Cykeltur ad Hærvejen September 2006 |
![]() |
![]() |
Da
der her midt i september pludselig var udsigt til nogle dage med fint
sensommervejr og vind fra SØ, pakkede jeg cyklen. Kørte først ad cykelvej 8 til
Padborg for at komme på Hærvejscykelrute 3 fra starten. Fulgte derefter
cykelruten (blå rute) hele vejen til Viborg.
Det blev en rigtig god tur, og jeg mødte hverken studedrivere eller landevejsrøvere. Det blev til ca. 300 km i alt, og den længste dagsmarch blev på 84 km. Ruten er godt afmærket, og går ad smalle fredelige veje, en del af dem grusveje, igennem en afvekslende natur og forbi mange minder helt tilbage fra vikingetiden. Jeg overnattede på de primitive teltpladser som ligger langs ruten. Det er gratis at overnatte på dem, og der er som regel drikkevand, affaldssæk og et primitivt toilet. Endvidere har mange af dem også bænke og borde, bålplads med grillrist og endda også brænde. Pladserne er afmærkede på kortene, men kan efter min mening være lidt svære at finde, da man ikke skilter så meget med dem.
Tips: Oplysninger om Hærvejen og kort over ruten mm. kan ses på www.haervej.dk . Kortene kan downloades i pdf-format og printes ud. Hvis GPS'ens positionsformat indstilles til MGRS og WGS 84, kan man direkte bruge kortenes koordinatsystem til at finde ens position. Man kan med fordel tanke drikkevand på kirkegårde. Der er altid en vandhane, og næsten hver en lille landsby man kommer igennem, har en kirke.
|
| Dag nr. | Rute | Distance km. | Koordinater på teltplads X-Y |
| 1 | Sønderborg - Padborg - Rise (V for Åbenrå) | 81 | 21817 - 01337 |
| 2 | Rise - Vojens - Vejen - Bække | 84 | 09424 - 59653 |
| 3 | Bække - Nørre Snede (6 km N for Nørre S.) | 65 | 27203 - 07765 |
| 4 | Nørre Snede - Dollerup Bakker (10 km S for Viborg) | 55 | 20764 - 49606 |
Billeder fra turen |
![]() |
| Klar til start søndag 10/9. Jeg havde lånt Jakobs cykel, som er udstyret med 7 gear og gode kevlardæk. Det betød at jeg ikke havde en eneste punktering på turen. Opad de stejleste bakker kunne jeg godt have ønsket et lavere gear. |
![]() |
| Kort og GPS er godt at have med hvis man skulle overse et skilt og komme på
afveje.
|
![]() |
| Cykelruten går lige igennem Frøslevlejren.
|
![]() |
| Gejlå bro kort efter Bommerlund Plantage.
|
![]() |
| Povls bro lidt NV for Kliplev
|
![]() |
| Immervad bro fra 1786
|
![]() |
| Aftensmad tilberedes på teltplads N for Nørre Snede. Desværre bliver det tidligt mørkt på denne tid af året, så jeg skulle helst være færdig med at spise og have vasket op inden kl.20. Der faldt utroligt meget dug om natten, så teltet var drivvådt både ud- og indvendigt hver morgen. |
![]() |
| Den sidste nat overnattede jeg i et "shelter" i stil med dette. Man ligger på
trægulvet på sit liggeunderlag.
|
![]() |
| Kørte den sidste dag de 10 km ind til Viborg. Fik også kigget lidt på Viborg
Domkirke og den gamle bydel inden jeg skulle med bussen til Vejle. Kunne ikke få
cyklen med x-bussen til Sønderborg, så jeg måtte i stedet tage toget fra Vejle
og hjem. 16/9-2006 Mogens |