Sørejse med S/Y TOHEJA sommeren 2000 "Drømmen som blev til et mareridt"
Fredag 21. juli:
Kl. 12:30 kunne vi endelig kaste fortøjningerne efter mange ugers forberedelse.
Henrik, Jakob og Camilla samt familien fra Sønderborg var på havnen for at tage afsked med os.
Vejret var perfekt med vind fra NW 5m/s og sol. Sent om eftermiddagen fik vi dog nogle regn og tordenbyger og vinden forsvandt. Motoren måtte i gang, og vi var i Holtenau kl. 22:30.
Klar til afgang fra Sønderborg lystbådehavn
Lørdag 22. juli:
Sender en erklæring til mit forsikringsselskab på, at båden har forladt dansk toldområde. Derved kan jeg undgå at betale statsafgiften på bådforsikringen, så længe den ikke befinder sig i Danmark.
Køber tidevandstabel, og på vejen hjem ser vi “NETTE” ligge i havnen, godt medtaget efter turen til Caribien. Jeg håber ikke at min båd kommer til at se sådan ud.
“NETTE´s” færd har vi fulgt nøje på internettet, da skipper Flemming har været meget flittig til at skrive. Desværre var der ingen ombord på båden.
Jeg efterser kølesystemet, da jeg havde lagt mærke til at kølevandet i udstødningen var varmere end det plejer at være. Lidt snavs i varmeveksleren, men ellers ok.
Går i slusen kl. 11:30. Sluseafgift 21 DM, som jeg går op på slusekontoret og betaler.
Kl 19 sejler vi ind i Gieselau Kanalen for at overnatte. I selve Kieler Kanalen er der ikke muligheder for at overnatte.
Den gamle jernbanebro ved Rendsburg
Tæt trafik på Kielerkanalen
Søndag 23. juli:
Sejler fra Gieselau kl. 9:30 med kurs mod Brunsbüttel. Gieselau kan iøvrigt anbefales da den ligger ca. midtvejs på strækningen, har broer til fortøjning, ingen dønninger, gode toiletforhold og yderligere er det gratis at ligge der.
Ude på Kieler Kanalen møder vi “KECANNIE”, en anden dansk langtursbåd som også har været i Caribien, og som Henrik i øvrigt mødte derovre. Båden er en aluminiumsbåd som Øland selv har bygget.
Var i Brunsbüttel kl. 14. Der var fuldt af boder i gaderne og et mylder af mennesker. Vi købte lidt frugt og fik ringet hjem.
Kieler Kanalen er ca. 100 km lang, og vi sejlede hele strækningen for motor. Hele tiden mødte vi store skibe, så det var om at holde sig helt ude til siden. Vi passerede også flere store broer, bl.a. den gamle jernbanebro ved Rendsburg med en svæve færge under.
Vi går i slusen kl.19, så har vi medstrøm til Cuxhaven.
Er ud for Cuxhaven sent om aftenen, og overvejer om vi skal fortsætte ud i Nordsøen. Beslutter dog at gå i havn, men inden vi når at få sejlet ned og vendt båden, har den kraftige strøm ført os langt forbi havnen, og vi må kæmpe os tilbage i modstrøm.
Mandag 24. juli:
Ville afsted ved højvande kl.7, men pga. tåge må vi vente. Sejler ud 8:30, og når lige at betale havneafgift (15 DM), mens vi er ved at gøre klar til afgang.
Første del af turen ud af Elben er for motor og svag vind. Om eftermiddagen frisker vinden op fra NE 8-10m/s. Bølgerne bliver større og større og alting bliver mere og mere besværligt. Det lykkedes mig at svine både Birthe og båden til med kødsovs, da jeg skulle øse op i min tallerken.
Heldigvis bliver vi ikke søsyge, selv om vi opholder os mest nede om læ.
Jeg har nattevagten mens Birthe prøver at sove. Larm fra vandet, båden som knirker og knager i apteringen og ting som rutsjer frem og tilbage hver gang båden ruller i søen, gør det dog svært. Vi skal have stuvet det noget bedre. Spørger os selv om vi mon kan vænne os til det.
Jeg er oppe hvert 10. minut og holde udkig. Det er bulder mørk nat, men der er så meget morild i vandet at bovskummet lyser helt op og vi trækker en omkring 10m lang lysende stribe efter båden.
Indsejlingen til Den Helder foregår i 2 knobs modstrøm, og vi er i havn kl. 21 meget trætte.
Vi får en fin modtagelse, og alle er meget hjælpsomme. En hollænder i en Grinde, snakker dansk til os, da han har arbejdet nogle år i Danmark.
Har sejlet 165sm på 1½ døgn.
Onsdag 26. juli:
Birthe er syg med hovedpine og kvalme, og må blive i køjen hele dagen.
Jeg går til byen for at handle og er også på Marinemuseet, hvor jeg bl.a. er nede i en stor
u-båd fra 60érne.
Torsdag 27 juli:
Birthe kommer til hægterne i løbet af formiddagen. Vi går en tur i byen og får købt et gæsteflag og nogle beslag og skruer, så jeg kan få styr på nogle løse bøger.
Vi havde besluttet at sejle ud ved højvande kl.17, men kort før kom advarsel om torden med kraftige vindstød på VHF-radioen, så vi bliver til i morgen.
Fredag 28 juli:
Sejlede fra Den Helder 7:30. Den smule vind der var kom lige imod, så den første time var for motor. Efter et par kryds drejede vinden mere og mere mod vest og vi kunne nu holde Scheveningen op.
I havn kl.20:30 (69sm).
Ligger uden på en hollandsk båd med et Aries vindror magen til mit. Han havde flere gange været i Danmark, også i Dyvig, og vidste godt at Peter Matthiesen laver dem nu.
Lørdag 29 juli:
Det er Birthes fødselsdag i dag . Jeg laver morgenkaffe, men har ingen gave fået købt endnu. Der er dog en fra Jakob og Camilla, 3 gode bøger, som nok skal blive læst.
Vi beslutter at sejle et kort stykke i dag, nemlig 25 sm til Haringvliet.
Da vi var ude, opdagede vi at der var modstrøm. Sejler 5-6 knob gennem vandet, men kommer kun frem med 2 knob over grunden. For at få glæde af den efterfølgende medstrøm fortsætter vi mod Belgien i nat.
Ud for Hook Van Holland skulle vi holde godt udkig, da der var megen trafik af store skibe til og fra Rotterdam.
Ved midnatstid blæste det op fra SW, og da det også så ud til at lyne langt forude, gik vi i stedet mod Breskens, den sidste havn i Holland.
Vi havde ikke detailkort, og måtte styre efter lysbøjer som ikke var angivet på vores kort.
Birthe fik god øvelse i at afsætte vores position i kortet, mens jeg hele tiden skulle holde øje med bøjerne og de store skibe til og fra Antwerpen.
Efter lidt problemer med at finde indsejlingen er vi i havn kl. 3:30, efter at have sejlet 79sm.
Sikken en fødselsdag.
Søndag 30 juli:
Vågner op kl. 11 til skarp sol og 25° varme. Lyset er anderledes end hjemme synes vi begge.
Handler lidt ind og får en pose is hos en fiskehandler. Det er første gang vi har køl, siden vores medbragte køleelementer slap op.
Skifter til et mindre forsejl, da der er meget vind og vi skal krydse til Seebrügge i Belgien.
Jeg havde lagt indsejlingen til havnen ind som way-point på GPSén. Da vi nærmede os kunne jeg se at der var noget som ikke passede. Vi havde kurs mod en stor stenmole hvor der ikke var nogen indsejling og se. Jeg tjekkede om jeg havde tastet rigtigt ind flere gange, men det var ok.
Vi ændrede kursen og sejlede langs molen indtil vi fandt indsejlingen. Da vi var godt inde i havnen kunne jeg se at havnen var blevet udbygget med “nye” moler, som ikke var vist på vores gamle søkort fra 1985.
I havnen lå der en blå båd med træmast og dansk flag. Var det mon “GRETE” Henriks gamle båd? Det viste sig at være en LA-krydser som var på vej hjem fra England.
Seebrügge er en trist havn og by, i hvert fald det vi så af den. Når det er lavvandet ligger man nede i et ca.10m dybt hul med grønne, slimede og ildelugtende vægge. Vi betalte heldigvis ikke noget for at ligge der.
Mandag 31 juli.
Oppe 5:35 og høre vejrmelding. SW-S og 3-8m/s. Idag skal vi gerne nå til England.
Vi beslutter at sejle langs den belgiske og franske kyst til Calais, for at undgå at sejle over de meget lavvandede banker ved en mere direkte kurs.
Sejler hele dagen langs den belgiske kyst, som overalt er bebygget med store ensartede betonhøjhuse, kun afbrudt af korte strækninger med klitter. Godt at vores vestkyst ikke ser sådan ud.
Vinden frisker op fra NW, nok pga. søbrise effekt, så vi går ind til Dunkirk i Frankrig og venter på en bedre vindretning.
Stadig bøvl med primussen når vi er på søen. Den lyder som den har luft i “maven” og hurtigtænderne vil ikke brænde. Svært at undvære eftermiddagskaffen.
Vi havde ikke nogen franske penge med hjemmefra, da det ikke var meningen vi ville anløbe Frankrig, men vi kunne betale havnepenge med gylden og fik så penge tilbage i franc.
Går i byen om aftenen, og finder en internet-cafe hvor vi får læst og sendt mails. Vi brugte nok en halv time, men skulle ikke betale noget for det.
Derefter finder vi en lille restaurant hvor vi kan sidde ude og nyde et glas rødvin. Det er 23° kl. 23 om aftenen. Nu er vi ved at være sydpå.
Frankrig var en god oplevelse, og vi mødte ingen af de berygtede franske toldere.
Tirsdag 1.august:
Idag går det så endelig mod England. Oppe 7:30 og hurtigt afsted med en god medstrøm, og vinden i SW som lovet.
Vi krydser trafik separeringen, skibsruter for store skibe, uden at møde et eneste skib bortset fra de mange færger og howercrafts som sejler mellem Dover og Calais.
7sm fra England dukkede the White Cliff of Dover frem af disen. De var nu ikke så hvide i det lys vi så dem i.
Jeg havde lagt kursen noget vest for Dover da jeg godt var klar over at strømmen ville vende inden vi nåede i havn, men alligevel blev jeg overrasket. Da vi skulle i havn i Dover var strømmen vendt og var på sit højeste omkring 4 knob på tværs af havnehullet. Da båden maks. kan sejle godt 5 knob betød det, at vi nærmest sejlede sidelæns mod havnen, og kun meget langsomt kom nærmere. Samtidig skulle vi på VHFén have tilladelse til at sejle ind, så vi ikke var i vejen for færgetrafikken. Til sidst lykkedes det at komme ind i læ af den ene mole, og det gik igen fremad.
I havn kl.15 efter 40sm.
Stiller urene 1 time tilbage, og går op og kigger på byen. Skal lige vænne sig til, at bilerne kører i den “forkerte” side, når man skal over gaden.
Køber tidevandstabel for Dover, da vi skal have lidt mere styr på strømforholdene ved havneanløb.
Efter opvasken lagde vi os på køjerne for at hvile os lidt, faldt i søvn og vågnede ved midnat og gik rigtigt i seng.
Onsdag 2 august:
Vågner op til blæsevejr 10-12m/s fra SW, så vi må vist blive en dag i Dover. Godt vi kom over kanalen i går.
Om formiddagen er vi i byen for at hæve lidt flere pund, da dem vi havde med hjemmefra hurtigt slipper op. Havneafgift 140kr. (kode3542).
Om eftermiddagen går vi op for at se Dover Castle, som ligger på toppen af de høje hvide klipper. Vi kan se det fra havnen, men det var lidt anstrengende at gå derop.
Det koster 7 pund for hver, ialt næsten 170 kr. at komme ind, men efter 16:30 var det halv pris. Vi lagde os på græsset ved billethuset og ventede i 20 min., og sparede derved 85 kr., god timeløn.
Vi var med på en rundvisning, og så nogle af de flere km underjordiske gange som var lavet under 2. verdenskrig. Der var bombesikre komandocentraler, og et hospital med operationsstue hvor der lugtede af karbol, og hvor de blodige instrumenter og forbindinger lå der endnu. Samtidig hørte man lyden fra tyske bombefly, og lyset blinkede og gik nogle gange helt ud. Meget livagtigt.
Torsdag 3 august:
Vinden er stadig i SW og der er regn- og tordenbyger. Den skulle gå i N-NW, men det lader vente på sig.
Benytter ventetiden til at bage brød, vaske tøj, skrevet postkort og få ordnet primussen. Der var skidt i dysen på den ene hurtigtænder, så jeg måtte gå op på en tankstation og blæse den ren med trykluft. Nu brænder de begge fint.
Reparationen tog lidt længere tid en jeg havde regnet med, så vi kom først til at spise varm mad ved 20:30 tiden.
Fredag 4. august:
Man skulle ikke tro at det var ferie. Vækkeuret ringer igen kl. 5:35 så vi kunne høre den engelske vejrmelding og nå at komme ud af havnen, inden portene blev lukket kl. 6:30.
Vinden er i N som den skulle, og tidspunktet for medstrøm er også valgt rigtigt denne gang. Sejler på et tidspunkt 8,5 knob over grunden, men efter 6 timer vender strømmen, så i den sidste ende kan det gå lige op.
De første 50 sm går fint, men da vi runder Beachy Head, som iøvrigt er nogle imponerende høje hvide klipper, drejer vinden pludselig i W og tiltager. Derfor vil vi ikke fortsætte med natsejlads, og går i stedet til Brighton Marina.
Stor mondæn badeby, jeg så en Ferrari sportsvogn, og vi var inde i det største supermarked, som jeg nogensinde har set, åbent døgnet rundt, og selv sent om aftenen var der mange mennesker med kæmpe indkøbsvogne.
Lidt før Brighton passerede vi 0° meridianen, og skal nu til at regne med vestlige længdegrader.
Beachy Head
Lørdag 5 august:
Afgang kl. 7 uden at betale havnepenge. Som sædvanlig svag vind fra NW om formiddagen, men over middag drejer den mod W-SW og tiltager. Går i havn i Cowes på Isle of Wight, sejlsportens “mekka”, kl. 19:30.
Havnen er fuld af både, da der er noget festivitas, men vi finder en lille plads ved en bro. Over 200 kr. i havneafgift, det er vist rekord indtil videre.
Der er musik og dans på havnen, og et mylder af mennesker i byen.
Hilser på en svensker som skal samme vej som os i båden “LAXEN” som er på størrelse med vores.
Søndag 6. - mandag 7. august:
Klokken er to om natten og jeg har nattevagten. Birthe ligger og sover, hun lavede te til mig og gik i seng ved midnat.
Det er en utrolig smuk nat ud for Englands sydkyst. Portland fyr er ved at forsvinde under horisonten, og der er mange flere stjerner på himlen end man plejer at se. Vi kan lige holde kursen ved at gå tæt til vinden. Når jeg ligger på køjen kan jeg se stjernerne hoppe op og ned i takt med bådens bevægelser i søen. Har set mange stjerneskud og morild er der også, men ikke så kraftigt som i Nordsøen.
Jeg har æggeuret til at bibbe hvert 20. min., og så er jeg oppe og se om der er andre skibe i nærheden. Jeg kan se lysene fra de store skibe, men de sejler heldigvis længere ude i Kanalen. Jeg når sjældent at falde rigtigt i søvn, men får da hvilet mig lidt.
Vi kom først afsted fra Cowes ved ottetiden i går morges. Det blev vi straffet for, idet strømmen nåede at vende før vi nåede ud af The Solent, og vi fik kraftig modstrøm 2-3 knob.
Vinden er stadig SW selvom der er lovet NW 6-8m/s. Da vi var ude, besluttede vi at tage et langt kryds til havs for at komme godt fri af land og for ikke at blive fristet til at søge havn for natten.
Hen på aftenen drejede vinden endelig til NW, og vi kunne holde kursen. Vi fortsætter derfor mod Falmouth som vi, hvis vinden holder, vil kunne nå i morgen aften.
Ellers gik dagen med at bage en sandkage og spille lidt kort.
Tirsdag 8. august:
Vinden drillede igen og gik i vest, så vi måtte sejle endnu en nat før vi nåede Falmouth tirsdag morgen kl. 8, nøjagtigt 2 døgn fra Cowes og 192sm på loggen.
Vi lagde os ind til pontonbroerne og gik i seng, da jeg ikke havde fået sovet ret meget den sidste nat. I et par timer havde jeg nemlig selskab af to trawlere, som ustandselig ændrede kurs og fart.
Da vi vågnede igen ved middagstid og sad oppe i cockpittet, kom en mand i en gummibåd hen til os og sagde ”der er nok andre danskere her”. Det var Ejvind Hernøe i “PLUTO” som lå for anker uden for havnen. Han var på vej hjem efter en sommertur over Nordsøen og gennem Caladonia Kanalen i Skotland. Det havde været en meget hård tur over Nordsøen med stormvarsel, fortalte han. Han havde god tid til at snakke, da hans besætning var stået af, og han nu lå og ventede på at få besøg af sin kone.
Han fortalte også om hans jordomsejling i 1995 med båden “PLUTO” en Henrichen 34. Han bor iøvrigt på Amagerbrogade 170, og kendte godt min brors svigermor, Karen Lykke, som har boet i samme opgang.
Vi fandt supermarkedet TESCO, som Henrik havde anbefalet. Vi skulle også have fundet jernbanestationen, da Birthe var temmelig bekymret over, hvordan hun skulle komme hjem herfra. Det viste sig at der kun var et ubemandet trinbræt, så det hjalp ikke så meget.
Om aftenen gik vi i byen for at finde en internet-cafe. Vi spurgte os for, og en kendte en pub “Sea View” som skulle have en PC. Vi fandt stedet, men servitricen skulle lige ringe til ejeren for at få det til at virke. Vi benyttede ventetiden til at smage på det engelske øl, men vi synes nu begge at de danske smager bedre. Efter nogen tid kom hun så tilbage og fortalte os at det desværre ikke virkede for øjeblikket.
Da jeg skulle betale havneafgift vidste jeg ikke rigtigt hvor længe vi ville ligge her, men så kunne jeg bare vente med at betale til jeg skulle sejle igen, fik jeg at vide.
Det koster 12 pund i døgnet ved pontonbro, og 10 pund for at ligge ved en mooring (bøje), ja selvom man ligger for sit eget anker, koster det 5 pund.
Visitor Harbour i Falmouth
Onsdag 9. august:
Idag skal vi have bestilt billetter til Birthe´s hjemrejse, da hun gerne vil hjem på fredag. Hun kunne ellers godt nå at sejle med til Spanien, men hun vil ikke med over Biscayen.
Vi finder et rejsebureau, og det viste sig, at de kunne ordne det hele. De kunne endda oplyse at det var over 300kr. billigere at tage med en bus fra Falmouth til London, som med toget. Det bliver så en bustur på 1½ døgn med skift i Plymouth, London og Amsterdam. Vi betalte for biletten, og stor var Birthes lettelse.
Derefter gik vi over til biblioteket, hvor vi havde hørt der var internet, men der var lukket hver onsdag, så det må vente til i morgen.
Ellers har jeg benyttet dagen til at købe et søkort over Atlanten, som jeg ikke kunne nå at få i Danmark. Det var ca. 60 kr. billigere her end i Danmark, så jeg skulle bare havde ventet med at købe dem alle.
Jeg har også fået lavet lidt småting på båden, bl.a. monteret en elastik til at holde WC-låget åbent, når jeg skal tisse. Det har nemlig vist sig at være et problem, når båden ruller meget, både at holde låget åbent, holde sig selv fast og samtidig skulle “styre”, så der ikke kommer alt for meget ved siden af.
Det har været lidt overskyet de sidste par dage, men det er dejligt lunt, og her er næsten en sydlandsk stemning, understreget af de mange palmer som gror her.
Idag kom 3 svenske både ind, “LAXEN”, “INFERNO” og “SASKIN”. Den ene havde vi allerede set i Holtenau. De skal også alle sydpå.
Torsdag 10. august:
Var på biblioteket, som ganske rigtigt havde 6stk. PCér med internet adgang, og prisen var rimelig 1 pund pr. time.
Om eftermiddagen gik jeg omkring 5 km. ud til en Volvo Penta forhandler for at købe en saltvandstermostat, så jeg evt. kunne afmontere ferskvandskølingen, hvis problemet med dårlig køling blev værre. Jeg snakkede med en mekanikker og han synes jeg skulle bibeholde ferskvandskølingen, og i stedet få kølevandspumpen til at give noget mere, da problemet er for lidt kølevand. Han gav mig et tip om, at hvis pumpedækslet var slidt, så kunne jeg bare vende det.
Istedet fik jeg købt et 10kg Bruce anker (kopi) til 38 pund, en badestige samt div. andre ting jeg manglede. Problemet var bare at jeg ikke kunne bære alt det jeg havde købt den lange vej tilbage, og forretningen kunne ikke levere det på havnen. Jeg blev derfor nødt til at tage en taxa tilbage. Det var en rigtig London taxa der kom, med højt til loftet og god plads til mit udstyr på gulvet, men der kører ikke mange af den type her i Falmouth.
Vi var ovre og besøge “PLUTO” som var kommet ind og ligge ved broen.
Derefter gik jeg igang med at kigge på vandpumpen. Den var ganske rigtigt meget slidt på dækslet , så jeg monterede en ny impeller og vendte dækslet ,efter at have pudset malingen af det. Det ser ud til at have hjulpet, da der nu kommer mere vand ud med udstødningen, men først når motoren rigtig skal bestille noget kan jeg se om det er ok.
Da det var Birthe´s sidste aften på båden i denne omgang, gik vi ud og spiste aftensmaden.
To af de svenske både er sejlet idag, men jeg synes nu ikke at vejrsituationen ser for god ud for de næste dage. Der har dog været sol og vind fra NW her idag.
Fredag 11.august:
Fulgte Birthe til bussen kl. 7:30. Derefter gik jeg på biblioteket for at tjekke mail. Der var mail fra alle tre “drenge”. Fik svaret dem og sendt en hilsen til kollegaerne på Danfoss. Jeg sendte også en positionsmelding til FTLF. På hjemvejen købte jeg lidt ind.
Fik skiftet vandslangerne og sat en ventil ind så jeg kan lukke af for WC-skyl og håndvask, når der skal spares på vandet på de lange stræk.
Var ovre og snakke lidt med svenskeren i “SASKIN” en 26 fods kostertype. Han vil tage afsted i morgen. Han har tidligere været i Caribien med båden, og vil denne gang til Rio og måske Sydafrika. Senere var han ovre i min båd og få en øl. Han fortalte at båden har været hans hjem i 8 år, også når han er hjemme og arbejde i Sverige og Norge, bor han i den.
Jeg har heller aldrig før set en båd i den størrelse så godt udstyret. Det var en rigtig hule nede om læ med reoler fulde af bøger hele vejen rundt.
Jeg var færdig med aftensmad og opvask 21:30. Den første dag alene har jeg ikke haft tid til at kede mig.
Søndag 13 august:
Det var lidt af en nedtur. Jeg tog afsted i går kl. 10 med kurs mod Spanien. Vejrmeldingen var ikke så god, men svenskeren i den lille røde båd “SASKIN” sejlede ud, og så kunne jeg vel også.
Vinden var i syd, så jeg krydsede ud fra Falmouth. Det gik da meget godt, og jeg fik hurtigt overhalet “SASKIN”, men efterhånden tiltog vinden og bølgerne blev også større. Sejlede jeg tæt til vinden bankede båden i søerne og det sprøjtede ind over, og det var næsten ikke til at lave mad eller noget. Slækkede jeg lidt ud på skøderne gik det bedre, men så kom jeg næsten ikke nærmere målet Da jeg var omkring 30 sm ude, besluttede jeg at sejle tilbage til Falmouth, da vejrmeldingen stadig lød på vind fra S-SW og tiltagende til 10-12m/s.
Det var en tur på 65 sm til ingen verdens nytte. Da jeg nåede ind til Falmouth kl.22 blev jeg modtaget med festfyrværkeri, men kort efter begyndte det at regne, og jeg nåede at blive godt våd inden jeg fandt en mooring at fortøjet ved. Gik straks til køjs, og lå og tænkte på om jeg hellere skulle sejle hjem, når jeg ikke engang kunne klare den smule.
Næste dag da regnen var stilnet af, sejlede jeg ind til broen, men min gamle plads var optaget, så jeg fortøjede uden på to engelske både.
Nu kunne jeg da få byttet den flagermuslygte, som jeg havde købt lige inden jeg sejlede. Da jeg ville prøve den igår, viste det sig at den var så utæt, at petroleum dryppede ud af den. Jeg var oppe og få en anden idag, men den havde nøjagtig samme skavank, så jeg må nok have pengene tilbage.
Nu bliver jeg liggende til der ihvertfald er en god vind til at starte på.
Tirsdag 15. august:
Jeg tager en lokal bus til Penanze på Lands End for at se noget andet. Turen derud tog omkring to timer, og på øverste etage i dobbeltdækker bussen, var der en fin udsigt. Landskabet er meget kuperet med smalle snoede veje. Der er en del landbrug med får og kvæg med små kalve, var der også mange af.
Da vi kom til Penanze begyndte det desværre at regne, så jeg blev nødt til at købe mig en regnjakke.
Var tilbage til Falmouth ved 17 tiden, hvor jeg købte mig en stor kotelet til aftensmad. Den blev rigtig god. Nej det var forresten i søndags, i aften står den på brasekartofler med spejlæg.
Onsdag 16. august:
Vejret er fint idag og jeg går en lang tur til stranden. Er kun ude til knæene, da jeg synes det er for koldt til at bade.
Køber en laksesteak til aftensmad og koger kartofler til. Jeg deler også en karton hvidvin med mig selv.
De sidste nye vejrudsigter ser bedre ud, da et højtryk er på vej med vind fra N søndag.
Da havnemesteren kommer får jeg glædelig overraskelse, da hun siger at jeg kan ligge gratis de næste 2 døgn, fordi jeg har været her 5 døgn nu.
Torsdag 17 august:
Ventetiden bruger jeg til at tjekke vejr og mail på internettet og til at ordne forskellige småting på båden.
Nu skal jeg igang med brasekartofler og spejlæg.
“PLUTO” havde brand i båden i går aftes da de skulle tænde primussen. Der gik ild i spritflasken, og da han ville smide den i vasken, tabte han den på gulvet. Ved hjælp af brandtæppe og to pulverslukkere lykkedes det at slukke branden, men hele båden blev svinet til med pulver.
Fredag 18 august:
Hører vejrmelding kl. 5:35, og nu loves der endelig vind fra NW. Måske kan jeg komme afsted idag.
Efter morgenkaffen går jeg den sædvanlige tur til biblioteket for at hente de sidste nye vejrkort og tjekke mail. Vejrkort stadig OK.
På vej hjem køber jeg det sidste jeg mangler til turen, og kl. 12 sejler jeg så ud fra Falmouth for 2. gang.
Lørdag 19 august:
Bortset fra at jeg sejlede lige ind i et voldsomt tordenvejr den første aften, er det første døgn på havet gået godt. Der har ikke været så meget vind, men jeg kan holde kursen. Jeg har sejlet for motor i 6 timer.
Der er store dønninger, så det går ikke så stille som man skulle tro.
Jeg har endnu ikke haft besøg af delfiner, men nogle store fugle kigger af og til forbi.
Jeg fik kogt de sidste kartofler til dåsebøf og dem som bliver tilovers, braser jeg i aften. De næste dage står den så på ris og spagetti.
Jeg ligger meget af tiden på køjen for at få noget hvile.
Især om natten er det ligesom jeg hører stemmer og tror nogle gange at jeg ikke er alene på båden.
Første døgns etmål 96sm.
Biscayen mens vejret endnu var godt
Søndag 20. august:
Der er også i aften mørke skyen forude, men de gav heldigvis ingen torden, kun lidt regn, og der var en god vind hele natten.
Ser enkelte store skibe og nogle trawlere.
Om morgenen slap vinden op og motoren måtte igang.
Anden døgns etmål 96 sm, og jeg er også kommet godt vestpå.
Solen skinner fra en næsten skyfri himmel og vandet er meget blåt.
Så fik jeg også besøg af min første flok delfiner. Det var en dejlig oplevelse at se de elegante og hurtige dyr lave opvisning omkring båden.
Jeg har idag passeret kontinentalsoklen, hvor vanddybden går fra omkring 120m til 4000m over en forholdsvis kort strækning. Ekkoloddet har givet op og står nu og blinker 0,0m hele tiden.
Selvom jeg ikke møder mange skibe herude, var jeg dog lige ved at komme for tæt på en trawler med lange liner bagud. De gjorde ihvertfald tegn til mig at jeg skulle længere væk.
Om aftenen får jeg en dårlig nyhed. BBC udsender gale warning for Finisterre, lige der hvor jeg befinder mig. Et atlantisk lavtryk på 990 mbar 100 miles vest for Sole og under uddybning.
Hvad gør jeg? Jeg befinder mig lige midt mellem England og Spanien, og der er over 200sm til nærmeste havn i Frankrig. Jeg fortsætter dog mod syd, da jeg lige vil hører den næste vejrmelding inden jeg ændrer kurs.
Mandag 21 august.
Stadig stormvarsel, og nu meldes det at lavtrykket vil bevæge sig mod SW. Vinden er i SW og allerede frisket meget op, så jeg vender skuden og går mod Frankrig. Jeg har nu vinden med, men må alligevel reducere sejlene hele tiden for at det ikke skal gå for stærkt.
Tirsdag 22 august
Det meste af natten sejler jeg 4-5 knob for riggen alene, og ved 4 tiden om morgenen stormer det så meget at jeg må ligge underdrejet med surret ror og lukket helt til.
Jeg kan se et tankskib i nærheden som også ligger stille. Jeg kalder ham op på VHFén for at sikre mig at han har set mig. Det har han, og han kunne fortælle mig at det ville blæse med samme styrke de næste 12 timer.
Det er nok de længste timer i mit liv. Jeg var ikke søsyg, men jeg var indimellem bange for, om båden kunne holde til det.
På et tidspunkt om eftermiddagen stilnede det af, og jeg begyndte at sejle, men efter en times tid, stormede det lige så meget som før, og jeg måtte igen ligge underdrejet. Der fik jeg en brækkende sø ind over båden og den rev mine wind breakers omkring cockpittet i stykker, så de hang og blafrede som et maskingevær i vinden. Det kunne jeg ikke holde ud at hører på, så jeg vovede mig ud i cockpittet , og fik dem fjernet samtidig med, jeg holdt godt øje med bølgerne.
Snakkede også over radioen med en slæbebåd. Han havde godt set mig, og spurgte hvad pokker jeg lavede herude i en så lille båd. Et spørgsmål jeg egentlig havde lidt svært ved at svare på. At fortælle at jeg var ved at realisere en gammel drøm, ville nok lyde underligt.
Jeg tror ikke jeg fik noget rigtig mad den dag, jeg levede af havregryn, æbler, bananer, kiks og chokolade.
Kl. 19 løjede stormen så pludselig af, og nu begyndte båden så rigtigt at rulle i de store søer, nu da der ikke var vindpres på riggen mere.
Jeg var så træt at jeg lige ville hvile mig lidt inden jeg fortsatte, men jeg havde kun lige lagt mig på køjen, da der lød et brag i båden. Da jeg kom op kunne jeg se at rorpinden sad i en underlig skæv vinkel, og da jeg tog fat i den, gik det op for mig at det øverste stykke af rorstammen med rorpind var brækket af. Jeg kunne også høre, at rorbladet nu bankede frit fra side til side, og inden længe nok ville ødelægge rorfinnen, og måske gøre båden læk.
Jeg måtte omgående have gang i båden, og startede derfor motoren. Det bevirkede at roret holdt op med at banke, men hvordan skulle jeg styre båden. Tænkte først på om jeg kunne få noget tov omkring roret, men kom hurtigt i tanke om gafkrogen, som jeg havde lavet af min gamle BA26 rorpind. Den passede lige og blev banket ned i den hule rorstamme.
Nu kunne jeg faktisk styre båden, men jeg kunne jo ikke sidde og holde på den i 1½ døgn, som det mindst ville tage at nå til Brest i Frankrig. Så prøvede jeg at binde den fast, men skulle op og justere på den hvert minut, så det var heller ikke godt nok. Ved at blokere styrelinerne til mit Aries vindror kunne jeg få det til at virke som hjælperor, og det styrede faktisk båden hele natten, så jeg kunne få noget tiltrængt søvn og få lavet et måltid varmt mad.
Senere blev vinden mere ustabil og Aries kunne ikke længere klare det, og jeg måtte se om jeg kunne få koblet den elektriske autopilot på.
Ved at spænde et bordben fra kahytsbordet fast på gafkrogen og skrue beslaget til autopiloten fast i det, kunne autopiloten styre det sidste stykke ind.
Godt inde i læ af klipperne sov jeg over mig, eller også havde jeg fået stillet æggeuret forkert. Var jeg ikke vågnet havde jeg nok gjort det når båden var sejlet mod klipperne.
Kl. 6 torsdag morgen lagde jeg til i Camarat Sur Mer, en lille hyggelig by 12 sm før Brest.
Så skulle jeg have nogle timers tiltrængt søvn.
Nødstyring
Over middag fandt jeg et firma som kunne reparere rorstammen, men jeg skulle først sejle til Brest, hvor der var en lift, som kunne tage båden på land med masten på.
Lånte havnemesteren computer og fik sendt en mail om, at jeg var kommet i land i Frankrig. Derefter købte jeg mig en stor pizza til aftensmad.
Senere på aftenen sejlede jeg til Brest så jeg kunne få båden på land.
Fredag 25 august:
Ringer til forsikringsselskabet og får at vide, at jeg bare skal gå igang med reparationen. De faxer en skadesanmeldelse til mig, som jeg skal udfylde og faxe tilbage med en ca. pris for reparationen.
Kl. 11:15 er det aftalt at jeg skal på land. Jeg kan ikke forstå at liften allerede en time før holder klar og venter på mig. Det viser sig, at mit ur skal stilles en time frem i forhold til engelsk tid.
Mens båden hænger i liften afmonterer jeg roret. Gafkrogen sad så godt fast at jeg næsten ikke kunne få den ud igen.
Over middag kom smeden og hentede roret. Han talte kun fransk, så det var lidt vanskeligt at aftale, hvad han skulle lave.
Havnen ligger langt uden for byen, og der er ingen fødevarebutikker i nærheden, så jeg lever af mit forråd.
Om eftermiddagen får jeg roret tilbage igen, og jeg går igang med at udspartle de skader der er kommet på ror og rorfinne.
Der er flere store bådudstyrsforretninger, hvor jeg kan købe de materialer jeg skal bruge, men de snakker ikke gerne engelsk.
Lørdag 26 august:
Kl. 11 skal jeg have løftet båden op, så jeg kan montere roret igen. Det passer heldigvis fint det de har lavet.
Nu båden er på land, og jeg alligevel skal prime og male roret, benytter jeg lejligheden til at hæve vandlinien 5 cm.
Går en tur om aftenen, men der er absolut ingen ting heromkring bortset fra et kæmpe akvarium. Det må jeg hellere få set i morgen hvis jeg får tid.
Spekulerer meget på om jeg skal fortsætte mod syd eller vende om. Jeg har mistet lidt af tilliden til bådens styrke. Den nye svejsning skal nok holde, men hvor knækker det næste gang. Rorstammen er et 43mm rør med kun 1,5mm godstykkelse, og nede ved rorbladet er det oven i købet slidt, så det er endnu tyndere der. Jeg er ikke sikker på at det kan klare turen frem og tilbage over Atlanten.
Søndag 27. august:
Vågner tidligt og kan ikke sove mere. Har ikke mere brød så jeg går igang med at bage mit første brød. Det kunne godt spises, selv om jeg havde glemt at sætte en plade, som skal fordele varmen, under formen.
Smører primer på for 2.gang, og går derefter til akvariet.
90 franc koster det at komme ind, men så får jeg også set tropefisk, koralrev og hajer bag glas i stedet for i virkeligheden.
Jeg har næsten besluttet at sejle hjem, selv om det er ved at være sent på året. Ringede til Ole og fortalte ham det.
Da jeg kommer tilbage smører jeg en gang tykt bundmaling på og så er den klar til at komme i vandet i morgen.
Mandag. 28. august:
Kan først komme i vandet kl. 16 pga. tidevandet. Går et par kilometer til det nærmeste supermarked og køber ind, da jeg er helt udgået for frisk mad og brød.
Ringer til Birthe og fortæller, at jeg ikke tør at sejle over Atlanten med det ror, og at jeg vil forsøge at sejle hjem.
Kl. 15:30 kommer liften og sætter mig i uden problemer. Efter at have tanket diesel, sejler jeg tilbage til Camerat Sur Mer.
Tirsdag 29 august:
Kl. 10 sejler jeg ud. Der er ingen vind, men der er lovet NE 6-8m/s. Det eneste sted jeg kan komme hen på den vind er Falmouth, når jeg nu har droppet at sejle mod syd.
Området her er en slags skærgård med klippeøer, og for at undgå at skulle helt udenom den yderste ø, Ile Dóuessant, har jeg købt et kort, så jeg kan gå igennem Chenal du Four og derved spare 30 sm.
Efter 6 timer for motor kommer der vind fra NE.
Jeg er spændt på hvordan jeg vil reagere på den første lange natsejlads, efter min dramatiske oplevelse på Biscayen. Jeg tør næsten ikke lukke op for radioen for at høre vejrmelding, men gør det nu alligevel. Stadig NE 6-8 måske 10m/s.
Onsdag 30. august.
Sidst på natten frisker vinden op og jeg må rebe storsejl og rulle lidt ind på genuaen. Jeg er meget anspændt, og hver eneste unormale lyd og bevægelse i båden giver mig uro i kroppen. Jeg kan ikke slappe ordentlig af, så det er meget anstrengende.
Kl. 12 sejler jeg så ind til Falmouth for 3. gang i det flotteste solskinsvejr. Havnemesteren som efterhånden kender mig, ønsker mig velkommen tilbage. Distance 130sm.
Vejrmeldingen for de næste dage ser desværre ikke for godt ud. Der kommer godt nok vind fra V, men den bliver meget kraftig, kuling, pga. et lavtryk som passerer hen over Skotland. Jeg kan nok tidligst komme videre på lørdag.
Jeg spekulerer også en del på om jeg kan nå at komme hjem inden efterårsvejret sætter ind. Måske skulle jeg undersøge mulighederne for oplægning af båden her, og så sejle den hjem næste sommer.
Torsdag 31. august:
Det er min fødselsdag i dag, og jeg venter spændt på at pakke to gaver op, som længe har ligget og fristet mig.
Den ene er en bog, Kilroy af Ib Michael, som jeg nok skal få læst. Jeg har allerede læst to bøger indtil nu. Den anden en deodorant, så jeg kan holde ud at lugte til mig selv.
Da jeg gik hen ad broen i formiddags på vej til biblioteket, så jeg pludselig Henrik´s gamle “PALE RIDER” komme sejlende ind i havnen. Jeg vinkede til Jens, og han ligger nu fortøjet udenpå min båd.
Jens fortalte at han var sejlet hjemmefra d.6 august, og at turen var gået godt. Ellers var han meget træt efter et langt stræk, og gik hurtigt til køjs.
Jeg fortsatte til biblioteket hvor der var nogle lange mails fra Jakob, som jeg printede ud, og tog med hjem for at fordøje. De gik på hvor meget jeg ville komme til at fortryde det, hvis jeg sejlede hjem nu.
Jeg ringede til Bandholm Bådeværft angående roret. De fortalte mig at de første 100 Bandholm 27ér har samme type ror som mit, men at de nyere har fået ror i glasfiber og med en 30mm massiv rorstamme. Et sådan nyt ror vil koste 13000kr., men han havde desværre ingen på lager, så det skal først fremstilles, og det vil derfor tage mindst 14 dage, inden jeg vil kunne have det. Han fortalte mig også at en tysker, i en båd magen til min, lige havde tabt hele roret i Østersøen. Ikke nogen særlig opmuntrende oplysning at få.
Det kunne han godt have fortalt mig om, da jeg snakkede med ham om evt. svagheder ved båden, inden jeg tog afsted hjemmefra.
Om eftermiddagen gik Jens og jeg sammen på biblioteket for at maile, og aftalte at gå ud og spise om aftenen og fejre min fødselsdag.
Det blev en rigtig god aften med dejlig mad og nogle store fadøl, samt en masse snak om hvordan vores ture var gået.
Jeg tror det var godt for mig at få snakket med en om min grimme oplevelse. Nu håber jeg ikke jeg har gjort ham forskrækket.
Fredag 1. september:
Lukker op for radioen for at høre vejrmelding, og hører til min store skræk, at det er fredag den 1. september. Det er altså idag det er min fødselsdag, og ikke igår som jeg troede. Fejltagelsen skyldes, at jeg for nogle dage siden har fået sprunget en dag over i logbogen, fandt jeg ud af. Det er dårligt vejr med kuling, så det er ikke til at sejle idag.
Der har været en mand og kigge på mit ror idag. Hen vil vende tilbage med en pris og termin på, hvornår de vil kunne forstærke roret.
Ellers har jeg brugt det meste af dagen til at læse i min nye bog.
På et tidspunkt kom der tre mænd forbi og sagde “møjn vi ses i Sønderborg”. De kom også fra Sønderborg i en stor motorsejler “MAÑANA”. En af dem har haft en båd “MAIMI” liggende ved vores bro (G). Skipperen hed Uli og har bygget OE32, og har sejlet meget på Atlanten.
Om aftenen gik jeg ud og spiste, selvom jeg også havde været ude og spise i går.
Lørdag 2. september:
Idag skal jeg have truffet den svære beslutning, om jeg skal forsøge en gang til at komme over Biscayen eller ej. Vejrudsigten ser nogenlunde ud, selv om der loves noget SW vind, men den skulle ikke blive så kraftig.
Vi bliver inviteret over til kaffe og hjemmebag på en stor tysk betonbåd “Shang Gri La” fra Lübeck. Mens vi var der, kom besætningen fra en 46 fods dansk stålbåd “MARIA HELENE” forbi. De lå for øjeblikket på land og var ved at få repareret skrueakslen. De skulle være på Grand Canaria 6 nov. og deltage i ARC-rallyet over Atlanten.
Da jeg har fundet ud af, at jeg ikke har det så godt med at være alene, snakker jeg med Jens om evt. at følges ad over Biscayen og ned gennem Spanien og Portugal. Det var han også interesseret i.
Om aftenen går vi ud og spiser på en indisk restaurant. Vi bestiller kylling i Chili. Der står slightly hot på spisekortet, og jeg skal love for det var stærkt krydret. Jeg har aldrig før smagt så stærk mad, så der skulle lidt fadøl til at slukke branden.
Vi besluttede os for at sejle næste morgen kl. 9.
Søndag 3. september:
Efter at have tanket helt op med diesel, 40l i tank og 40l på dunke, sejler vi 4 både ud fra Falmouth. 3 danske og en norsk “VILBAS”.
Vinden er i øst, og vi kan følges nogenlunde ad de første timer. Senere løjer vinden lidt, og de store både kan ikke længere følge med Jens og mig. Senere på aftenen indhenter de os for motor, og sejler i løbet af natten fra os.
Jens (Nimbus 26) og jeg holder os indenfor synsvidde af hinanden. Vi sejler næsten lige hurtigt, når jeg har et reb i storsejlet og rullet lidt ind på genuaen.
Vi har kontakt på VHFén, og aftaler at skiftes til at holde udkig. Mens den ene holder udkig og sørger for at vi ikke sejler ind i hinanden, kan den anden sove/slappe af i en time. Det fungerede meget godt selv om jeg havde lidt ekstra arbejde med at skulle afpasse min fart med Jens.
Første døgn 105sm.
Mandag 4. september:
Vinden er gået i SW, så vi kan ikke længere holde kursen, og går derfor mod vest. Senere løjer vinden lidt, og vi går for motor et stykke tid, både for at komme lidt fremad men også for at få lidt strøm på batterierne.
På et tidspunkt om eftermiddagen begyndte uroen at brede sig i kroppen, kunne jeg mærke. Der blev også meldt om et atlantisk lavtryk længere nordpå, og jeg syntes situationen begyndte at ligne noget, jeg tidligere havde oplevet.
Jeg snakkede med Jens om hvordan jeg havde det, og at jeg spekulerede på og vende om. Jeg kunne dog alligevel ikke gøre det, nu vi var så langt, og havde aftalt at følges ad.
Først på natten blev min uro til direkte angst og jeg fik det meget dårligt og kunne slet ikke se hvordan jeg skulle kunne klare 3-4 døgn mere. Jeg kaldte ham op på VHFén, og sagde at jeg ikke kunne mere, og desværre måtte vende om. En beslutning jeg måske vil fortryde senere, men sådan som jeg havde det, kunne jeg ikke gøre andet.
Havde en kedelig tur ind til Frankrig, både humøret og vejret var dårligt. Det blæste mere og mere op fra SW og det begyndte også at regne. Heldigvis havde jeg bølger og vind med mig.
Lidt før jeg nåede Frankrig, kom en flok delfiner hen til båden, nok for at sige farvel til mig.
De sidste 15 sm foregik nærmest i blinde pga. regndis og tåge.
Var i havn, Camarat Sur Mer kl. 19 tirsdag aften. Lavede en portion varm mad, og gik derefter i seng. En rigtig dårlig dag.
Onsdag 6. september:
Vågner op efter 12 timers søvn til en våd og overskyet dag. Havde næsten ikke lyst til at stå op og tænke på hvordan jeg nu skulle komme den lange vej hjem.
Jeg tror nok båden er meget billigt til salg idag.
Jeg må op og have hæve nogle penge og købt lidt ind.
Ellers prøver jeg at jage tankerne på flugt ved at læse bøger.
Om aftenen ringer jeg til Birthe og fortæller den dårlige nyhed. Er meget deprimeret og håber at pillerne, som lægen mente jeg hellere skulle tage med, snart begynder at virke.
Torsdag 7. september:
Jeg flytter båden til en bro lidt nærmere byen og ligger nu ved siden af en meget stor trimaran med et overdimensioneret amerikansk flag bag på. De hjælper mig med fortøjningerne og inviterer mig endda på morgenmad bagefter.
Det er to familier som skal sejle båden, der er købt i Holland, hjem til USA over Canarieøerne og Atlanten. Mændene har travlt med at klargøre til turen over Biscayen imens de to amerikanske kvinder sidder i solen med deres kolde drinks det meste af tiden.
Jeg bruger ventetiden til at få vasket en stor portion tøj, og jeg skal også se at blive klippet idag. Jeg tror det er mindst 10 år siden at jeg sidst har været til en frisør. Jeg fik først håret vasket og derefter både skåret og klippet og til sidst fønet af en sød ung pige. Det kostede 106 franc.
Tøjvasken gik knapt så godt. Det blev nærmest gråt det hele, nok fordi jeg puttede både sort og hvidt i sammen maskine.
Om eftermiddagen havde jeg besøg af to franske toldere, en kvinde og en mand i uniform og med en stor pistol i bæltet. De var meget flinke og levede slet ikke op til deres dårlige rygte. De ville se pas og papirer på båden. Jeg viste dem registreringsbeviset fra FTLF og på den havde de næsten alle de oplysninger de skulle bruge. Efter til sidst at have spurgt om jeg havde narkotika om bord, gav de hånd, og ønskede mig god rejse.
Fredag 8. september:
Har sovet dårligt om natten, og går op og ringer til Birthe som aftalt. Vi snakker om, at hvis Birthe skulle rejse ned til mig, vil det nok være nemmere for hende, hvis jeg kunne komme til England.
Selv om jeg ikke havde megen lyst og energi til det, måtte jeg prøve, og sejlede derfor ud fra Camarat Sur Mer kl. 10.
De første 20 sm ud gennem skærgården gik hurtigt med en jævn vind fra SW og medstrøm. Derefter løjede vinden og samtidig kom der store dønninger ude fra Atlanterhavet, og det blev en langsom og rullende sejlads hvor det var svært at få sejlene til at stå ordentlig. Det var meget flot og frygtindgydende at se, når de store dønninger ramte klippeskærerne på den franske kyst, og blev forvandlet til hvidt skum, som sprøjtede højt op i luften.
Ved 3 tiden forsvandt vinden helt, og samtidig kom der tåge. Heldigvis var jeg forbi den mest trafikerede skibsrute, men alligevel ubehageligt. Resten af vejen (14 timer) ind til Plymouth foregik for motor. Indimellem var der opklaring og det blev meget varmt når solen kom igennem.
På et tidspunkt gik motoren ned i omdrejninger og det viste sig at jeg havde fået noget tov og plastic i propellen. Heldigvis kunne jeg få det fisket ud med bådshagen, efter først at have kørt lidt bak med propellen, så jeg slap for at skulle ud i det kolde vand.
Det er faktisk utroligt så meget affald der flyder rundt på havet, og fiske bøjer er der også allevegne, ja selv midt ude i Biscayen flere hundrede sømil fra land, ser man dem.
Kl. 17 var jeg i havn, efter at have sejlet i tæt tåge den sidste time. Kun ved hjælp af GPSén kunne det lade sig gøre at finde ind i havnen. Tågen var så tæt, at jeg ikke engang så noget til ydermolen, da jeg sejlede ind.
Havnen, Sutton Habour, ligger meget centralt, med kun få hundrede meter til busstation og centrum, men det er også halvdyrt at ligge her,16 pund/døgn.
Gik tidligt i seng da jeg var temmelig træt efter sejladsen på 150sm.
Søndag 10. september:
Hører den tidlige vejrmelding, men der loves vind fra øst så det bliver vist ikke til noget med at sejle idag. Lægger mig til at sove igen, og står først op ved 9:30 tiden.
Selv om det er søndag har næsten alle byens forretninger åbent, så jeg får købt lidt ind i et stort TESCO supermarked. Jeg køber mig også et par sandwich, som jeg sidder og spiser under et stort troldpiletræ midt på den flotte gågade og i det fine sommervejr, over 25°C.
Desværre bliver det tidligt mørkt nu, og vandet må også være blevet koldere, da der er helt vådt af kondens under hynderne, når jeg står op om morgenen.
Det er den forkerte vej jeg sejler kan jeg godt se.
Ringer til Birthe for at aftale hvornår hun kan komme og hjælpe mig.
Mandag 11. september:
Er ovre på et værft i nærheden og forhøre mig om prisen for overvintring. De skal have 1000 pund for at have båden stående på land indtil juni næste år, og de vil også kunne montere det nye ror.
Den nye vejrmelding lover vind fra NW de næste 2 dage, så skal jeg tage et langt stræk skal det nok være nu.
Ringer til Birthe som fortæller mig at hun vil tage med bussen tirsdag aften fra Kruså kl 19, og vil kunne være her onsdag 16:20.
Vi aftaler, at jeg så bliver liggende her til onsdag. Jeg glæder mig meget til at få selskab, og håber også, det bliver lidt nemmere, at klare problemerne når man er to.
Tirsdag 12. september:
Idag er det klaret fin op og vinden er i NW, men jeg må blive her til Birte kommer i morgen.
Benytter ventetiden til at skifte olien på motoren, som nu har gået mange flere timer en den normalt går på en hel sæson.
Ellers læser jeg meget for at holde de negative tanker væk. Desværre kan jeg ikke sove mere end 12 timer i døgnet.
Ringer til Birthe for at aftale de sidste ting hun skal tage med.
Går en lang tur hvor jeg kan se ud over hele yderhavnen, som jeg ikke kunne se pga. tåge da jeg sejlede ind.
Onsdag 13. september:
Idag kommer Birthe endelig. Jeg glæder mig meget til det, og ved næsten ikke hvordan jeg skal få dagen til at gå.
Over middag går jeg op og handler, og køber mig lidt til frokost. Jeg giver mig god tid, da hun først skulle komme med bussen ved femtiden.
Da jeg kommer tilbage til havnen, kan jeg til min store overraskelse se at Birthe allerede er i båden. Det viste sig at hun var kommet med en tidligere bus fra London end beregnet.
Stor var min gensynsglæde, og om aftenen demonstrerede jeg min tillærte kogekunst, ved at servere ris med kylling i karry (dåse) og frisk salat.
Torsdag 14. september:
Ved 11 tiden sejlede vi ud gennem slusen fra havnen. Vinden var i syd og vi tog et langt kryds ud forbi læmolen. Da vi var lidt ude hører vi vejrmelding på BBC som lover mere vind 10-12 måske 14m/s. Det synes jeg ikke om og vi går ind bag molen igen.
Snakker om at vi måske kan nå til Dartmouth inden vinden frisker op, og vi sætter endnu engang kursen udefter.
Et stykke ude bliver jeg alligevel nødt til at vende om, da jeg har det dårligt med at sejle med udsigt til hårdt vejr.
Vi går tilbage til havnen og lægger til på vores “gamle” plads.
Fredag 15. september:
Det blæser meget idag fra NW, og vi bliver liggende.
Går en lang tur og kommer tilfældigt til et stort arrangement i anledning af 60 års dagen for Englands indtræden i 2. verdenskrig. Der var krigsskibe i havnen og flyveopvisning med kunstflyvning og det hele.
Lørdag 16. september:
Det har regnet meget i nat og vinden er stadig frisk fra NW. Den sidste nye vejrmelding lover stadig megen vind og tirsdag vil den gå i SE-E.
Selvom Birthe synes vi skal prøve at komme et stykke videre hjemad, er jeg mere og mere indstillet på at lade båden ligge her i vinter. Jeg ville selvfølgelig allerhelst have den med hjem, men som jeg har det nu, tror jeg ikke jeg kan klare det, selvom Ole kunne komme og hjælpe mig, når Birthe rejser hjem.
Vi tager derfor den vanskelige beslutning, og begynder at planlægge hjemrejsen herfra med bus.
Søndag 17. september:
I formiddags har vi fået bestilt billetter til hjemrejsen, og købt en ekstra rejsetaske til alt det vi skal have med hjem.
Har også fået tørret sejlene og pakket dem væk, mens vejret endnu var godt.
Det er 3. dag der er flyveopvisning over havnen. Der skal nok snart være nogen som er godt trætte af brølene fra de mange jetfly. Jeg var nede i båden, men pludselig kunne jeg høre en helt speciel brummende motorlyd. Da jeg kiggede op så jeg at det var en gammel Spitfire der lavede opvisning, et meget sjældent syn, i hvert fald i Danmark.
Mandag 18. september:
Jeg går hen til værftet for at aftale optagning af båden. Den kan komme op i morgen 11:30.
Prisen for at stå på land i 41 uger er 1000 pund, det rene sørøveri, men skulle båden ligge på en plads i vandet, ville det koste over det dobbelte.
Jeg har snakket med forsikringsselskabet, og de oplyste at forsikringen dækker evt. skader mens båden står på land, også når den står med mast på.
Om eftermiddagen bestiller vi et værelse “bed and breakfast”, hvor vi kan overnatte fra tirsdag til onsdag.
Ringer til Ole og fortæller ham at han ikke behøver at komme, og finder en internet-cafe hvor vi mailer til Jakob og Henrik, at vi begge kommer hjem torsdag.
Igen et langt brev fra Jakob, han kan slet ikke forstå min beslutning, men han kan nok heller ikke forestille sig hvordan jeg har det.
Tirsdag 19. september:
11:30 sejler vi over til værftet, hvor de er klar til at tage båden på land med liften. Mens båden hænger i liften vasker jeg bunden, men den er nu ikke særlig begroet, da det kun er ca. 3 uger siden den sidst var på land. Jeg afmonterer selv roret, og aftaler med dem hvordan de skal montere det nye ror.
Overførsel af penge til værftet går uden problemer ved hjælp af en fax til Sydbank.
Efter at have pakket de sidste ting sammen og låst båden af, er vi klar til at sige farvel til den kl. 15.
Vi slæber vores bagage, som består af 3 store tunge tasker samt to mindre, til vores værelse, som ligger ca. 1 km fra værftet.
Godt trætte i armene smider vi os på sengene i de luksuriøse omgivelser, lille værelse med to senge og med eget bad og toilet, alt i typisk engelsk romantisk stil.
Om aftenen finder vi en restaurant hvor vi kan spise.
Toheja på land i Sutton Habour Plymouth, hvor den skal overvintre.
Onsdag 20. september:
Starter dagen med at få serveret rigtig engelsk breakfast, som består af spejlæg med bacon og pølse samt bønner i sovs, og dertil ristet toastbrød, smør, appelsin marmelade, juice og kaffe. Forinden havde vi fået cornflakes og müsli så vi var godt mætte.
Vi skal være ude af værelset kl. 10, men vores bus går først kl. 13. Vi får lov at stille vores bagage i opholdsstuen, og går os en tur om formiddagen.
Ved middagstid kommer vi tilbage og henter vores oppakning, og slæber så afsted med det til stationen, også omkring 1 km.
Bussen er forsinket pga. vejarbejde, og vi kommer først af sted fra Plymouth 50 min. senere en planen.
Vi har 1½ time til busskift i London, så det skulle lige kunne gå, men da vi nærmer os London går trafikken næsten i stå og vi kører i kø i lang tid. Jeg bliver mere og mere nervøs for at vi ikke når det, da der er 3 dage til den næste bus afgår. Vores busstewardesse beroliger os med, at vi nok skal nå det.
25 min. før ruller vi ind på Victoria Coach Station, og kan lige nå at få betalt billetten, afleveret bagagen, komme på toilettet og få købt lidt mad og drikke til den sidste del af turen.
Præcis 19:30 afgår “Ekspresruten” og det går gennem det oplyste London over Themsen og ad motorvejen mod Folkstone, hvor bussen skal med toget under Kanalen.
En times tid fra London går trafikken helt i stå, og der er røde lygter i 3 baner så langt man kan se frem. På 3 timer kommer vi kun nogle få km fremad. men pludselig glider det igen, uden at vi er klar over hvad årsagen har været. Vores chauffør var vidste heller ikke hvorfor.
Torsdag 21. september:
Ved Kanal tunnelen får vi ½ times pause til at gøre os klar til natten, og kl. 3:20 kører bussen på toget. Der bliver den lavet om til sovebus, og det er dejligt at komme til at ligge ned.
Turen gennem tunnelen mærkede vi næsten ikke, udover trykken i ørerne lige som når man flyver.
Næste morgen kl.11 blev vi vækket, og bussen holdt ind på en rasteplads 150km syd for Hamborg. Her kunne vi gøre morgentoilette og få noget morgenkaffe.
Over middag blev der gjort holdt ved Otto Duborg kiosken nær grænsen, da mange af de øvrige rejsende skulle købe ind.
Kl. 15:30 blev vi sat af ved en benzintank i Padborg efter yderligere forsinkelse ved grænsen. Politiet var der, og lavede en grundig kontrol af bussen og chaufføren. Der var nogle papirer som ikke var i orden, men vi fik dog lov at køre videre.
Vi tog en taxa til Kruså, hvor vi tog bussen videre til Sønderborg. Var hjemme 18:10, godt trætte efter den lange bustur, men jeg var i hvert tilfælde glad for at være hjemme igen.
Jeg har haft min nedtur over, at turen ikke gik helt som planlagt, og jeg kan også stadig ærgre mig lidt over de mange penge jeg har brugt på det, men jeg har da også haft mange gode oplevelser. Den tid jeg lå i Falmouth, nåede jeg at opleve lidt af den stemning, samhørighed og hjælpsomhed, der er mellem langturssejlere.
Det vigtigste er nok, at jeg har lært mig selv bedre at kende og lært at skønne på nogle ting, som jeg tidligere bare har taget for givet.
Det er ikke så slemt at fortryde noget man har gjort. Det er værre at fortryde noget man ikke har gjort. (Jens Bjerre)
Jeg har orlov til august 2001, så nu må jeg se om jeg kan finde på noget andet fornuftigt at bruge tiden til, eller også skal jeg krybe til korset, og prøve om jeg kan få lov at starte før tiden på Danfoss.
Til juni næste år håber jeg så, at jeg har mod på at sejle båden hjem til Danmark.
Oktober 2000
Mogens.