Italiensk for begyndere

Mandag 15.maj ”Sovende til Verona”

Vågnede ved 7-tiden, og da vi kiggede ud af vinduet kunne vi se de snedækkede bjergtoppe omkring Innsbruck. Vi havde ellers haft vores tvivl om vi virkelig kunne være nået så langt, da toget havde kørt langsomt, og holdt stille mange gange i løbet af natten.

Ved 8-tiden fik vi serveret morgenmaden, og kort efter var vi fremme ved Bolzano i Italien, hvor  omkring halvdelen af passagererne skulle af.

Vi startede fra Sønderborg søndag 14 maj kl. 13:30, og efter et kort stop ved grænsekioskerne, fortsatte vi mod Hamborg, hvor vi skulle være senest 17:10. Vi skulle med DB Auto Zug til Verona kl. 18:16.

Kørte kun forkert en enkelt gang i Hamborg, og det sidste stykke kunne vi heldigvis følge de mange skilte som viste vej til toget. Var der ca. ½ time før vi skulle. vis rute

Der var en del danskere som også skulle med blandt andet 2 par i gamle åbne MG sportsvogne. Det ene par skulle ned og deltage i et veteranløb i Italien.

De små og lave biler skulle være i nederste etage, hvor der var så lavt til loftet at jeg næsten følte at taget ville skrabe mod, da jeg kørte på. Antenne var afmonteret forinden.

Vi fandt vores kupe, og efter nogle ture tilbage til bilen efter ting vi havde glemt at få med, var vi klar til den lange togtur. 

Birthe havde pakket en termotaske med skinke flutes og et par ”Dänishe Beer” som togstewarden bemærkede. Allerede da vi var lidt syd for Hamborg kunne vi se at foråret var noget længere fremme. Syren, guldregn og tjørn blomstrede allerede.

Gik i seng ved halv elleve tiden og havde hele 5 køjer at vælge imellem.

(Samlet pris for togrejsen var 2600 kr. med egen liggekupe. Det er så udenfor sæsonen og bestilt på nettet max. 6 dage i forvejen, hvilket giver 25% rabat. Toget kører en gang om ugen.)

Var i Verona lidt over 11, og det var pludselig blevet sommer med solskin og 24gr. I første omgang gjaldt det om at finde en parkeringsplads nær stationen, så vi kunne få nogle oplysninger om Verona og få at vide hvor der lå en campingplads. At finde en parkeringsplads i en italiensk storby er en udfordring, men vi var heldige at der lige var en som skulle køre. På banegården fik vi de oplysninger vi skulle bruge og et kort hvor ruten til campingpladsen var indtegnet, så det burde jo ikke være så svært, men der gik alligevel et par timer inden vi fandt den vis rute . Det viste sig at vi (jeg) havde taget fejl af vores udgangspunkt, og vi var således startet ud i en forkert retning. Efter at have spurgt om vej flere gange fandt vi til sidst pladsen, som lå højt med en flot udsigt over den gamle bydel. Der var kun 5 gæster på pladsen, men det er jo også lidt uden for sæsonen.

Om eftermiddagen gik vi ad mange trapper ned til broen Pietra, som fører over floden og gennem porten til den smukke gamle bydel. Vi gik gennem smalle gader omgivet af gamle maleriske huse, men desværre ødelægges idyllen lidt ved de mange biler og scootere  som drøner hensynsløst omkring. Midt i byen ligger det gamle velbevarede Arena. Det er opført i år 100 og der kan sidde over 20.000 mennesker under åben himmel og nyde de store operaer som Tosca og Aida. De starter dog først sidst i juni.

Købte lidt mad som vi sad og spiste på et torv i den lune aften.

Tirsdag 16.maj ”Næsten fået nok af biltur”

Jeg synes det havde kriblet lidt i min seng i nat, og her til morgen kunne jeg se årsagen. Der lå omkring 100 døde myrer på mit lagen. Den ellers dejlige campingplads var plaget af en del trafikstøj og da vores telt samtidig stod ovenpå en myretue, besluttede vi os for at pakke sammen og kører mod Firenze. Det var kun omkring 250km ad motorvej.

Efter små problemer fandt vi ud til motorvejen, som man i Italien skal betale for at køre på. Man trækker en billet inden man kan køre ind, og betaler så først når man kører af igen. Det er ikke afslappende at køre på norditalienske motorveje, da der er utroligt mange lastbiler og fordi italienerne kører meget aggressivt og ikke særligt hensynsfuldt. Der er max 130 km/t som i Danmark, men det er der ikke meget respekt for her.

Det var meget varmt 28gr., så i stedet for Firenze besluttede vi at finde en campingplads i den lille by Montecatini Terme mellem Lucca og Firenze. Vi havde fået nok af motorveje og ville derfor køre det sidste stykke ad almindelige veje, men det skulle vi nu aldrig have gjort. Nu fik vi for alvor orienteringsproblemer. Efter en lille by Pistoia skulle vi finde Montecatini Terme. Vi var inde på en tankstation og fik forklaret vejen på engelsk/italiensk. Det gik fint det første stykke hvor skiltene viste vej, men pludselig optrådte navnet ikke mere på nogen skilte og vi var igen på herrens mark. Vores vejatlas var slet ikke detaljeret nok, og på pc-kort havde vi svært ved at stedfæste hvor vi var. Havde vi bare købt den GPS til 600kr. som kunne havde været koblet til den bærbare og vise os vores position på kortet. Vi ville spare pengene og troede også vi sagtens kunne klare os uden, men hvor har vi fortrudt det mange gange i dag.

På et tidspunkt var vi pludselig tilbage ved tanken og fik endnu en forklaring, men det hjalp os ikke. Vi kunne ikke finde den vej, og måtte til sidst opgive og køre ud til motorvejen. Det gik bedre og efter en halv times tid kunne vi køre af til Montecatini Terme. Fandt campingpladsen ved 20- tiden, godt trætte og meget tæt på allerede at have fået nok af bilferie i Italien. vis rute

Onsdag 17.maj ”Hviledag”

Efter vores oplevelser i går trængte vi til en hviledag, og tilbragte en del tid ved og i poolen.

En dejlig stor og dyb pool tilpas opvarmet og uden klorlugt. Indimellem kunne man næsten tro at vi boede på et luksushotel og ikke i et lille ydmygt telt.

Campingpladsen ”Belsito” kan anbefales. Der er meget rent, den har alle faciliteter og ligger meget smukt og centralt for udflugter i Toscana. Yderligere har den rigtige toiletter som i Danmark i modsætning til pladsen i Verona. Der var kun et hul i gulvet, og når man skulle, så skulle man sidde på hug og der var ikke engang noget at holde fast i.

Ellers brugte vi dagen på lidt oprydning og på at få ladet batterierne op, både de elektriske og vores egne. Sidst på dagen gik vi op til en spændende middelalderby, Montecatini Alto, hvor vi også spiste aftensmad.

Torsdag 18.maj ”Lucca og Pisa”

Ved 10-tiden kørte vi ned til byen hvor der var markedsdag. Vi gik gennem gader med tøj, sko, smykker og souvenir, videre til en net cafe for at tjekke mail.

Kørte derefter videre til Lucca hvor vi fandt en parkeringsplads indenfor murerne. Spiser medbragt frokost på volden med udsigt over den gamle by og et bryllupsselskab.

Går rundt i byen og ser blandt andet det tidligere romersk amfiteater, hvor der i middelalderen blev bygget huse rundt omkring murene. En gammel charmerende by med smalle gader.

Vi fortsætter turen og kører til Pisa, knapt 20 km mod sydvest. Parkerer igen i den indre by, og går rundt.

Kommer til Det Skæve Tårn, men vil ikke betale over 200 kr for at komme op i det. Betaler derimod for at komme ind i den gamle Domkirke, et gammelt imponerende bygningsværk fra 1064-1121 og genopbygget efter en brand i 1595. Der er mange turister, så vi går gennem byen ned til floden Arno som løber igennem Pisa. På hjemvejen spiser vi selvfølgelig Pizza på en lille fortovsrestaurant, skriver et par postkort og går tilbage til bilen.

Er tilbage på campingpladsen 21:30, efter kun at have kørt lidt forkert.

Fredag 19.maj ”Hviledag”

Gider ikke køre nogen steder i dag, og tager endnu en slapper ved poolen

Sidder også lidt i bilen og skriver dagbog, da computeren ikke kan lide strømmen her på pladsen. Måske noget med manglende jordforbindelse.

Lavede pastasalat til aften, og tog det med lidt højere op på pladsen hvor der var sol endnu.

Lørdag 20.maj ”Firenze”

Pakkede lidt frokost, vand mm. sammen og kørte fra campingpladsen kl. 10. Ad motorvejen tog det ikke mere end ½ time at køre ind til Firenze.

Godt inde i byen fandt vi et lille parkeringshus ”Garage” som vi kørte ind i. Vi fik besked på bare at stoppe motoren, lade nøglerne sidde i  og stige ud. Personalet ville så kører bilen på plads.

Vi fortsatte derefter til fods på opdagelse i Firenzes gamle bydel, en af de største turistattraktioner i Europa.

Først gik vi som sædvanlig til turistinformationen for at få nogle bykort. Derefter fortsatte vi ned mod floden Arno, og gik over den berømte bro Ponte Vecchio, med de utallige guldsmedebutikker på begge sider. Foran Pitti paladset spiste vi vores frokost, men fortrød nu lidt vi havde slæbt den med, da man kunne købe så meget lækkert i de små butikker overalt i byen.

Uffizi Galleriet, Italiens fornemste museum for billedkunst, ville vi godt have besøgt, men der var for lange køer.

Domkirken Santa Maria Del Fiore kom vi også forbi og gik de 414 trin op i tårnet. Flot udsigt over alle de røde tegltage. Brugte også megen tid på bare at sidde og se på alle de andre turister og italienere som vandrede forbi. Var tilbage til parkeringshuset ved 5-tiden, og straks kom en af de ansatte og kørte vores bil frem. Det var service, men det kostede også  180kr. at holder der i 6 timer.

Var tilbage på vores campingplads kl. 18:30, hvor vi spiste noget pizza som vi havde købt med hjem.

Var stort set ikke kørt forkert i dag, så vi er vist ved at finde ud af det.

I morgen er det vores plan at bryde op og køre til Rom. Det regner vi ikke med skulle give nogen problemer da alle veje jo som bekendt fører til Rom.

Søndag 21.maj ”Rom via Siena”

Efter 5 nætter i Montecatini Terme, pakkede vi teltet sammen og satte kursen mod Rom. Undervejs gjorde vi et ophold i Siena, hvor vi spiste frokost og gik lidt rundt i byen.

Vi så blandt andet pladsen med det store rådhus, tegnet af den danske arkitekt Martin Nyrop. Det gav ham senere inspiration til  Københavns Rådhus, og man kan da også godt se de ligner hinanden lidt.

Ved totiden fortsatte vi mod Rom. Søndag er en god dag at køre på de italienske motorveje, da de fleste lastbilchauffører holder fri. Benzintankene holder også lukket, men mange steder er der heldigvis seddelautomater.

Da vi nåede udkanten af Rom, gik det over al forventning med at finde campingpladsen Seven Hills som ligger 13 km NV for centrum. vis rute

NB. Kørte ikke forkert en eneste gang idag.

Mandag 22.maj ”Vatikanet”

Vi besluttede at tage toget ind til Vatikanet. Campingpladsen havde deres egen shuttlebus som kørte til stationen hver ½ time. Vi havde problemer med at trække billetter i automaten på stationen da teksten kun var på italiensk. Vi spurgte en ung mand om hjælp, og da han hørte vi var danskere lyste han helt op. Han havde boet 6 mdr. i København i 2002 hvor han havde studeret handel. Han kunne godt lide at bo i Danmark hvor alting bare fungerede, og han havde også mange danske venner. Det endte med at han solgte os to af hans egne rabatbilletter som kun kostede det halve. Fik snakket en del med ham, mens vi ventede på toget.

Vi stod af på S.Pietro og gik straks hen til Peterspladsen hvor der var et mylder af mennesker.  Tog med på en guidet rundvisning i Peterskirken. Et imponerende bygningsværk, stort som en banegård og med en utrolig udsmykning i marmor og guld.

Var ude igen 13:30 hvor solen bagte fra en skyfri himmel, 30 gr. viste et termometer. Gik videre ind mod Colosseum, og på vejen fik vi set Engelsborg og Forum Romanum. Det var alt for varmt til at trave rundt i Rom og vi var efterhånden også blevet godt kaffetrængende. Satte os derfor ind på en fortovscafe med udsigt til Colosseum og bestilte to kopper kaffe. Bagefter gik vi tilbage mod stationen. Efter et stykke tid hoppede vi på en propfuld bus og kørte med til S. Pietro

En flink italiener fortalte os hvilken perron og tog vi skulle tage med. Det var godt nok da ikke alle tog stoppede ved La Giustiniana hvor vi skulle af. Shuttlebussen holdt udenfor stationen og kørte os til Seven Hills.

Var hjemme ved 19 tiden og lavede os lidt aftensmad. Det blev til over 10.000 skridt på tælleren i dag.

Tirsdag 23. ”Napoli”

Efter at have betalt næsten 30€ per nat, kørte vi fra Seven Hills ind til ringvejen som går hele vejen rundt om Rom. Vi skulle halvvejs rundt inden vi kunne dreje fra mod Napoli.

I løbet af et par timer var vi tæt på Napoli og drejede fra ved en afkørsel som førte mod centrum. Jeg skal love for at vi fik vores sag for nu. Vi mistede hurtigt orienteringen i den kaotiske storbytrafik, og på et tidspunkt havnede vi en meget smal gammel gade, hvor vasketøjet hang over hovederne på os og der kun lige var plads til bilen. I 30 gr. varme kan det godt få sveden til at pible frem. På et tidspunkt slap vi dog ud af labyrinten, og da vi stadig ikke anede hvor vi var, måtte vi køre efter kompasset i en retning som skulle føre os ned mod vandet. Ad en smal hullet og snoet vej nåede vi endelig derned, og kunne så følge vejen langs kysten ud til det område hvor vi mente campingpladsen skulle ligge. Måtte dog spørge om vej et par gange inden vi fandt pladsen ”Volcano Solfatara”. Det havde taget os 2 timer at finde pladsen, altså lige så lang tid som at køre hele vejen fra Rom til Napoli. vis rute

Da vi havde fået teltet slået op og slappet lidt af, gik vi rundt for at se på omgivelserne. Campingpladsen ligger i et gammelt vulkankrater, og kun få hundrede meter fra vores telt stod 160 gr. varm damp op af jorden, og der lugtede af svovl. Bagefter gik vi ned til bydelen Pozzuoli hvor vi købte noget take away, som vi sad spiste på et lille torv. En meget lun aften hvor også mange lokale familier med børn var ude.

Onsdag 24. maj ”Vesuv og Pompei”

Var tidligt oppe og klar til at køre mod Vesuv allerede kl.9. Morgentrafikken på motorvejen uden om Napoli var tæt, og den gik helt i stå flere gange. Efter godt en times kørsel drejede vi af og fortsatte ad en smal vej som snoede sig op mod toppen af Vesuv. Vi kunne køre op til 1200 m højde, og gik så omkring 45 min for at nå helt op til kraterkanten. S å er det ikke så slemt at bestige vulkaner.

Vesuv har sidst været i udbrud i 1944, men det er en meget farlig og uforudsigelig type vulkan. Alligevel bor der over 600.000 mennesker rundt om den.

Efter Vesuv kørte vi til Pompei som ligger lidt syd for. Det oprindelige Pompei var en oldtidsby som ved et voldsomt udbrud for ca. 2000 år siden, blev begravet af et 7 meter tykt lag af aske. Man startede udgravningerne i 1748, og i dag kan man gå rundt i gaderne mellem de velbevarede bygninger, og få et godt indtryk af hvordan folk har levet. Det var dengang en velfungerende provinsby med 5000 indbyggere. Meget inventar og enkelte gipsafstøbninger af mennesker som var omkomne ved katastrofen, fik vi også set. Vi var der nok et par timer, men man kunne bruge dage hvis man ville se det hele.

Det var nu tid at finde et sted at overnatte, og vi kørte mod Sorrento, hvor vi vidste der skulle ligge flere campingpladser. Kl. 17 havde vi teltet rejst på et sted med flot udsigt over bugten til Vesuv og Napoli.

vis rute

Torsdag 25.maj ”Hviledag og tid til refleksion”

Indtil nu har vi brugt megen tid på de kulturelle seværdigheder. I Verona, Firenze og Rom kan man næsten ikke gå to skridt uden at støde på store historiske seværdigheder. Det har indimellem været lidt anstrengende at skulle sætte sig ind i og udvælge hvad man vil se og så trave rundt i de store byer i larm og benzinos. Også  det at finde vej gennem den voldsomme trafik, har givet os store udfordringer.

Årstiden er perfekt. Det er dejligt varmt om dagen 24-28gr., og det har heller ikke været noget problem at holde varmen i teltet om natten. Alting blomstrer nu og det er meget frodigt og grønt. Der er også meget god plads på campingpladserne og ikke for mange turister ved seværdighederne. Jeg tror ikke det vil være så rart her i f.eks. juli måned.

Når bare ikke italienerne har et rat mellem hænderne, er de meget flinke og hjælpsomme. Lidt sprogproblemer har vi selvfølgelig, da det langtfra er alle som taler engelsk, og vores italienske ordforråd er meget begrænset.

Den italienske trafik er simpelthen forrykt. Den er tæt, de kører meget hurtigt og frækt, bruger ustandseligt hornet, overholder ikke deres vigepligt og giver absolut ingen plads frivilligt. Parkering er et kapitel for sig selv. Det er uhyre svært at finde en parkeringsplads, og det betyder at italienerne sætter deres biler og scootere overalt hvor der er den mindste plads, kofanger mod kofanger. De afholder sig ikke for at parkere midt i en fodgængerovergang eller et gadehjørne.

Deres opførsel i trafikken kan også tydeligt ses på deres biler, som næsten alle har buler og ridser.

Indtil nu er vi sluppet for skrammer, men det har været tæt på.

Poloen klarer det fint. Den er efterhånden blevet testet grundigt både på motorvej, tæt bytrafik, smalle snoede bjergveje men indtil nu har der ikke været nogen problemer med den.

Vi kører altid med taget åbent, men må nogen gange tage en hat på for at skygge for den stærke sol. En lukket bil med aircondition havde nok været mere komfortabel.

Vores udstyr fungerer også godt. Vi mangler dog et lille bord og et par stole, da der bliver mindre og mindre blødt grønt græs at sidde i jo længere vi kommer sydpå. Har måttet købe en ledning og et eurostik med jordforbindelse for at kunne lade computeren med netstrøm. Den gamle 12v lader fra båden virker fint i bilen.

Ligger lige nu ved svømmepølen og skriver. Der kommer en behagelig brise ind fra havet, så det er ikke så trykkende længere. I formiddags gik vi ned til en malerisk lille havn i nærheden.

Vi regner med at fortsætte sydpå til Sicilien, idet vi håber det næste stykke bliver lidt mindre stressende med mere strand og med små landsbyer uden for meget trafik.

Fredag  26.maj ”Hviledag”

Vejret er stadig fint, så vi beslutter at tage en dag mere på vores dejlige plads i Sorrento. Får skrevet dagbog, og er et par timer ved svømmepølen. Om eftermiddagen går vi ind til byen og får sendt dagbog del 2 hjem, samt svaret på nogle mails. Ellers forbereder vi os på turen i morgen og går lidt tidligt i seng.

Lørdag 27. maj ”Turens længste stræk”

Kl. 9  har vi pakket sammen og klar til at køre samtidig med vores nabo, et tysk par på hver deres motorcykel. De havde dog problemer med at få startet den ene motorcykel, og skulle først have den ordnet.

Vi vælger at køre ad den smalle bjergvej langs Sorrento halvøens stejle klippekyst. En langsom men utrolig smuk tur som førte os forbi de små eksklusive byer Positano og Amalfi.

Omkring middagstid kunne vi køre ind på motorvejen der går sydpå til Reggio Calabria helt nede ved ”støvlesnuden”. Motorvejen bugter sig ned igennem et overraskende flot bjerglandskab. Vi holdt et par korte pauser undervejs og ved 16-tiden drejede vi fra ved Palmi ca. 25 km fra færgen til Sicilien. Fandt ret hurtigt en campingplads, dog ikke lige den vi havde regnet med. Pladsen var dog udmærket og lå højt i en fyrreskov med udsigt over havet.

Det blev turens hidtil længste dagsmarch på omkring 500 km, men det virkede ikke så slemt da trafikken var sparsom og der var så meget storslået natur at se på. Strækningen var gratis at køre på, men der er også mange steder kun en vognbane da man er i fuld gang med at udvide vejen. vis rute

Søndag 28. maj ”Sicilien”

Vi pakkede hurtigt sammen og kørte mod færgen til Messina. Undervejs kørte vi fra motorvejen og gjorde et kort stop i Scilla, en malerisk by bygget på stejle bjergskråninger, og med en flot udsigt over til Messina.

Fortsætter til Villa San Giovanni, hvorfra færgen sejler til Sicilien. Overfarten tager kun 20 min. Kørte straks til motorvejen mod Catania. Ved Taormina drejede vi af for at finde en campingplads. Kom først ind til centrum af den gamle højtliggende by, men måtte parkere i et parkeringshus, da der ikke var parkeringsmuligheder i centrum. Vi gik en tur gennem den charmerende gågade hvor der  var flere gamle byporte og flotte blomstrende træer og buske, og som i alle italienske byer, et utal af små cafeer og fortovsrestauranter. Da vi skulle ud af parkeringshuset ville bommen ikke gå op, selv efter flere forsøg. Det viste sig at vi skulle have betalt inden vi kørte ud. Derfor måtte jeg ud af bilen og med elevatoren op på 7 etage og betale.

Vi kom hurtigt ud af byen, spurgte om vej til campingpladsen, og fandt den efter kort tid. vis rute

Efter at have rejst teltet i skyggen under citrontræerne, gik vi de 200 meter ned til stranden. Det var første gang på turen vi badede i havet. Det var friskt men dejligt.

Resten af aftenen brugte vi på at planlægge Etna turen vi skulle på i morgen

Mandag 29.maj ”På vulkaner”

Det er i dag vi skal forsøge om vi kan komme helt op til hovedkrateret på Etna. De sidste par dage har vi kunnet se det ryge faretruende fra dens snedækkede top.

Birthe har været lidt urolig for turen, men vi pakkede rygsækken med mad og drikke og noget varmt tøj, og kørte af sted kl.8

Poloen slæbte os de første 1900 meter op. Derefter tog vi med svævebane op til 2600 meter og så med 4-hjulstrækker op til 2900meter. Det kostede godt nok 45€ per næse, men nu vi var rejst så langt, ville det være dumt at spare de penge. Gå hele vejen op kunne vi nok ikke.

Vi blev så sat af på et plato i den sorte lavaørken.

De fleste turister gik op til et lille bi krater tæt ved, men vi ville op til det store i 3300 meters højde. Uden helt at vide hvad vej det ville være bedst at gå op, fulgte vi et spor som førte i nogenlunde den rigtige retning. Enkelte andre fulgte bag efter os, men de stoppede hurtigt op og gik tilbage igen.

Efterhånden blev sporet mindre og mindre og der var nu kun enkelte fodspor i lavagruset og sneen som vi kunne følge. Vi blev noget stakåndede i den iltfattige luft og måtte derfor holde en del pauser. Det gjorde ikke så meget, da der var en helt fantastisk udsigt ud over en stor del af Sicilien. Da vi nåede højere op skiftede farverne fra sortbrun til gullige og rødlige farver. Da vi på et tidspunkt ikke kunne se andre mennesker på bjerget, spekulerede vi på om det nu også var helt forsvarligt det vi havde begivet os ud i, men nu vi var kommet så langt, ville vi ikke vende om.

De sidste 30 meter op måtte vi nogen gange ned på alle fire. Så pludselig dukkede et tysk par op over kanten. De fortalte os at vi var på rette vej og at der ikke var langt igen.

Sikke et frygtindgydende syn der mødte os. Et kæmpe krater hvor røg og damp væltede op af. I mange mindre sprækker rundt om krateret kom der også svovldampe op, og farvede lavaen helt gul. Dampene rev og sved i næsen.

Den oplevelse var alle anstrengelserne værd. Det blæste meget deroppe og var også lidt koldt, selvom vi havde lange bukser, fleece og vindtæt jakke på.

Vi blev deroppe en ½ times tid, inden vi begav os ned igen af nogenlunde samme rute. Et stykke nede satte vi os i læ af en stor lavablok og spiste vores frokost. På et tidspunkt så vi en stor flyvemaskine flyve længere nede en vi var.

Var tilbage ved vores bil igen kl. 15. På vejen hjem holdt vi ind i skygge under et stort træ og fik vores eftermiddagskaffe, stadig med udsigt til den rygende top, som vi et par timer forinden havde stået oppe på. Jeg havde propper i ørerne hele vejen hjem og vores halvtomme drikkeflasker var helt fladtrykte efter ændringen i lufttrykket. Myndighederne fraråder faktisk også turister at gå højere op end 2600 meter.

Etna havde et udbrud i juli 2001, men den er ikke nær så farlig som Vesuv. Den er i konstant aktivitet og derfor bliver krateret ikke lukket til af en farlig størknet lava prop. Nye udbrud af flydende lava kommer fra revner i siderne på vulkanen, og lavastrømmen opnår sjælden hastigheder på over 50 meter i timen.

Man kan også løbe på ski på Etna om vinteren, vi så 2-3 ski lifte.

Var hjemme kl. 16:30 godt mættet af den store oplevelse. Vi havde nået rejsens mål, og vil begynde hjemturen i morgen.

Mandag 30.maj ”Gensyn med Palmi”

Sov lidt længe, pakkede sammen og forsynede os med dejlige citroner til resten af turen, inden vi forlod campingpladsen.

Kørte mod Messina og kom med færgen over ved middagstid. Fortsatte mod nord ad motorvejen, men vi følte os ikke rigtig oplagte til at ligge hele eftermiddagen på landevejen. Vi havde nok lidt ”Etna” i kroppen endnu. Vi drejede derfor af ved Palmi og ind på campingpladsen hvor vi tidligere havde ligget. Lige så snart vi havde fået rejst teltet og pustet luftmadrassen op, lagde vi os og faldt omgående i dyb søvn.

Inden aften blev pladsen næsten fyldt op af tyske og hollandske autocampere. Vi er kun to små telte på pladsen. Hidtil har vi næsten haft campingpladserne for os selv, men vi nærmer os nok mere og mere feriesæsonen.

Vi har nu haft fantastisk flot vejr i 14 dage, gad vide hvor længe det kan blive ved.

Onsdag 31.maj ”Blandt bjørne og ulve”

Forlod campingpladsen allerede kl. 8, da vi havde en lang køretur foran os.

Vi kørte hele dagen mod nord, kun afbrudt af få pauser. Heldigvis ikke så varmt i dag, så det var behageligt.

Mellem Napoli og Rom drejede vi af motorvejen og kørte mod nationalparken Abruzzo, som vi ville overnatte i. De sidste 40 km gik ad smalle snoede bjergveje op gennem et pas i 1500 m højde. Det var en utrolig smuk tur med udsigt over dalen og de snedækkede bjergtoppe. Kom til den lille by Pescasseroli, hvor vi ville finde en campingplads. vis rute Vi var de eneste gæster på pladsen, og det skyldes nok at det er så koldt endnu heroppe i 1200m højde. Vi måtte hurtigt finde fleece og lange bukser frem, men frøs alligevel da det kun var 14 gr.

Der var 4 store hunde på pladsen som fulgte nysgerrigt med i hvad vi lavede. Da vi havde spist ved 19:30, gik vi en tur i omegnen hvor store køer gik frit omkring med deres kalve. De havde alle klokker om halsen, så man tydeligt kunne høre hvor de var.

Da vi kom hjem igen kunne vi se der havde været nogen og rode ved teltet. I nationalparken findes både ulve og bjørne, men vi mistænker nu hundene for at have været i vores køletaske og snuppet en flaske flydende margarine, bidt vores køkkenrulle og myggespiraler i stykker, samt at have bortført Birthes toilettaske. Tasken fandt vi heldigvis senere i nærheden.

Vi kom i tanke om bjørnereglerne fra Canada, og satte alle madvarer og toilettasker ind i bilen  inden vi gik til køjs.

Det blev til 650 km på landevejen i dag, det længste indtil nu.

Torsdag 1.juni ”Våd dag”

Vågnede ved at regnen trommede på teltet. Vi havde godt nok haft lidt svært ved at holde varmen i nat, selv ved at ligge tæt og have to dyner over os. Vi blev liggende lidt og ventede på at regnen skulle holde op, men det blev ved og ved.

Birthe foreslog at vi kunne køre de 30 m ned til toiletbygningen, hvor der var et halvtag vi kunne være i tørvejr under. På med det klamme kolde tøj og af sted. Vi fik så ordnet morgen toilette, lavet kaffe og spist morgenmad i tørvejr, men med kolde stive fingre. Det blev ved at regne kraftigt, så vi måtte tilbage og pakke teltet sammen. Det er rigtigt surt at skulle pakke sammen i øsende regnvejr kan jeg godt fortælle.

Køre af sted ved 11 tiden og fortsætter gennem nationalparken, hvor der i nattens løb var kommet nysne på bjergtoppende. Efter 40 km kom vi på autostradaen mod Rimini, som var dagens mål. Det regnede næsten hele vejen, ind imellem meget voldsomt og med nogle ordentlige tordenskrald. Var i Rimini kl. 16:30. Den plads vi søgte efter var nedlagt, så vi måtte finde en anden. Det lykkedes også, og det var nu heldigvis klaret op, så vi kunne få vores våde telt mm. tørret inden vi skulle flytte ind.

Det eneste gode ved regnvejret var at Poloen, som efterhånden var blevet temmelig grå af støv og skidt, nu var fin grøn igen. vis rute

Fredag 2. juni ”Ikke badevejr”

Vågner igen op til regnens trommen på teltdugen, men det var heldigvis kun en byge. Det var dog meget overskyet og blæsende, og bestemt ikke vejr til at nyde Riminis kilometer lange strand, og et par af de hundredevis af liggestole og parasoller. Vi besluttede derfor at pakke og køre til Venedig.

Havde tørvejr hele vejen og ikke megen trafik. I den modsatte retning derimod lange køer af biler som nok skulle på pinseferie i Rimini. Længe før Venedig kunne vi se alperne med sne på toppene.

Fandt campingpladsen i Fusina om eftermiddagen. Den ligger lidt syd for Venedig, men der går båd til Venedig derfra hver time. Rigtig god plads med næsten nye badefaciliteter, helt ud til vandet og med udsigt over til Venedig. Den er dermed også lidt dyr, 30 € per nat. vis rute

Lørdag 3. juni ”Venedig”

kl.10 tog vi båden her fra Fusina over til Venedig som jo ligger omgivet af vand. En fin tur som kun tager 20 minutter. Der lå flere store krydstogtskibe og en meget stor lystyacht med en stor motorbåd og en endnu større sejlbåd stående på dækket. Den lignede faktisk en vi har set i Stillehavet, men det kan nok ikke passe.

Vejret er overskyet men lunt, ideelt til en bytur. Vi går rundt i gaderne og over mange kanaler hvor gondoler og taxi motorbåde sejler rundt med turister. Man kan meget hurtigt miste orienteringen i de smalle gyder men vi fandt da hen til Marcuspladsen efter at have studeret kort og kompas mange gange. Der var et mylder af mennesker og duer og lange køer for at komme op i tårnet eller ind i kirken. Købte pizza og panini som vi sad og spiste på pladsen. Gik videre mod Rialto broen og krydsede Kanal Grande, som snor sig gennem byen. Fandt en netcafe og fik tjekket mail.

Noget senere drak vi vores medbragte eftermiddagskaffe på en bænk ved siden af en flok sorte gadesælgere. Dem har vi set i alle de større byer. De er kulsorte afrikanere, og de sælger kopi tasker, bælter og solbriller. Når politiet dukker op pakker de lynhurtigt sammen og forsvinder. Gik ned til Canal de Fusina og tog båden hjem kl.16. Mogens var ikke helt på mærkerne og gad ikke gå længere. Det blev da også til 13000 skridt på tælleren.

Købte en nybagt pizza til aften og drak resten af rødvinen fra i går. Gik bagefter aftentur rundt på pladsen som er næsten helt fyldt op. En stor del af gæsterne er kano og kajakroere fra både Tyskland og Østrig som holder en slags pinsetræf her.  I går aftes blev det sent, inden de var færdige med at feste og der blev ro.

Søndag 4.juni ”Gardasøen”

Forlod campingpladsen kl. 11 og kørte ad motorvejen mod Verona. Nu var ringen snart sluttet, og vi har været Italien rundt. Overvejede om vi skulle køre ind til Verona og høre om vi kunne få en ”last minute” togbillet hjem, men vejret var nu blevet godt igen, så vi droppede tanken. Fortsatte i stedet mod Gardasøen hvor vi var allerede ved 13 tiden. vis rute

Campingpladsen, La Rocca Camp, ligger mellem Bardolino og Garda, lige ned til søen. Eftermiddagen brugte vi til at slappe af på stranden, og når det blev for varmt at afkøle os i den endnu kolde Gardasø.

Har lige været oppe og købe en flaske lokal rødvin, Valpolicella, som vi skal nyde til vores pastasalat.

Hjemturen kommer så nok til at gå gennem Brennerpasset til Østrig, og videre op gennem hele Tyskland, en tur på ca. 1500 km.

Om aftenen gik vi ind til Bardolino. Der var mange mennesker på promenaden i den lune aften. Selv om det er meget turistet, synes vi det er et meget hyggeligt og charmerende sted, men vejret og stemningen var også perfekt.

Aftenen blev helt overraskende sluttet af med et meget storslået fyrværkeri.

Mandag 5. juni ”Lyn og torden”

Har fået en SMS med vejrudsigt fra Torben. Den lovede regn og kun 16 gr. for Østrig de næste dage, så vi tager den lidt med ro, og bliver hvor vi er.

Gik formiddagstur ad den flotte strandpromenade til Garda. Ved middagstid var det allerede meget varmt og vi holdt en pause på stranden hvor Mogens også fik sig en dukkert. Handlede bagefter lidt ind i byen, blandt andet lidt lokal vin vi vil have med hjem og Birthe fik købt sig en lille rygsæk i lækkert skind. Sandaler har hun endnu ikke fået købt. Selv om hun kar kigget på utallige par, i hver en by vi har været i.

Gik til stranden om eftermiddagen hvor det var meget varmt og trykkende, og det endte da også i et kraftigt tordenvejr.

Tirsdag 6. juni ”Farvel Italien”

Kørte fra campingpladsen kl. 11, og tog den kønne vej som går hele vejen langs søen mod nord. Derefter ind på motorvejen til Innsbruck. Kort før grænsen til Østrig (Brennerpasset) betalte vi sidste gang for at køre på italienske autostradaer. Ellers opdager man jo i dag næsten ikke at man kører fra et land til et andet. Jo det var tydeligt at se at nu kører folk kultiveret og overholde færdselsreglerne. Kørte ind på en rasteplads for at drikke vores eftermiddagskaffe, men hvor var det blevet koldt.

Kl. 16 fandt vi en campingplads lidt uden for Innsbruck, hvor vi slog lejr for aftenen. Gik aftentur ind mod Innsbruck, men måtte opgive da der var for langt. vis rute

Onsdag 7.juni ”Kold nat”

Vågnede op efter en meget kold og våd nat. Havde frosset om natten selv om vi sov med fleecetrøje. På kontoret sagde de det var 5gr om morgenen. Da vi næsten var færdig med at pakke bilen faldt låsen til bagagerummet ud, og vi kunne ikke åbne det.  Vi måtte så have det hele ud fra bagsæderne, klappet sæderne ned og tømt bagagerummet inden jeg kunne komme til at fjerne dørbeklædningen og få sat låsen fast igen.

Noget forsinkede kørte vi fra Innsbruck mod Garmish i Tyskland. En meget smuk vej gennem alperne. Noget syd for Nürnberg så vi skilte som viste til en campingplads, og da klokken var ved at være 17, besluttede vi at stoppe for i dag. vis rute

Orkede ikke at lave aftensmad og gik i stedet på restaurant og bestilte en Wiener Schnitzel og  et godt glas øl, for vi var vel kommet til Bayern. Helt rart at skære i et stykke kød igen efter over 3 uger med pasta, panini og pizza.

Da vi var kommet under de kolde klamme dyner bibbede mobilen og der var SMS besked fra Torben ” Nu kommer sommeren til DK 25g fra søndag så I kan roligt vende hjem”. Det glæder vi os til.

Torsdag 8.juni ”Sommer igen”

Efter endnu en nat hvor vi havde frosset bravt, var det dejligt at vågne op til en varmende sol. Kl. 10 var vi klar til dagens godt 400 km motorvejskørsel. Fandt hurtigt ud på autobahnen men allerede ved Nürnberg gik det galt da vi missede en afkørsel. Pludselig gik motorvejen over i almindelig vej og vi var klar over at noget var galt. Fandt en mindre vej som førte os mod motorvejen igen, efter at vi havde været igennem flere små landsbyer.

Poloen kunne fint holde120-140 km/t på motorvejen, men op ad de lange seje bakker syd for Kassel kneb det noget at holde 100 og vi måtte af og til ind bag lastbilerne når de store Mercedes, BMW og Audier kom drønende. Vi pressede den nok heller ikke, da dagens tankning viste at vi havde kørt hele 16,4km/liter, hvilket er rekord.

Ved 16 tiden kørte vi af lidt nord for Göttingen for at finde en campingplads. Var heldige allerede efter et par km at finde en lille hyggelig plads i Northeim. Slog teltet op for sidste gang og nød eftermiddagen med solbadning, da det nu var blevet sommer igen. vis rute

Vi kan også tydelig mærke at det er blevet meget længere lyst om aftenen. I Syditalien  var det allerede mørkt kl. 21.

Fredag 9.juni ”Hjemme igen”

Igen en dag med 400 km på motorvejen. Det gik dog smertefrit uden alvorlig kødannelse. Holdt frokostpause ved Hamborg og var også lige et smut inde i Flensborg for at handle lidt. Det var dog begrænset hvor meget vi havde plads til, da bilen jo var fyldt godt op i forvejen. Da vi efterhånden var temmelig kaffetrængende holdt vi også lige en pause ved Kollund. vis rute

Der er jo også dejligt i Danmark når solen skinner, og man kan sidde og kigge på de hvide sejl ude på Flensborg Fjord.

Hjemme kl. 17 efter en vellykket tur på ca. 5000km.

Birthe og Mogens