Mandag 16. februar

Så er vi kommet til Vancouver, men vores bagage kommer først i morgen eftermiddag, da den ikke nåede at komme med flyet i Amsterdam. Det var også på et hængende hår, at vi nåede at komme med.

På grund af tåge i Amsterdam kom vi 1,5 time senere af sted fra Billund end planlagt, og det betød at vi kun havde 15 min. til flyskift i Amsterdam.

Der stod at gaten var lukket, men vi løb alligevel det bedste vi kunne mod gate E6, som selvfølgelig var den som lå længst væk. Selv på de rullende fortove løb vi, og vi nåede derhen lige i sidste minut, og efter lidt undersøgen fik vi lov til at gå ombord.

Det var desværre ikke en 747 (jumbo), men en gammel Boeing 767 vi fløj med, men den 10 timers flyvetur gik godt, og vi var så heldige at have et ekstra sæde til rådighed.

Vi landede planmæssigt i Vancouver 11:45, men det tog 1,5 time inden vi var igennem paskontrollen og havde fået anmeldt vores manglende bagage. Torben var der heldigvis stadig og modtog os.

Torben havde allerede før jul købt to par brugte ski til os (vores julegave) , men der fulgte ingen stave med, så på vejen hjem fra lufthavnen holdt vi ind og fik købt skistave. Vi købte også en transportpose som vi skulle bruge når vi senere skulle have skiene med os til Danmark.

Vejret er ikke så godt. Det regner og er 7 gr. varmt i byen, så det virker ikke rigtigt som man er kommet på skiferie endnu.

Nu håber vi at vores bagage dukker op i morgen, så vi kan komme op og prøve skiene.

Tirsdag 17. februar

Vi holdt ud til kl. 21 i går aftes, selvom vi var død trætte. Det betød at vi kunne sove til kl. 8 i dag, og derfor måske lettere kan komme ind i den nye døgnrytme. Torben var kørt på arbejde da vi stod op, og vi gav os god tid til morgentoilette. Vi havde fået udleveret en toilettaske hver af KLM, så vi kunne klare os til bagagen nåede frem. Birthe’s taske var noget større end min og indeholdt udover de mest almindelige ting, også både trusser, nylonstrømper, badesandaler og en T-shirt.

Det er flot solskinsvejr i dag, så efter morgenmaden går vi en tur til Stanley Park. Vi kom ikke hele vejen rundt, da de sko Birthe rejste i ikke ligefrem var travesko. Vi skød i stedet genvej tværs igennem parken. Forbi Beaver Lake ad små stier i den tætte imponerende regnskov med mange store gamle træer. Vi så ingen bævere men kun nogle nysgerrige små egern.

I det fine vejr mødte vi flere som var ude og motionere i korte bukser og T-shirt, og forsytiaen er lige ved at springe ud. Det er næsten som det er forår, men heldigvis kan vi se at der er sne på toppen af bjergene. 

De har lige ringet at vores bagage er ankommet, og at de vil komme med den. Birthe er nede og købe lidt godt til eftermiddagskaffen.

Alt imens jeg sidder og skriver dagbog på Torbens computer bipper den, og Windows Messenger popper op og viser nogle spørgsmål fra Jakob, som også er online.

Jeg er ikke vant til at bruge dette system, og det tager temmelig lang tid inden jeg finder ud af hvordan jeg kan svare på hans spørgsmål.

Vi fik dog ”chattet” lidt frem og tilbage indtil Jakob var ved at falde i søvn over mine lange svartider (klokken er jo også 1 om natten i Danmark). Jeg må se og få lært det spec. chat-sprog som bruges.

Torben kommer lidt tidligt hjem, og ved 17:30 tiden kommer en inder, med lilla turban og det hele, med vores efterhånden meget savnede bagage.

 Så får vi travlt, og aftensmaden bliver hentet i Safeway’s kinesiske køkken. Vi deler to store portioner kylling i karry med nudler til, og kl. 19 er vi alle 3 på vej mod Cypress Mountain iført hele udstyret.

Det tager ca. en halv time at køre derop, det sidste stykke ad en smal snoet vej. I ca. 1000 meters højde kommer sneen, og der er 2 meter høje snedriver på begge sider af vejen.

Der er ikke mange deroppe i aften, så vi kan heldigvis parkere tæt på centeret, så vi ikke skal gå så langt. Slalomstøvler er nemlig ikke det bedste fodtøj at gå i, skal jeg hilse og sige.

Birthe og jeg skulle først købte liftkort som koster 36 $  pr. næse, mens Torben jo har sit sæsonkort.

Kort efter sad vi i liften på vej op mod toppen af Bunny Hill (Kanin bakken), som begynder bakken kaldes. Første udfordring, at komme af liften uden at vælte, blev klaret uden problemer, og nu skulle vi så bare prøve at komme helskindet ned af bjerget.

Vi fulgtes ad, og Torben prøvede at instruere Birthe lidt, men hun havde selvfølgelig lidt problemer. Hun var utilfreds med skiene, som hun syntes var alt for glatte. Hun var nede og ligge mange gange, og havde stort besvær med at komme op igen, hvilket tærede på kræfterne.

Allerede efter tredje tur gik det meget bedre, og det lykkedes hende flere gange at komme hele vejen ned uden at vælte. Det skal hun nok komme efter.

Senere på aftenen begyndte det desværre at regne, og da Birthes skidragt ikke er helt vandtæt, foretrak hun at gå i tørvejr og hvile sig lidt.

Torben og jeg tog imens en anden lift op til toppen, og halvvejs oppe gik regnen heldigvis over i sne. Jeg skal love for at jeg nu fik udfordringer med at følge med Torben ned af pisten.

Et par gange mistede jeg kontrollen over skiene og styrtede, men slog mig ikke. Vi kunne nå at tage turen et par gange inden de lukkede kl. 22, og vi var næsten de sidste der forlod området. En af liftfolkene sagde også til os, at vi da måtte elske at stå på ski, siden vi holdt ud så længe i det vejr.

Vi var tilbage i lejligheden 22:30 godt møre, men vi bliver nok mere ømme i morgen.

Hvis det våde vejr fortsætter, bliver Birthe nok nødt til at købe noget bedre skitøj, men ellers fungerer udstyret fint og vi glæder os allerede til at komme på ski igen. 

Onsdag 18. februar

Sover længe og er godt ømme i kroppen efter gårsdagens strabadser. Regnen er holdt op, så vi går en tur til stranden hvor vi sidder længe på en bænk og nyder solen.

Torben havde ellers tilbudt os at låne jeep’en, hvis vi selv ville op og stå på ski, men de lovede regn, og jeg er vist heller ikke helt tryg ved at køre rundt i Vancouver i Torbens bil endnu. Vi har derfor besluttet at tage derop i aften i stedet, og for at komme lidt tidligere af sted, har vi været ude og købe ind. Vi er nu i gang med at lave mad, så vi kan spise lige så snart Torben kommer hjem kl.17.

Det ser ud til at det holder tørt, selvom vi kan se der hænger nogle skyer omkring bjergtoppene. 

Var på Cypress Mountain allerede 18:30 og vi havde em meget fin aften deroppe. Det var klart med let frost, og der var en storslået udsig over Vancouver by night.

Skiløbet gik også fint selvom sneen var lidt iset og dermed glat og meget hurtig. Birthe gør store fremskridt, og klarer nu ”Kanin bakken” uden problemer. Det lykkedes også mig i aften at komme nedad den grønne piste (500m fald) uden at styrte, og i en nogenlunde tid.

Kl. 22 lukker centeret, og vi kører hjem godt brugte og med ømme muskler.

Torsdag 19. februar

Torben ville holde fri fra middag, så vi kunne komme tidligt op på bjerget. Det var hans sidste dag før ferien, så han havde rigtigt travlt, og kunne derfor først komme af sted fra jobbet ved 14 tiden.

På vejen op til skiområdet holdt vi ind på en rasteplads for at få vores medbragte eftermiddagskaffe, og for ikke at komme lige før taksterne på liftkort sænkes kl. 16.

Birthe er nu ved at få nok af begynderbakken, og var for første gang med helt oppe på bjerget. Turen ned ad den grønne piste gik helt over forventning med kun nogle enkelte styrt.

Jeg var for første gang med Torben helt oppe på toppen (1450m), og ad en blå piste (mellem svær) ned. Det gik også nogenlunde godt, selvom jeg selvfølgelig havde et styrt hvor en af skiene fløj af.

I Canada har man ikke røde pister, men kun grønne, blå og sorte, som er de sværeste.

Var hjemme ved 21 tiden, og havde lidt rester fra i går, som vi kunne spise.

Fredag 20. februar

Selvom Torben har ferie, må han alligevel på arbejde om formiddagen. Han kommer hjem til middag, og efter frokost kører vi igen mod Cypress Mountain, hvor vi er kl. 14.

Det er flot solskinsvej med knald blå himmel, lige som i turist brochurerne. Det er næsten alt for varmt med skitøj på, men når man styrter, er det godt nok at være lidt polstret.

Et termometer i solen viser 30° C, og der er også flere mennesker end tidligere. Det er dog slet ikke noget problem med lange køer ved lifterne.

Skiløbet gik også godt, Torben var på sit snowboard denne gang. Han tog nogle billeder, og var heldig at få et af Birthes styrt på video.

Vi holdt kaffepause deroppe, og fortsatte derefter til kl. 19. På vejen hjem købte vi ”Swaharma” menu nr.8 fra Falafel King, som vi spiste da vi kom hjem.

Det er helt utroligt hvor godt et måltid mad og en øl smager efter en lang skitur. Det giver en god appetit og en dejlig træthed i kroppen at løbe på ski.

Lørdag 21. februar

I dag holder vi en fridag, så vores ømme muskler kan komme sig lidt.

Birthe og Torben er lige kommet ind af døren belæsset med indkøbsposer. De har været nede og handle ind til weekenden og til Whistler turen på mandag.

Vi tager nok en tur på golfbanen i dag. Ja her kan man på denne årstid både stå på ski, spille golf og sejle en tur. Vi ser hver dag flere sejlbåde ude på vandet.

Torben vandt golfspillet på den flotte 18 hullers par 3 bane i Stanley Park, og jeg blev nr. 2. Det var dejligt solskinsvejr, og alle de små egern pilede omkring på banen i forårshumør.

Det er jo lørdag aften, så vi gør lidt mere ud af aftensmaden end vi plejer. Røget laks med avocado til forret, lasagne med dertil hørende australsk hvid- og rødvin hentet i bottle shoppen. Her i Canada kan man ligesom i Sverige kun købe spiritus i special butikker.

Søndag 22. februar

Er oppe allerede 7:30, da vi vil tidligt op til skiområdet inden der komme alt for mange. Vi er på skiene 9:30, og det er nu sidste chance for at øve os inden Whistler turen.

Vejret er igen i dag helt fantastisk, med sol og høje temperaturer, og en enkelt løber endda på ski i korte bukser og Hawaii skjorte.

Selvom det er weekend og der er mange heroppe, er der heldigvis stadig ikke nævneværdig kø ved lifterne

Efter frokostpausen skal vi så op til den store test, som skal vise om vi er klar til Whistlers dobbelt så høje bjerge. 

Vi består begge med glans. Birthe kommer fint ned af den grønne Panorama piste , og jeg kaster mig ud på en sort piste, som er de sværeste. Det går også godt, og vi glæder os nu til turen i morgen.

Mandag 23. februar

Allerede kl. 7 kører vi ud af parkeringskælderen, og er nu på vej mod Whistler. Der er heldigvis ikke så megen trafik på den tid af dagen, og vi er hurtigt ude af byen. Det meste af turen kører vi på ”Sea to sky” highway, som er en smal vej hugget ud i bjergene. Vejen snor sig langs Howe Sound, og der er meget flot udsigt hele vejen. Desværre var det overskyet med regn hele vejen derop. Flere steder er man i gang med at udvide vejen, så den kan klare trafikken i forbindelse med Vinter-OL 2010, som skal afholdes i Whistler.

Vi er i Whistler kl.9, og kører direkte til skicenteret. Tager gondolen op til Whistler bjerget, hvor vi kører de første ture på nogle grønne pister. Vi kan godt mærke at det er lidt længere ned her, så vi må holde flere pauser undervejs.

Birthe var med på toppen, men det var nok for meget for hende, så da liftene lukkede 15:30,  tog hun  med gondolen det sidste stykke ned, mens Torben og jeg fortsatte ned på ski.

Efter at have kørt lidt rundt i byen, finder vi ”Lost Lake Lodge” hvor vi skal. bo.

Det var et mindre kompleks af ferielejligheder i 3 etager, som lå i udkanten af byen. Det var bygget i træ og faldt godt ind i naturen.

Lejligheden levede helt op til forventningerne (havde set billeder af den på internettet). Den var udstyret med både vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine, mikrobølgeovn, kaffemaskine, kogekedel, brødrister, fjernsyn, pejs, og en lille altan.

Vi kunne først ikke se vores seng, men den viste sig at være skjult i et skab, og kunne vippes ned når den skulle bruges.

Der var kondirum i kælderen til fri afbenyttelse, og udenfor var der opvarmet svømmebassin og en 40 ° varm ”hot tub” med vandstråle massage. Rigtigt dejlig efter en dag på ski.

Aftensmaden klarede vi let, da vi havde noget frosset med hjemmefra og vi skulle jo heller ikke vaske op. Vi havde dog lidt problemer med opvaskemaskinen, da ingen af os har jo særlig stor erfaring med sådanne opfindelser.

Tirsdag 24. februar

Sidder allerede kl. 9 igen i gondolen, som kører nede fra byen og højt op på bjerget.

I dag løb jeg med Birthe hele formiddagen på en grøn piste ”Upper and lower Whisky Jack”. Torben kunne så få racet lidt ud alene, uden hele tiden at skulle vente på os. 

Det gik ellers rigtigt godt med Birthes skiløb i dag, men på 6. tur kørte hun desværre ind i en snow boarder, styrtede og  slog sit knæ.

Vi mødtes med Torben ved middagstid, og spiste lunch (Beef Dip) i et cafeteria på bjerget. Efter pausen tog jeg med  Torben op på toppen af bjerget. Vejret deroppe var forfærdeligt med snestorm og dårlig sigt. På et tidspunkt mistede jeg helt orienteringen, da alt var hvidt omkring mig, og pludselig forsvandt skiene under benene på mig. Jeg  var kørt ud over kanten af en piste, men landede heldigvis i blød sne.

Birthes knæskade var blevet værre, så hun fik  kun en enkelt tur mere om eftermiddagen inden hun måtte stoppe.

Vi mødes igen 15:30 for at køre ned. Birthe foretrækker at tage gondolen hele vejen ned i dag, mens Torben og jeg tager den lange tur ned på ski, og kommer endda først.

Birthe fik sig en lang snak med en amerikansk dame, på vejen ned. Ja hun er nok den som får snakket mest engelsk på turen, da kun kører en del alene.

Da vi kom tilbage til lejligheden, fik vi vores ”after skiing” øl, og satte os derefter i ”Hot tub’en” . Der sad vi hver aften efter skiløbet, og fik vores ømme muskler opblødt og masseret af kraftige vandstråler. Når det blev for varmt kunne vi bare lægge os i sneen, eller hoppe i det noget koldere svømmebassin. Bagefter er man utrolig afslappet men træt.

Senere på aftenen kører vi ind i byen for at finde et sted at spise. Der er fuldt optaget alle steder, men til sidst finder vi, ”The Keg  steak house”, hvor vi kun skal vente 5 min. på et bord . Torben og jeg bestiller grillet oksemørbrad med bagt kartoffel, mens Birthe hellere vil have marineret kyllinge bryst. Vi deler en flaske rødvin, og har en hyggelig aften, den sidste i Whistler.

Onsdag 25. februar

Checker ud af lejligheden kl. 9, og er ved skicenteret  kl. 9:30.

Birthe’s knæ er stadigt for ømt til skiløb, så hun må ”nøjes” med at gå og handle lidt i byen,  mens Torben og  jeg i dag tager gondolen op til det andet bjerg ”Blackcomb”. Sneen var lidt dårligere her, men til gengæld slet ingen køer ved lifterne.

Er nede igen kl. 15:30, og mødes med Birthe i byen. Vi finder et bord, og bestiller hver et stort glas øl, som vi nyder udendørs med udsigt til hele bjerget og torvet, hvor alle kommer ned til efter endt skiløb.

Bagefter var jeg også på lidt på shopping, og fandt en skibag som lige passede til to par ski.

Det passede bare ikke lige Birthe, da jeg allerede den første dag vi kom havde købt en.

Hun blev god igen, da hun senere godt kunne se hvor meget der ud over to par ski kunne være i den, og at den vi først havde købt, kunne returneres.

På hjemturen gjorde vi holdt ved et stort vandfald, hvorefter vi fortsatte mod Vancouver.

Var hjemme kl.18, og Torben hentede aftensmaden ”Chicken Curry” i Safeway.

Torsdag 26. febuar

Vi har igen brug for en fridag. Mine knæ er helt hævede og ømme af overanstrengelse.

Går istedet ned og kigger på en Bayfield 40 sejlketch som ligger i Vancouver. Der er normalt låst så uvedkommende ikke kan gå ud på broerne i canadiske havne, men da Torben  fortalte havnevagten at vi var interesseret i at købe en lignende båd, fik vi lov at gå ud og kigge på den og tage nogle fotos. Den så solid ud og meget velegnet til et evt. langtursprojekt, men den så slet ikke så stor ud, som den lå der imellem meget større både.

 Går tur til centrum om eftermiddagen, og langs med havnepromenaden hjem hvor vi hele tiden kan se vandflyene starte og lande.

Får pizza med rødvin til aftensmad. Torbens flyttesalg går godt. Han har sat de fleste af sine ejendele til salg på nettet, og det meste er allerede reserveret eller solgt. Kun seng, nogle borde og rulleskøjterne er tilbage.

I næste uge vil han sætte bilen til salg. Han skal betale 100.000 kr. i afgift hvis han vil indføre den til Danmark, og desuden er den alt for dyr at køre i med danske benzinpriser.

Fredag 27. februar

Pakker de sidste ting sammen. Torben har også pakket en kuffert med ting vi skal tage med hjem for ham, og den sidste plads i vores store taske bliver også fyldt op med noget af hans tøj.

Kl. 11 kører han os til lufthavnen, og hjælper os ind med bagagen. Ud over håndbagage har vi tilsammen 4 stykker bagage på ca. 20 kg hver. Godt der er vogne til at transportere det på.

Efter vi har checket ind tager vi afsked med Torben.

Det er heldigvis ikke så svært denne gang, da det kun varer godt 3 uger inden vi ser ham igen. Han regner med at komme til Danmark d. 24. marts.

Vi bruger vores sidste canadiske dollar på transitvarer. Letter rettidigt (13:25) fra Vancouver, og vi har nu knapt 9 timers flyve(tor)tur foran os. Selv da det bliver mørkt kan vi ikke rigtigt sove, da det jo stadig er dag for os. Et par børn på sæderne bag os hjælper yderligere til, ved jævnligt at sparke eller skubbe til vores ryglæn.

Lørdag 28. februar

Lander i Amsterdam  7:30 (½  før tiden), og vi har denne gang rigtig god tid til at skifte fly. Der blev endda tid til at hvile os lidt i nogle liggestole, som vi fandt.

Af sted igen kl. 9:45 med Maersk Boeing-737. Når lige op i vores flyvehøjden, inden det begynder at gå ned igen. Vores trommehinder bliver godt motioneret i dag,  og det gør temmelig ondt i Birthes ører.

Lander 5 min. forsinket i Billund kl. 10:50, hvor både Henrik, Jakob og Camilla er kommet for at hente os.

Der bliver godt læs på bilen, og vi må ind og have lidt mere luft i dækkene, inden vi alle kører mod Sønderborg for at holde weekend, hvile ud og fordøje de mange oplevelser turen har givet os.

Turen kom til at koste os omkring 18.000 kr. i alt. Deraf flybilletter 9.500 og  liftkort 3.000

Mogens

3. marts 2004