge knægte sprang i fra kanten nok 8-10 m over vandet. Det mest imponerende på denne tur var nok de berømte klipper ved Great Ocean Road.

Vi badede også fra en strand og så australierne surfe i de store bølger.

Jeg havde nær glemt en anden af turens højdepunkter, en sejltur i gummibåd ud til nogle klipper. Vi sejlede ind i nogle dybe grotter hvor vi på tæt hold så mange sæler både i vandet og på klipperne. Selve sejlturen var også sjov i fuld speed (115hk) hen over bølgerne.

Vi boede også godt de 3 nætter da vi havde opgraderet til motel i stedet for sovesal.

Meget af landskabet her i det sydlige Australien er afsvedet og helt gult, men ved at køre nogle få km. op i bjergene, kunne vi gå en lang tur gennem tæt tempereret regnskov.

Nogle dage har det været usædvanligt varmt. En dag så vi på forsiden af avisen at det havde været 42°C. Luften er heldigvis tør og det blæser en del, men jeg har nu aldrig oplevet noget lignende. Det er som at stå lige foran en varmeblæser på højeste trin.

Det går nogenlunde med at tåle solen når vi husker at bruge solcrem faktor 20 og holder os i skyggen midt på dagen.

Her i Melbourne er det kun 25° og meget behageligt. Idag har vi haft fri for første gang i lang tid. Vi har været rundt og se byen på gåben og med sporvogn. Det er en meget spændende og flot by med mange særprægede høje bygninger og broer over floden, som går midt gennem byen.

Vi tog elevatoren op til 35. etage på et meget flot hotel i byen. Sikken en udsigt, og det mest imponerende var at hele den ene væg på toilettet var af glas så man kunne nyde udsigten men man stod og tissede. Vi nød dog kun udsigten og tog elevatoren ned igen.

Senere var vi oppe i en endnu højere bygning, Rialto Tower, som skulle være den sydlige halvkugles højeste kontorbygning 253m. Det var ikke gratis, men udsigten 360° rundt var pengene værd.

Vi havde ellers lidt boligproblemer da vi kom til Melbourne i går. Jeg forsøgte at booke på vandrehjemmet nogle dage før vi ankom, men der var alt optaget. Så måtte jeg ringe til flere hostels som også alle var optaget. Endelig lykkedes det at finde et som havde et twin room til 50$ som vi kunne reservere hvis jeg opgav mit Visakort nr.

Da vi kom til stedet igår fik vi at vide at alle værelserne var optaget, og den unge pige i receptionen kunne ikke se at vi havde booket og var parat til at sende os ud af døren igen. Det ville jeg dog ikke gå med til og forlangte at tale med ejeren. De beklagede meget det der var sket og lovede at de nok skulle finde et andet sted til os. Efter en times tid havde de fundet et twin room på et hostel, meget centralt, men også noget dyrere 62$. De kørte os også derhen.

Jeg tror nok at vores budget på 40$ pr. nat ( ca. 200 kr.) bliver svært at overholde. Det mest kedelige er dog at der er så overfyldt alle steder, så hvis vi vil være sikre på at få et værelse på et vandrehjem til rimelig pris, så skal det bestilles lang tid i forvejen, og turen skal derfor planlægges i forvejen.

I morgen aften kl. 8 tager vi med bussen til Sydney hvor vi så er næste morgen.

Vi skal køre hele natten og ser derfor ikke ret meget, men til gengæld sparer vi en overnatning.

I Sydney er vandrehjemmet i centrum også fuldt belagt, så vi kunne kun få plads på et vandrehjem 2,5km fra centrum og i et 4 sengs rum, som vi skal dele med to andre.

Rejsebrev nr. 3

Sydney 18 februar 2001

Det er vores sidste dag i Sydney, vi har cheket ud og sidder nu oppe på vandrehjemmets tagterrasse og slapper lidt af, inden vi tager nordpå med bussen i aften.

De 5 dage vi har været her, har vi været meget rundt og har også fået set det vi ville. Vi har selvfølgelig set og fotograferet det flotte Operahus fra alle sider. Hvis vi kan nå det og vores fødder kan klare mere, tager vi med på en rundvisning inde i bygningen idag. Vi synes det var for dyrt at se en opera, da de billigste biletter kostede 600 kr.

Vi har også været oppe i Center Point Tower, et 305m højt tårn hvor der er en fantastisk udsigt 360° rundt over byen. Jeg tror vi var der i 3 timer, og så både solnedgang over Blue Mountains og byen oplyst ved nat. Vi ville egentlig kun have været oppe i tårnet, men fik købt en billet som også indeholdt en "Skytour". Det var dog også alle tiders oplevelse. Vi fløj i helikopter rundt til de flotteste steder i Australien og var med ude at sejle med Cooks gamle sejlskib. Prøvede også river rafting på Tully River uden at blive våde, men ellers var det som i virkeligheden, ja vi prøvede endda også at blive ædt af en krokodille. Jeg tror ikke Birthe vil med ud og rafte efter denne smagsprøve. Vi sad fastspændt i bevægelige stole, havde fantastisk stereo lyd i hovedtelefonerne og 3D billedet blev vist på en stort 180° skærm, og vi fik også luft af forskellige temperaturer blæst i hovedet. Det eneste der manglede for at gøre oplevelsen helt virkelighedstro var lugte og vandsprøjt.

Vi har også faaet set Botanisk have hvor nogle af træerne var fyldt med meget store flagermus, Mrs. Macquaries Chair med flot udsigt over byen, havnen, operahuset og den gamle (1932) storslåede Sydney Harbour Bridge. Også den gamle bydel The Rocks, Darling Harbour og Chinatown har vi set, ud over diverse museer.

Sydney er nok den flotteste og mest spændende by vi har set indtil nu, men der er også utrolig mange turister og souvenirbutikker. Der ligger et stort krydstogtskib "Aurora" i havnen, og helikoptere svirrer i luften over byen, nok med rige turister som skal se det hele i en fart. Derudover også en voldsom trafik af biler, busser, tog, monorails og det vrimler med vandbusser og turistbåde i havnen. Mange af bilerne er 4WD, Australien er vist firhjulstrækkernes land, men til min store overraskelse kører der også mange SAAB og Volvo rundt hernede.

En dag tog vi med toget til Blue Mountains, som ligger ca. 100 km vest for Sydney. Bjergene er over 1000m høje og der var en dejlig frisk men kølig luft, så vi måtte finde trøjer og de lange bukser frem. Vi gik rundt på smalle smattede stier i tæt regnskov. Indimellem kom vi til nogle udsigtspunkter hvor klipperne går lodret ned til de vidtstrakte eukalyptusskove, nogle steder med mindre vandfald. Da vi kom til de berømte klipper "The Tree Sisters" (set af 3mio. mennesker hvert år), var det desværre blevet overskyet og indimellem var de helt væk i skyerne. Var tilbage i Sydney om aftenen kl. 8.

Igår tog vi båden til Manley Beach, en meget flot strand ud til Stillehavet. Vi havde dog ikke fået badetøjet med, så da vi kom forbi et marked købte jeg et par lidt for store og lidt umoderne badeshorts for 15 kr., og Birthe en bikini til 10kr. Vandet og surfbølgerne var vidunderlige, og det var også sjovt at se hvordan de australske børn mestrede surfkunsten. Vi fik naturligvis for meget sol på kroppen så det svider lidt i huden idag. På vejen hjem fandt vi et sted hvor vi fik et godt og billigt måltid indisk mad.

Vi bor på et lille vandrehjem 2,5 km fra centrum, da det store inde i byen var optaget. Vi har købt et buskort og det tager 15min at komme til centrum. Vi har boet på et 4 sengs rum sammen med et ungt norsk par, som er på et års studieophold her. De flyttede igår til en lille lejlighed og var meget glade for endeligt at få deres eget. De skulle betale 1000 kr. om ugen så det er dyrt at bo i Sydney. De fortalte også at australierne arbejder meget, 12 timer om dagen, så jeg tror ikke jeg vil emigrere.

Turen fra Melbourne til Sydney tog lidt længere tid end beregnet pga. en punktering. Vi kørte fra Melbourne kl. 20. Vi havde taget tæppe og puder med ind i bussen og efter en video "Lock Ness" blev fjernsynet heldigvis slukket, og vi kunne sove. Hen på morgenstunden eksploderede det ene dæk på baghjulene, og vi måtte holde ind til siden. Chaufføren gik igang med at skifte hjul, og imens gik vi udenfor bussen og ventede. Jeg turde ikke blive i bussen da jeg var lidt bange for at en af de kæmpestore lastbiler som ustandselig drønede forbi på motorvejen måske for sent ville opdage os, og derfor ikke nå at ændre vognbane.

Efter et par timer kunne vi køre langsomt videre til den nærmeste by. Det viste sig at det eksploderede dæk havde revet et rør over, så affjedringen i den ene side ikke virkede og bussen var helt skæv. Da vi kom frem til den lille by kunne vi købe os noget morgenmad, da bussen skulle repareres før den kunne køre videre. Heldigvis kom en anden bus forbi. Den skulle også til Sydney og der var nogle ledige pladser i den. Vi var heldige at komme med, og var i Sydney næste dag ved middagstid.

I aften skal vi igen på en lang bustur (12 timer) fra Sydney til Byron Bay, en rigtig surfstrand som ligger 200 km syd for Brisbane. Derefter bliver det kortere strækninger nordpå, og forhåbentlig bliver det nu lidt mere ferie og bedre tid til at nyde de flotte strande.

For at være sikre på at få et godt og billigt twin room på et YHA-vandrehjem, har vi nu forudbestilt til næsten resten af turen.

Det er en noget anderledes måde at rejse på end vi er vant til, men det går fint og vi nyder stadig turen og sommervejret. Når jeg ser de mange sejlbåde omkring Sydney, kan jeg dog godt længes lidt efter at komme ud og sejle igen.

Rejsebrev nr.4

Cairns 12 marts 2001.

Den sidste dag i Sydney var vi bla. på en guidet tur i Operahuset. Vi var 5 danskere ud af en gruppe på 25, og vi fik hele historien om byggeriet og om den danske arkitekt Jørn Utzon som forlod projektet i protest mod at den australske regering på et tidspunkt krævede billigere løsninger og forlangte byggeriet hurtige færdiggjort. Det har senere vist sig at selv om huset kostede et trecifret million beløb, så har det tjent sig ind mange gange siden.

Vi så både den store koncertsal til 2679 tilhører, operasalen og teatersalen, alt meget stilrent og lavet i gedigne materialer. Selvfølgelig er betrækket på stolene udskiftet , men ellers er alt som da det stod færdigt i 1973.

Efter Sydney har vi taget det lidt mere med ro, og det begynder nu mere at ligne ferie. Det var nu også nødvendigt, for de 6 dages sightseeing i Sydney var for meget for Birthes ene fod, og anklen blev så øm og hævet, at hun til sidst dårligt kunne gå.

Byron Bay var næste stop efter Sydney, igen en 12 timers bustur. Ja det er et stort land vi er kommet til. Byron Bay er en meget kendt og flot surfstrand, og vi var da også ude at surfe på et lille bogie board som man ligger ned på. Det var sjovt men ikke nemt i de store bølger, og det endte da også med at jeg forstuvede en finger.

Brisbane sprang vi let henover da vi nu havde fået nok af store byer. Nåede dog at se en dansk langturssejler "Nordstjernen" med Aries vindror, ligge i havnen.

Efter Brisbane var vi på en 2 dages tur til Fraser Island, verdens største sandø. 120 km flot sandstrand, men man kan desværre ikke bade fra den, da der er kraftig strøm og risiko for store hajer. Inde på øen badede vi i nogle krystalklare søer med fisk og skildpadder i. Man kan kun komme rundt på øen med 4WD køretøjer. Det meste af øen er dækket af tæt skov og nogle af træerne er 1000 år gamle. Jeg var også oppe med et lille fly og se øen fra luften. Start og landing foregik på stranden.

Vi boede i en fin lejlighed med bad, køkken og en stor altan med havudsigt, og dejlig lunch og middag i restauranten var inkluderet i prisen.

Efter Fraser var vi ude på en rigtig lille paradisø "Great Keppel Island" med palmer, fine hvide sandstrande og koralrev. Der er ingen veje og havn på øen, så båden vi kom med sejlede direkte op på stranden så vi kunne gå i land. Vi boede i nogle små telthytter i skoven 30 m fra stranden.

Det er første gang vi har prøvet at snorkle på et koralrev, og det var en helt fantastisk oplevelse at kunne svømme rundt så tæt på de mange forskellige og farvestrålende fisk og koraller.

Jeg tror vi snorklede rundt i flere timer, og det resulterede i at vi blev så solskoldede på vores rygge at vi var helt dårlige af det den næste dag.

Fra Airlie Beach længere mod nord var vi ude at sejle en hel dag med en 65 fods lang katamaran. Vi sejlede ud til en lille ø Hayman Island i Whitsunday øgruppen, hvor vi lå for anker så vi kunne snorkle rundt på et endnu flottere koralrev end sidst. Denne gang med T-shirt på, både for at beskytte os mod solen og mod de livsfarlige Jellyfish (brandmænd). Da vi kom tilbage til båden var der serveret lunch under solsejlet. Barbecue steak salat og melon til dessert. Det var lige til at holde ud.

Sejlbåden var oprindeligt bygget til havkapsejlads, og skulle efter sigende være Australiens hurtigste katamaran, og skulle kunne sejle 27 knob. Vi sejlede dog "kun" 10 knob i en jævn vind.

Næste stop var Townsville hvor vi dog gik direkte fra bussen hen og tog en båd til Magnetic Island hvor vi blev i 3 dage. Øen er flot, men kan dog efter min mening ikke hamle op med de sidste øer vi har været på. Vi er nu så langt mod nord at vi ikke kan bade mere pga. Jellyfish. Istedet for gik vi nogle lange ture i bjergene, nu hvor Birthes fod er iorden igen.

Vi boede i en lille træhytte sammen med firben og andre smådyr. Udenfor går høns, nogle langbenede fugle og possums (1m lange rottelignende pelsdyr) for at finde lidt madrester, og papegøjerne kommer helt hen og spiser af hånden.

Køkkenet var det ringeste vi endnu har oplevet. Meget beskidt og myrer overalt, næsten ingen køkkengrej og så den mest nedslidte opvaskebørste jeg nogensinde har set.

Vi havde selskab af et ungt dansk par fra Randers som var på jordomrejse. Jeg tror næsten vi har mødt nogle danskere hver dag.

Idag er vi så nået til Mission Bay hvor vi blev hentet ved busstationen af vandrehjemmets pick up bus, og kørt 7 km til det mest specielle og hyggelige vandrehjem vi endnu har boet på. Det er også det første uden et irriterende TV som kører døgnet rundt. Det er bygget i 2 etager med nogle spændende balkoner og et lækkert svømmebassin. Det hele omgivet af regnskov. Det er også det første vandrehjem hvor der har været blomster og levende lys på bordene, god musik fra et godt stereoanlæg og alle mulige spil, aviser og blade. Vi har lige fået os et slag bordtennis. Det værste er når bolden ryger ind under flaskeautomaten, for der sidder en stor skrubtudse.

Så er det idag vi skal ud og White Water Rafte på Tully River. Vi var meget spændte og frygtede det værste. Flere af de andre både væltede helt rundt i nogle af vandfaldene, men vi nøjedes med at miste en mand i et af faldene. Vi fik ham dog indenbords igen senere. Nogle steder kom vandet også ned over os fra klipperne højt oppe, så vi var godt møre men renvaskede efter turen, som varede i 5 timer. Mellem de mange vandfald vi skulle igennem (45) var der dog også lejlighed til at nyde den utrolig flotte natur.

Dagen efter kører vi så de sidste 140 km op til Cairns. En strækning med store sukkerrørsmarker og bananplantager og i baggrunden høje bjerge. Stadig sol fra morgen til aften selvom det er regntid.

Der var ingen bus fra vandrehjemmet til at hente os, men en chauffør fra et andet hostel synes det var synd vi skulle gå de 500m i stegende sol, så han kørte os derhen.

Om aftenen gik vi lidt rundt i byen som mest består af restauranter, souvenir butikker og så de mange dykkerfirmaer som tilbyder ture til revet.

Jeg var inde på en internetcafe for at skrive det sidste rejsebrev, men pludselig gik hele internettet i Cairns i sort, og en times skriveri var væk.

Da vi ikke havde logi i Cairns de næste par dage, tog vi på en tur op til Cape Tribulation som ligger ca. 140 km nord for Cairns. Det er et meget smukt og øde område med noget af verdens ældste regnskov og med mange krokodiller.

På vejen derop skulle vi krydse Daintree River med en kabelfærge. Forinden var vi dog ude at sejle på floden, men så dog ingen krokodiller, måske fordi det var højvandet og der derfor ikke er nogen flodbred de kan ligge og sole sig på.

Vi boede i 2 døgn i en telthytte midt i regnskoven. Fra vores terrasse er der kun 1 meter til tæt jungle, og når vi sidder ude om aftenen kan vi se insekter med lys på, nogle endda blinklys, sværme rundt. Der er også store edderkopper og nogle meget store, flotte og meget blå sommerfugle. Ja der er desværre også mange myg, men vi har købt en meget kraftig insektspray som kan holde dem væk og så sover vi under myggenet om natten. Det kan dog være lidt svært at sove pga. de mange forskellige lyde ude fra skoven, og fra ting som falder ned på telttaget og så den fugtige varme.

Solen skinner stadig og det er over 30°C, så idag gik vi en tur op til et "swimming hole" hvor vi badede i det kølige vand som kommer oppe fra bjergene. Der var små fisk i vandet (grønne med sorte pletter), men heldigvis ingen krokodiller.

Vi har også været en tur til stranden som var meget bred pga. lavvande. Når det er højvandet går vandet helt op til regnskoven (mangrove). Desværre er det stadig sæson for Jellyfish, så vi badede ikke. Der var også advarselsskilte mod krokodiller ved et vandudløbene. Vi så dog kun krabber som pilede afsted hen over sandet. På et tidspunkt havde vi, bortset fra krabberne, hele stranden for os selv.

Her til morgen er det begyndt at regne for første gang i lang tid, og jeg skal love for at det regner. Jeg er spændt på om bussen kan hente os i eftermiddag, da vejene mange steder bliver oversvømmet ved kraftige regnskyl.

Bussen kom 2 timer forsinket og vi nåede tilbage til Cairns kl.19, hvor vi skal tilbringe de sidste 2 hele dage af turen.

Idag skal vi have fremkaldt vores film og have brugt vores sidste penge, og i morgen, den sidste dag, skal vi ud på Great Barrier Reef og snorkle hele dagen.

Vi kan nu se enden på en god og oplevelsesrig tur. Vejret har været fint, nogle gange lidt for varmt for os. Bortset fra solskoldning, overanstrengt fod, forstuvet finger og en lille forkølelse har vi ikke fejlet noget. Det har været lidt anstrengende men også spændende at bo et nyt sted næsten hver dag, og de mange km. vi har kørt med bus er gået bedre end forventet. De tre længste strækninger har vi kørt om natten, og har derfor kunnet sove en del af tiden.

Turen er også blevet en del billigere end beregnet, nok fordi vi har sparet lidt på kost- budgettet.

Hjemturen.

Sønderborg 19. april 2001

Den sidste dag vi havde i Australien var vi med en båd ud til Great Barrier Reef en hel dag. Vi lånte svømmefødder og lejede en våddragt for at vi ikke skulle komme til at fryse og blive forbrændt af solen og brandmænd. Ved det første rev så jeg en haj som svømmede langsomt hen over sandbunden. Jeg fotograferede den, men desværre var vandet noget uklart så jeg er spændt på hvordan billederne bliver. Der var også temmelig megen strøm, så man skulle bruge fødderne hele tiden bare for at ligge stille i vandet.

Efter lunch sejlede vi hen til et andet rev hvor vandet var mere klart. Vi snorklede også denne gang rundt en times tid mellem nogle meget store og flotte koralformationer, en del af tiden sammen med en havbiolog som fortalte lidt om de mange forskellige typer koraller der findes. Her kunne vi også opleve at snorkle på kanten af rev som forsvinder lodret ned mod den dybblå afgrund.

Da vi kom tilbage til dykkerbåden kunne vi se en kæmpe Napolionsfisk under båden og en stor flok andre halvstore tunlignende fisk svømme omkring. Jeg tror at de er vant til at blive fodret fra bådene.

Det tog godt en time at sejle tilbage til Cairns og i den tid lå vi på soldækket og slappede af. Selvom vi nu efterhånden var godt brune, er solen hernede så stærk, at vi endnu engang nåede at blive lidt forbrændte.

Vi fløj fra Cairns onsdag 14. marts kl. 11:30 ca. ½ time forsinket pga. tekniske problemer med flyet (Airbus 310-300) fra Singapore Airlines.

Vi nød den “gratis” champagne, rødvinen og de røde bøffer som blev serveret i 10 km.højde af smilende og veldrejede malaysiske stewardesser.

Fra min vinduesplads kunne jeg i det klare vejr se ned på store øde områder med skov, bjerge og floder på det australske fastland, og da vi kom ud over vandet kunne vi se mange små koraløer, omkranset af kridhvide strande og turkisfarvet vand, som lå spredt ud over det dybblå Timorhav. Jeg tænkte om der skulle være en faldskærm ombord, så man kunne blive sat af her?

Efter 6 timers flyvning landede vi i Singapore hvor vi havde 9 timers ventetid før vil skulle flyve videre til Kastrup.

Singapore er en meget stor og flot lufthavn, næsten en by i byen med mange forskellige forretninger, restauranter, biografer rullende fortove, og så er der flere steder store oaser med palmer, orkideer og vandløb med store guldfisk. Vandløbet fik vi et specielt forhold til da en af vores tasker faldt i, så vores skiftetøj blev vådt.

Vi fordrev tiden i lufthavnen med at tørre tøj, handle toldfrit, spise, sende/læse e-mail og hvile os lidt. Over midnat lettede det store 4-motores Airbus A340 præcis efter planen, og vi kunne se frem til en lang nat på 13 timer. Birthe overlod vinduespladsen til mig igen, men det var mørkt næsten hele vejen, så det var begrænset hvor meget man kunne se. På den lille fjernsynsskærm på ryglænet foran os kunne man foruden at se forskellige videofilm og spille computerspil, også hele tiden følge flyveruten på kortet samt se flyvehøjde, hastighed, temperatur ankomsttidspunkt mm.

Vi fløj over Sri Lanka, og tænkte på Henrik da vi kom lige hen over Dubai hvor jeg så flere store tankskibe sejle eller ligge for anker ud for kysten. Vi slog et slag udenom Irak, hvor skyerne hele tiden blev oplyst af kraftige lysglimt. Måske var den amerikanske hær ved at afprøve nye våben, nej det var nu nok et kraftigt tordenvejr. Derefter Sortehavet, Rumænien, Polen og kort før vi landede dukkede Saltholm frem gennem skydækket. Perfekt landing på RWY22L kl. 6:35, ½ timer tidligere end planen.

Bagageudleveringen som skiltene henviste til var ikke åben. Der stod vi så flere hundrede mennesker fra to fly og anede ikke hvor vi så skulle gå hen. Blandt de mange rejsende var også forfatteren Ib Michael. Ingen skilte eller lufthavnspersonale henviste til andre udleveringssteder, men til sidst kom nogle besætningsmedlemmer fra flyet, som vi fulgte efter.

Endelig fik vi vores rygsække, som vi ikke havde set siden vi afleverede dem i Cairns, og gik ud i den kolde grå og triste danske forårsmorgen hvor vi fandt en bus som kørte os til Amager Boulevard.

Turen op til 5. sal med al vores bagage var nok en af turens største strabadser, men Bente modtog os med dejlig morgenmad, og bagefter fik vi lov til at sove i nogle timer.

Om eftermiddagen kom Lise og Ole til kaffe og dejlig aftensmad, og vi fik snakket, set de kiksede billeder vi fik lavet i Australien. og noget af videofilmen fra vores White Water Rafting tur, og det blev sent før vi igen kunne lægge os.

Fredag formiddag tog vi afsked med Bente og tog bussen ind til Hovedbanegården.

Godt 3½ time senere var vi i Sønderborg hvor vi også fik en dejlig modtagelse.

Jakob og Camilla havde taget fri, og var på stationen for at hente os. Forinden havde de tændt op i brændeovnen så der var dejligt varmt, pyntet med flag og kaffen med kager stod på bordet da vi kom ind i stuen. Det var en dejlig overraskelse.

Birthe og Mogens.