Vandretur i Lapland august 2006 Abisko - Kebnekaise og bagefter en kort tur til Lofoten |
![]() ![]() ![]() |
IndledningAllerede for omkring 10 år siden opstod ideen om en vandretur i Lapland. Jeg blev nok inspireret af en gammel bog ”Vandreture i Nordsverige”, som jeg havde købt på et af bibliotekets bogudsalg. Jeg fik købt en rygsæk, men mere blev det ikke til dengang. Sener fik jeg ”Min Bænk i Abisko”, skrevet af Reimer Bo, og den forstærkede yderligere tanken. Først i foråret 2006 begyndte ideen at materialisere sig. Vi havde optjent nogle bonuspoint, ved at flyve med SAS, og de skulle bruges, inden de ville blive forældede i februar 2007. Vi havde lige nok point til en flyrejse i Norden, og da det viste sig vi kunne få billetter til Narvik, bookede vi dem allerede i april måned.
Selve planlægningen begyndte en måned før vi skulle af sted, da der var mange ting som skulle undersøges. Bus og togafgange i Narvik-Abisko-Kiruna området, kunne jeg finde på nettet og derefter få lave en rejseplan. Det var lidt svært at vurdere hvor mange dage vi skulle bruge til at gå strækningen, og det viste sig også at vi fik 3 dage tilovers. Vi ville have proviant med så vi kunne klare os selv i mindst 10 dage i vildmarken. Da man jo skal bære det hele selv, er det utroligt vigtigt at man kun tager det med som er nødvendigt, og at provianten har et højt energiindhold pr. vægtenhed. (Ikke noget kalorielet slankemad) Jeg brugte et program på Spejdersports hjemmeside, hvor man kan beregne sit daglige energiforbrug, udfra om man er mand eller kvinde, ens vægt og hvor mange timer man går om dagen. Så er det ellers bare om at stykke en madplan sammen om opfylder det energimæssige, og indeholder noget man kan holde ud at spise i 10 dage. Vi brugte i stor udstrækning frysetørret mad, som indeholder det man har brug for, er nemt at tilberede og som samtidig er velsmagende. Vi havde også 2 kg hjemmebagt Logan brød med. Det smager godt, har et højt energiindhold, og så kan det holde sig i 2 måneder ved stuetemperatur. Provianten kom faktisk til at passe forbavsende godt, og det smagte også godt synes vi, men det gør det meste jo nok, når man er sulten og der ikke er andet at få. Også vores udstyr og personlige oppakning blev minimeret til det yderste. Det anbefales ikke at bære mere end 1/4 af sin egen kropsvægt, og det kunne vi næsten overholde. Det var få ting vi manglede på turen og vi havde måske fået en enkelt t-shirt for meget med. Vi havde også en GARMIN Geko 301 GPS med, Det var meget sjovt at kunne se hvor mange kilometer vi gik, hvor hurtigt vi bevægede os og hvor højt vi var oppe, men på den rute vi gik, er det ikke nødvendigt. Fjällkartan BD6 er derimod et must.
Ud over hele planlægningen, skulle vi jo også se at komme i form til turen. Det blev ikke til så meget i dagligdagen, så da vejrudsigten så god ud nogle dage i juli, pakkede vi bilen og kørte til Grenå. Parkerede Poloen og tog færgen til Anholt hvor vi camperede i fire dage. Vi var da tvunget at gå til alt hvad vi skulle, og vi sluttede opholdet i "træningslejren" af med at gå øen rundt (26 km.) på en dag.
21-08-2006 Birthe og Mogens
Mandag 31. juliHenning og Gurli hentede os kl. 16:10 og kørte os til Sønderborg Lufthavn. Vi skulle flyve til København kl. 17 på billige eventyrbilletter. Der var ingen billige billetter til morgenafgangen, så vi måtte af sted dagen før, og tage en overnatning hos Torben i København. Fin flyvetur, og med landing på RW22 fik vi også en tur ind over København, som tog sig godt ud set fra luften i det fine vejr. Efter vi havde fået vores bagage tog vi bussen til terminal 3, hvor vi skulle med toget videre. Efter lidt besvær med billetautomaten, fik vi købt 2 billetter. På med rygsækkene og så ned på perronen. Da vi var kommet derned opdagede vi at det var den forkerte, så der var vi nær kommet til Malmø i stedet. Samtidig så vi det tog vi skulle have været med netop forlod den anden perron. Op igen og selvfølgelig virkede rulletrappen ikke. Næste tog gik 20 min. Senere da der var nogle aflysninger. Stod af toget i Hellerup hvor Torben kom og hentede os i Saaben. Hyggelig aften hos Torben med dejlig lasagne og overnatning på King Size oppustelig luftmadras.
Tirsdag 1. augustEfter morgenmaden kørte Torben os til Hellerup station, hvorfra vi tog toget ud til lufthavnen. Da vi kom op i afgangshallen fik vi lidt af en forskrækkelse over at se den meget lange kø der var til check in skrankerne. Vi var i god tid, men havde ikke megen lyst til at stå i kø i måske en time eller mere. Vi prøvede derfor om vi kunne finde ud af selv at checke in på en af de mange ledige computerskærme. Med hjælp fra en af lufthavnens ansatte, fik vi i løbet af 5 minutter udskrevet boarding kort og mærkater til vores bagage. Derefter kunne vi så aflevere bagagen ved en speciel skranke hvor der ikke var megen kø. Min rygsæk blev vejet til 23 kg og fik derfor en rød ”heavy” mærkat påsat så personalet ikke skulle få løfteskader. Vi havde nu rigtig god tid indtil vores flyafgang 11:25. Blev placeret nede bagerst i flyet (MD82) lige ud for motorerne, så der var ikke meget udsigt fra vinduerne. Nå men vi har jo ikke betalt noget for billetterne, ud over lufthavnsskatterne. Vi havde brugt vores bonuspoint, som ellers ville være forældede i foråret 2007. Det var flot flyvevejr og vi kunne tydelig se Anholt midt i Kattegat, hvor vi et par uger tidligere havde været i ”træningslejr” og sluttede af med at gå øen rundt. Det gav kun en kop vand eller kaffe på turen, og ville man have noget at spise måtte man selv betale. SAS er vist også hoppet med på lavprisbølgen. Vi havde 1,5 time til flyskift i Oslo, og selv om man skal videre indenrigs, skal man selv bære bagagen gennem tolden. Der blev dog alligevel tid til at spise lidt frokost inden vi skulle flyve videre. Kort før afgang fik vi at vide at der var tekniske problemer med flyet og at vi skulle gå til en anden gate og med et andet fly. Det medførte lidt forsinkelse, og da vi var kommet i flyet måtte vi vente yderligere nogen tid for at få nogle flere redningsveste til små børn ombord. ½ time forsinket kom vi endelig af sted, og jeg var lidt nervøs for vores bus til Narvik som efter planen skulle afgå 15 min efter planmæssig landing. Vi må håbe den venter, for ellers kommer vi ikke til Abisko i aften.
Meget flot indflyvning i zig-zag mellem fjeldtoppene til Evenes (Narvik) lufthavn, og sol og 20 gr da vi landede. Bussen holdt heldigvis og ventede på os, og vi kørte med den de 75 km ind til Narvik (pris 119 NOK/pers.) Da vi kom til Narvik gik vi lige hen på stationen og tjekkede at toget/bussen til Abisko nu også kørte kl. 19 som vi havde set på nettet. Derefter låste vi vores rygsække inde i en box, og gik hen til et nærliggende center for at købe gas og et par tykke sokker. Jeg havde fundet ud af at mine lånte vandrestøvler var for store, og at jeg sejlede rundt i dem. Derefter købte vi et par burgere som vi kunne sidde ude og nyde i det fine vejr. Bussen kørte præcis kl.19 med kun os og en familie med børn. Det var en kvindelig chauffør som kørte meget forsigtigt, men vi var alligevel i Abisko planmæssigt kl.21 Fandt campingpladsen og havde teltet rejst inden solnedgang kl. 22. De fleste lå allerede og sov i deres telte, men myggene var ikke gået til ro endnu, så vi blev nærmest overfaldet af sultne myg. Vi var trætte efter den lange rejse, men det var svært at falde i søvn når det er så lyst om natten. Godt vi ikke fik slæbt lommelygte med.
Dag 1. (onsd.2.august) Det er vores første dag i ”vildmarken”. Vi har netop fundet en skøn teltplads og fået en kop kaffe og et stykke wienerbrød fra turiststationen i Abisko. De næste mange dage står den kun på kiks og chokolade. Jeg ligger nu i solen og skriver dagbog. Det er helt fantastisk heroppe. Solen skinner fra en skyfri himmel og det er nok 25 gr. Det er som om vi er helt alene her og det eneste man kan høre er elvens brusen.
Vi startede ud i formiddags ved 10 tiden, og har gået ad Kungsleden hele dagen. Har gået gennem lav birkeskov ad en smal stenet sti som går lidt op og ned. Det meste af vejen tæt på elven, så vi kan forsyne os med dejligt friskt og koldt vand når vi har brug for det. Vi har været over 2 smalle gyngende hængebroer og utallige mindre broer som førte over vandløb og sumpede områder. De kaldes ”spanger” og består af 2-3 hævede brædder som man går på. Vi har mødt en del andre vandre i dag, men her på vores lejrplads har vi ikke set andre siden vi kom. Fra teltet kan vi se ud over elven til de høje fjelde i baggrunden. De højeste har stadig sne på toppen og her er en dejlig krydret duft fra bevoksningen. Vi kan gå 10 meter ned til elven og hente vand eller bade, og der er ingen myg (endnu). Birthe er i gang med at tilberede en pose ”jægergryde” fra Spejdersport, så hvad kan man ønske sig mere! Ja jeg må nok også hellere fortælle at det var meget hårdt for os at gå de 7 km i dag. Rygsækkene føltes tungere og tungere, selv om de skulle være blevet 500 gram lettere i løbet af dagen. Vores fødder var også godt ømme og jeg tror ikke vi kunne have gået meget længere. Birthe har fået 2 meget små vabler, men jeg er sluppet uden. Det går også meget bedre nu med 2 par sokker i støvlerne. Jægergryden smagte nogenlunde (2 kokkehuer) og efter at have vasket op i elven, gik vi i seng. Det er bedst at være inde bag teltes myggenet efter 19:30, da myggene derefter bliver meget blodtørstige.
Position på vores lejrplads (Swedish grid RT90) X 7582736 Y 1618662 Dagens distance 7 km
Dag 2. (torsd.3.august) Kl.10 havde vi pakket sammen og var klar til at gå. Gik også i dag langs elven som senere gik over til at blive en sø Abiskujävri. Var lige henne ved Abiskojaure hytterne med vores affald og fortsatte derfra mere mod syd, stadig gennem lav birkeskov.
Det begyndte nu at gå mere opad hvilket kunne mærkes i benene. Vi krydsede en rivende elv over en meget gyngende hængebro, og nu gik det for alvor opad. Det var lige ved at gøre det af med os, men da der ikke var nogle ordentlige steder at slå lejr måtte vi fortsætte.
Det var nu slut med træerne da vi var over trægrænsen. Fandt en meget lille bæk hvor vi lige kunne få tanket op, men det var alt for skråt til at vi kunne ligge i telt der.
Kl. 18 orkede vi simpelthen ikke mere, og da vi fandt en plan plads slog vi teltet op, selv om der stadig var langt til friskt vand. Vi havde dog lige nok vand til at tilberede aftensmaden ”kylling i karry ris”. Vi måtte lave mad iført myggenet over hovederne og var nødt til at spise den inde i teltet på grund af myggene. ”Kyllingen” smagte dejligt og der er rigeligt til 2 personer i sådan en 250 gram frysetørret portion. (4 kokkehuer). Efter maden blev vi bare liggende og hvilede vores ømme ben, men det blev også til over 15 km i dag og 250 højdemeter. Vi havde ikke vand nok til kaffen i morgen tidlig, så jeg besluttede trods mine ømme ben at hente vand ved et vadested ca. 1 km væk. Da jeg havde fået fyldt vandflaskerne tog jeg et bad i den kolde elv. Det blev et meget hurtigt bad, for da jeg fik tøjet af blev myggene helt vilde. Aldrig har jeg været så omsværmet før. Vi kan nu mærke at vi rigtigt kommet til ”myggeland”.
Position på vores lejrplads X 7571589 Y 1614006 Distance 15,3 km Højde 770 m.o.h.
Dag 3 (fredag 4. august) Vågner op ved 7 tiden efter en kold nat. Vi er oppe i næsten 800 meters højde og det alene gør det jo omkring 4 grader koldere. Solen får hurtigt temperaturen op i teltet, og så er det med at komme ud af posen. Vores morgenmad består af havregryn og müesli med mælk lavet på mælkepulver. Kaffe og 1½ skive knækbrød med ost og syltetøj. Vi var klar til at gå ved 10 tiden, og efter 5 km holdt vi frokostpause, netop på et sted hvor Jakob og Camilla tidligere havde teltet. Vi havde lånt deres kort, og kunne derfor se deres rute og lejrpladser.
Pladsen lå helt ud til Alisjävre søen, så vi benyttede lejligheden til at få et bad i søen, og jeg fik vasket min skjorte og indersokker, som var våde af sved i forvejen. Bagefter lignede jeg et omvandrende tørrestativ. Frokosten bestod som sædvanlig af 100gram hjemmebagt loganbrød og et par skiver spegepølse. Brødet er meget energiholdigt og smager fortrinligt, og det skulle kunne holde sig i 2 måneder. (se opskrift) Efter pausen gik vi endnu et par kilometer og slog derefter lejr nær et lille vandløb. Det blev kun til godt 7 km i dag, men vi har næsten opnået vores gennemsnit på 10 om dagen.
Aftensmaden er en pose Chili Con Carne trekking Mahlzeiten fra spejdersport. Det var temmelig stærkt og lidt tyndt selvom vi havde kommet mindre vand i end der skulle. Det kan fint suppleres med lidt ekstra pasta. (3 kokkehuer) Efter aftensmaden gik vi aftentur 1,6 km op ad bjerget (100 højdemeter). Vi kunne godt have taget med en lille båd i dag og sparet at gå 6 km, men 150 SEK pr. næse synes vi var for dyrt. Vi er vel på vandretur.
Position på dagens lejrplads X 7565815 Y 1609230 Dagens distance 7,3 km Højde 797 m.o.h.
Dag 4 (lørdag 5. august) Vågnede igen op til en flot morgen med skyfri himmel. Ved 8 tiden bliver det så varmt at vi bliver nødt til at stå op. Jeg var vågen en gang i nat og det var så lyst at man kunne læse en avis. Solen går i øjeblikket ned kl. 22:45 og den står op igen kl. 3:00, men den kan ikke være langt under horisonten. Kl. 10 er vi klar til at gå videre langs Arlisjävri søen. Kom forbi Alesjaure hytter hvor vi afleverede vores sparsomme affald. Der var ophængt en udendørs vægt, så vi måtte lige veje vores rygsække for at se hvor meget lettere de var blevet. Birthes vejede 12 kg og min 19 kg, så det var stort set det samme som da vi tog hjemmefra. Vi havde nu også et par flasker vand i. Vi var også lige inde i butikken for at tjekke vejrudsigten. Damen som passede den var fra Danmark men havde boet mange år i Sverige. Hun kunne dog stadig huske at snakke dansk. Jeg spurgte om det normalt var så fint vejr heroppe, men det var det bestemt ikke sagde hun. Det ser ud til at vi har været heldige. Jeg er ikke meget for at fortælle det, men der røg en tube ost og en pakke knækbrød i rygsækken ved besøget. Ikke fordi vi har sultet, men osten hjemmefra er sluppet op og det svinder også godt i vores knækbrød. Der skal lidt mere til når man lever i det fri døgnet rundt, og det er en helt ny fornemmelse at føle sig sulten før hvert måltid. Turen fra Alesjaure og ned mod Tjäkta passet er ubeskrivelig smuk. Store åbne vidder omgivet af høje snedækkede bjerge. Stilheden er overvældende, og de eneste lyde er fra vandet som fosser i elvene, og enkelte fugle pip. Det er helt utroligt som man sveder, især på ryggen, når man går med rygsæk. Tøjet bliver drivvådt og må hænges til tørre hver gang man holder hvil. De sidste kilometer i dag har jeg haft lidt ondt i en muskel/sene ved højre hofte, men jeg håber det går over til i morgen.
Ved 15:30 tiden gik vi væk fra stien og fandt vores eget lille paradis ned til en elv. Efter at have fået en kop kaffe og rejst teltet, gik vi ned til elven og fik os et godt bad. Aftensmaden bestod af Bøf Stroganoff som også får 4 kokkehuer. Vi nåede lige at spise og vaske op inden vi måtte søge tilflugt i teltet. Slangen i dette paradis er myggene, som når vinden løjer af om aftenen, bliver meget nærgående. Hvad man eller laver sådan en lørdag aften? Birthe har en bog med som hun læser lidt i og jeg bruger noget tid hver aften på at skrive dagbog. Vi har også en gammel avis fra flyveren, hvor der er nogle sudoku og kryds og tværser i. Ellers ligger vi og nyder udsigten fra teltet og studerer alle myggene som utroligt gerne vil ind på den anden side af myggenettet til os. Med 13 km i dag er vi nu omkring halvvejs til Kebnekaise, og jeg tror vi vil fejre det med en kop varm chokolade, hvis altså nogen gider ud til myggene og varme vand.
Position på dagens teltplads X 7555962 Y 1602575 Distance 13,5 km Højde 857 m.o.h. I bevægelse 3:41 timer
Dag 5 (søndag 6. august) Vågner op til regnvejr ØV! Vi bliver liggende i de varme soveposer indtil 9:30 hvor der er et ophold i regnen. Får hentet vand og hvad vi ellers skal bruge til morgenmaden fra vores rygsække, som står udenfor med plastic over. Spiser morgenmad i teltet da det regner igen. Vi har opholdt os i teltet det meste af dagen, og er kun lige ude for at ordne det mest nødvendige. Regnen fortsætter og det ser ikke ud til at vi kommer videre i dag. Der ligger ellers en hytte et par kilometer herfra, men det er for usportsligt at søge tilflugt der. Den eneste fordel er at myggene heller ikke kan lide regnvejr, og at vi får en hviledag så vores ømme muskler og vabler kan heles. Vi har nu løst alle sudoku og kryds og tværs. Birthe har heldigvis hendes bog, men jeg må nok til at læse de gamle aviser både forfra og bagfra igen. Aftensmaden blev også indtaget i teltet og bestod af ”Cylon Ris Kylling” som smagte fortrinligt og den får topkarakter 5 kokkehuer.
Dag 6 (mandag 7. august) Vågnede tidligt, og det var nu heldigvis blevet tørvejr. Var klar til at gå allerede kl. 9. Vores rygsække er nu blevet mærkbare lettere, men vi har jo også været af sted halvdelen af den beregnede tid. Det passer også med at vi har spist omkring halvdelen af maden. Den ekstra hviledag har været godt for vores kroppe, og det var nu helt rart at komme ud og vandre igen. De første 6 km gik det opad, gennem en stenørken, mod Tjäktapasset. Passet ligger i 1100 m højde og på toppen ligger der en lille hytte, et såkaldt ”vindskjul”, hvor man kan søge tilflugt i dårligt vejr.
I hytten er der bord og bænke og nogle tæpper samt en brændeovn og stearinlys. Vi holdt frokostpause i hytten og benyttede lejligheden til at læse lidt i gæstebogen. De fleste som havde besøgt hytten var yngre end os, men der var da også nogle årgang 34. altså over 70 år som havde gjort turen. Fortsatte efter pausen ned i 850 m højde. På turen i dag blev vi overfløjet af en lavtgående ambulanzehelikopter som var inde ved Tjäkta hytterne og hente nogen. Ved alle hytterne er der nødtelefoner så man kan ringe efter hjælp. Om eftermiddagen begyndte det at regne igen og vi slog lejr ved 15 tiden. Vi har ikke set rensdyr endnu, men der er mange spor og efterladenskaber fra dem. Når man kigger ud over landskabet kan man umiddelbar ikke se andet end græs og sten, men kigger man nærmere efter, kan man se et utal af mange forskellige bitte små farvestrålende blomster. Jægergryden vi fik til aften var bedre end sidst. Vi gav den knapt så meget vand og kom indholdet i inden vandet kogte. Efter det har kogt skal det stå i 10 minutter inden det er klar. Vores lille 2-mands telt som kun vejer 3 kilo fungerer meget fint. Selv med et døgns regnvejr fik vi ikke en dråbe vand ind i teltet, så vi kunne derfor sagtens holde det hele tørt. Uden for inderteltet har vi en lille overdækket plads, hvor vores støvler og køkkengrej kan stå i tørvejr. Vi kan også koge vand der, på vores lille gasblus, hvis vejret er dårligt . Der er dog ikke plads til vores rygsække, så de står helt udenfor teltet med plastic over.
Position på vores lejr X 7544311 Y 1602880 Distance 12.5 km Højde 851 m.o.h. I bevægelse 4 timer
Dag 7 (tirsdag 8. august) Vågnede også i dag til tørvejr, og klar til at gå kl. 9. Det er næsten blevet rutine at pakke sammen nu. Det er overskyet og blæsende, så det er lidt koldt indtil man får gået sig varm. Holdt første hvil ved Sälkaststugorna. Der hang et termometer udenfor, og det viste kun 10 grader.
I dag har vi for første gang på turen set flere flokke af rensdyr. Der var omkring 10 dyr i en flok, både store hanner og hunner med kalve. Vi så også nogle svømme over en elv. De virker meget sky og det er umuligt at komme tæt på dem. Vi mødte også en dame som gik med 2 hunde. Hundene havde hver et par tasker på skuldrene så de selv kunne bære deres mad. Ved 15 tiden ser det ud til regn, så vi finder en plads og får teltet rejst inden det begynder at regne. Vi er nu kun 15 kilometer fra Kebnekaise som er vores mål, så vi kan snart se en ende på strabadserne. Gennem et hul i skyerne begyndte solen at varme dejligt. Det var efterhånden nogen tid siden vi sidst havde været i bad, så vi tog vores håndklæder og gik ned til elven. Vandet var dog iskoldt, så det blev kun til fodvask og en gang ”undervognsvask”. Aftensmaden blev spaghetti og et brev carbonare sovs, da vores frysetørrede ekspeditionsmad er ved at slippe op. Mens vi vaskede op kunne vi se et par store rensdyr som lige skulle have fyldt vommen inden sengetid. Dagen blev sluttet af med en kop varm chokolade, og så var vi klar til endnu en kold nat.
Position X 7533843 Y 1605634 Distance 12,2 km 758 m.o.h. I bevægelse 3:28 timer
Dag 8 (onsdag 9. august) I dag kunne vi igen sidde udenfor teltet og spise morgenmad. Der var flere huller i skyerne så solen varmede os dejligt op, efter en hundekold nat. Det klarede mere og mere op så vi startede ud i korte ærmer. Så også et par rensdyr om formiddagen. Inden vi var nået ret langt fik jeg desværre en mindre fibersprængning i højre lægmuskel, da jeg ville springe op på en lille top og fotografere. Det gjorde ondt og vi blev nødt til at holde en pause. Birthe masserede musklen lidt, og derefter kunne jeg humpe videre. Efter 3 km kom vi til Singistugorna, hvor vi holdt hvil. Netop som vi sad der kom helikopteren for at hente en familie med 2 hunde.
Efter Singi gik det opad, ca. 100 højdemeter, hvilket stadig er hårdt for os. Vi burde ellers være i god træning nu. Da vi havde klaret stigningen fandt vi et dejligt sted, med udsigt ud over en stor sø, hvor vi kunne holde middagspause. Det var så varmt i solen at vi kunne smide vores svedige tøj, men vi lå en times tid og solede os. Om eftermiddagen efter knap 8 kilometer, havde jeg fået nok for i dag og vi fandt en dejlig plads tæt ved en lille sø og slog lejr. Fik vasket vores sure sokker og underbukser. Jeg havde ved en fejl kun fået 2 par med. Vi fik os også selv et bad, og bagefter følte vi os så gode som nye igen. I aften skal vi have Ris med kylling og karry, vores sidste portion frysetørret mad. Vi regner med at gå de sidste 9 km. Til Kebnekaise Fjällstation i morgen, og der kan vi købe nye forsyninger.
Det er nok vores sidste overnatning i vildmarken, og det er faktisk lidt vemodigt. Selvom det har været hårdt og surt ind i mellem, så synes jeg rigtigt godt om det enkle liv her. Det er en stor tilfredsstillelse at gå på sine egne ben fra sted til sted, og at skulle klare sig selv i naturen. Jeg tror det har noget med vores urinstinkter at gøre. Heroppe skal vi kun tænke på at få stillet sulten og tørsten, holde os varme og finde et godt sted for natten. Det med at føre slægten videre har vi jo gjort, så det behøver vi ikke engang tænke på.
Position X 7529863 Y 1610056 Distance 7.9 km. Højde 786 m.o.h. I bevægelse 2:32 timer
Dag 9 (torsdag 10. august) Kl. 9:30 starter vi ud på vores sidste strækning. Det går fint med mit ben igen og rygsækkene er nu så lette som de kan blive. Vi går i en meget smal dal med høje bjerge på begge sider. Vejret er flot og vi går i korte bukser igen. På et tidspunkt skyggede bjergene for solen og det blev straks lidt køligere.
Et sted på turen så vi en meget flot og stor blå tidselblomt knejse i ensom majestæt. Det er et sjældent syn her, så jeg tog et nærbillede af den. Kort efter kom en flok som overhalede os, og en af dem plukkede blomsten i forbifarten. Kort efter fandt vi selvfølgelig blomsten liggende på stien, og vi samlede den op. En times tid senere mødte vi dem igen, da de sad og holdt middagspause, og jeg gik hen til ham og gav ham blomsten og sagde at han vist havde tabt den. Jeg håber han forstod meningen, så andre også kan nyde den fantastiske men sårbare natur heroppe. Vi ser også enkelte stykker affald ligge og flyde. Vi tager alt med os, selv en brugt tændstik, og afleverer det ved næste hytteområde. Det engelske slogan som vi har mødt i andre sårbare naturområder ”Take only pictures and leave only footprints” burde også gælde her.
Var i Kebnekaise ved kaffetid og slog teltet op. Senere gik vi op til fjällstationen og betalte for at kunne bruge alle faciliteterne, og samtidig bestilte vi helikoptertransport til Nikkaluokta i morgen. Jeg har ikke lyst (orker ikke) at bestige Kebnekaise, som ellers er Sveriges højeste bjerg på 2112 meter. Der er daglige guidede ture derop, som tager 12 timer og koster 480 SEK.
Bagefter fik vi os et dejligt varmt brusebad, var i sauna og jeg fik de 10 dage gamle skægstubbe raget af. Købte os derefter en kold dåse øl (0,5l) som vi delte på trappen foran servicebygningen. Vi skulle vel fejre at vi havde gennemført turen og nået vores mål. Om aftenen gik vi op i fælleskøkkenet og lavede os et par kopper suppe og bagefter bagte vi pandekager.
Position X 7533159 Y1618166 Distance 10 km. Højde 685 m
Fredag 11. augustDet havde regnet lidt om natten, men da vi stod op ved 7:30 tiden var det tørvejr, og det klarede mere og mere op. Vi havde fået at vide at vi skulle med helikopteren mellem 11 og 12, men gik derhen 10:30 da vi var klar.
Det viste sig at der lige var en ledig plads som Birthe kunne få, og jeg kunne så komme med den næste 10 minutter senere. Jeg fik taget nogle billeder da Birthe gik ombord og da den lettede. Den næste kom kort tid efter og der var kun mig og to piger som skulle med, så der havde også været plads til Birthe. Det var første gang vi skulle flyve med helikopter, så vi var spændte. Det var en flot tur hen over dalen med de mange birketræer og søer til Nikkaluokta.
Det er en mærkelig fornemmelse når helikopteren letter lige så stille, drejer rundt og så accelererer. Farten var ca. 200 km/t så det tog kun 7-8 minutter at flyve de 19 kilometer. Det kostede 500SEK, men det ville havde taget os 2 dage at gå strækningen. Ikke langt fra hvor vi landede slog vi teltet op tæt ved hyttecenteret. Lidt mærkeligt at vi nu bare kunne slappe af resten af dagen uden at skulle gå. Vi spiste det sidste loganbrød og leverpostej til frokost, og brødet har holdt sig meget fint. Til aften spiste vi det sidste spaghetti med tomatsovs til, så nu har vi brugt alt hvad vi havde med hjemmefra. I Kebnekaise vejede vi rygsækkene igen, og nu er de nede på 10 og 15 kilo. Der er kommet mange vandrere her i dag som skal deltage i en stor konkurrence om at gå herfra til Abisko på 2,3,4 eller 5 dage. Der er start i morgen kl. 16 og afslutningsfest i Abisko den 17 august. Birthe fik ringet til Henrik og Torben om aftenen.
Lørdag 12. augustRegnede igen i nat men heldigvis tørvejr da vi stod op. Vi skulle med bussen til Kiruna kl. 12:20 så vi havde god tid til at pakke sammen. Vi ventede længe på at teltet skulle blive tørt. Det lykkedes lige og det blev pakket som det sidste. Købte et par gode skinke/ost flutes som vi spiste lige inden vi stod på bussen. Var i Kiruna før kl.14, så der var også god tid til vi skulle med toget mod Narvik kl. 15:25. Billetkontoret på stationen var lukket, så jeg ringede til Conex for at høre hvad billetterne kostede og om der skulle bestilles plads. Prisen var 220 SEK pr person og billetterne kunne købes i toget fik jeg at vide. Vi manglede nogle få svenske kroner i at have kontanter nok, så vi gik op i byen for at købe lidt ind på vores VISA kort, og håbede så vi kunne få udbetalt lidt kontanter. Det kunne dog ikke lade sig gøre, så vi måtte i pengeautomaten og hæve. Tilbage på stationen købte vi os et par kopper kaffe som vi nød udenfor i det dejlige vejr. Birthe nåede også at ringe til Jakob på det sidste af vores svenske telefonkort, men det var meget hurtigt brugt op. Nogle minutter forsinket kom vi af sted fra Kiruna. Turen til Narvik var meget flot, med udsigt til snedækkede bjerge som spejlede sig i de store søer, og til de ufattelige store arealer med lav birkeskov. Flere gange på strækningen måtte toget holde og vente på et af de mange malmtog, med op til 50 tipvogne efter, skulle passere.
Toget stoppede selvfølgelig også i Abisko, hvor vores tur jo begyndte for nøjagtig10 dage siden. Der var mange som stod af her, og sikkert også nogen som skal gå den samme tur som os. Vi var i Narvik kl.18:25, og gik straks op til vandrehjemmet og bestilte os et dobbeltværelse med bad. Sikken en luksus. Vi startede selvfølgelig med at tage os et dejligt varmt brusebad, og gik derefter ned i byen og spiste hver en dejlig pizza.
Bagefter var vi lidt rundt og kigge på omgivelserne, og lige nu glæder vi os meget til at komme i en rigtig blød seng med dyne, hovedpude og det hele. I morgen går vi på turistkontoret og finder ud af, hvad vi kan bruge de sidste dage til, inden vi flyver hjem på onsdag.
Søndag 13. augustLavede selv morgenmad i fælleskøkkenet nede i kælderen, og gik bagefter på turistkontoret som skulle åbne kl.10. Det var imidlertid ikke åbent, men en anden som sad og ventede fortalte os at der sejlede en hurtigbåd fra Narvik til Svolvær på Lofoten kl. 15 i eftermiddag. Den var oven i købet både hurtigere og billigere end bussen. Var også lige på busstationen, og på vej tilbage gik Birthe lige ind i en jerntrappe og slog et lille hul i sit hoved. Havde hun ramt et andet sted på trappen, hvor der strittede skarpe metalkanter ud, kunne det have gået rigtigt galt. Tilbage på værelset skulle vi finde ud af hvad vi ville. Vi besluttede at tage til Lofoten, og pakkede derefter sammen så vi kunne checke ud inden kl.12. Reserverede værelset igen til tirsdag, hvor vi ville komme tilbage, og fandt derefter en tankstation hvor vi kunne købe både gas, brød og et par skinke/ost flutes, selv om det var søndag. Spiste flutene i en park, og gik derefter ned mod havnen for at finde båden til Lofoten. Blev lidt overrasket hvor lille båden var, faktisk kun en stor motorbåd. Vi blev derfor i tvivl om man nu også kunne betale med kort ombord, så jeg gik tilbage til byen for at hæve nogle flere kontanter.
Kl. 15 sejlede vi. Der var nok omkring 30 ombord, deraf flere unge rygsækrejsende. Det var en noget larmende og rystende sejltur når de to dieselmotorer fik fuld skrue. Jeg vil tro at den sejlede omkring 25-30 knob. Turen som tog 3½ time, gik ud gennem Narvik fjorden og i beskyttet skærgård det meste af vejen. Den lagde til enkelte steder for sætte folk af og tage nye rejsende med.
18:30 var vi i Svolvær, en charmerende og farvestrålende by. Noget af det første man lægger mærke til er de mange store træstativer som står overalt omkring havnen. De bruges til at tørre fisk på, og det skulle være en delikatesse her. Vi skulle nu i gang med at finde os et logi for natten. Vi havde regnet med at campere, men campingpladsen lå så langt uden for byen at vi droppede det. Det første sted vi prøvede var alt optaget, men de kunne henvise os til et andet sted, godt nok over broen på nabo øen Svinö. Gik derover og fik et værelse til 2 med fælles køkken og bad og til en pris af 400 NOK pr. nat. Det er i en kedelig lagerbygning, som er indrettet til udlejning, men vi har da udsigt til havnen og lidt af byen, og kan også se når de store færger på hurtigruten lægger til.
Mandag 14. augustEfter morgenmad og sokkevask gik vi til byen for at undersøge hvornår vi kunne komme med en bus til Henningsvær. En ansat på vandrehjemmet i Narvik havde anbefalet os at tage ned til den lille fiskerby længere mod syd. Bussen kører kl. 12:25, så Mogens gik på krigsmindemuseet, og jeg kiggede på et galleri i ventetiden. Prøvede også om vi kunne nå at købe lidt mad inden, men det lykkedes ikke.
Ved 13 tiden var vi fremme i Henningsvær. Vi startede med at gå rundt og se på byen og havnen og fik også taget en masse billeder af de farvestrålende gamle træhuse. Det blæste en del og det var kun 10 grader i skyggen, så vi frøs lidt når der ikke lige var sol og læ. Da vi var ved at blive sultne købte vi os lidt mad som vi kunne sidder ude i solen og spise. Bagefter gik vi igen langs havnen og kiggede på et par gallerier som der er mange af her. Vi købte en Lofoten plakat og et par mindre billeder. Fandt derefter et sted på klipperne hvor vi kunne ligge og hvile os lidt. Vi købte også kaffe med brød som vi kunne sidde ude med, indtil vi skulle med bussen hjem kl. 17.
Var i Svolvær kl. 17:40, og fik nu købt lidt frugt og noget til aftensmad. Gik hjem langs havnefronten hvor Mogens fik taget nogle billeder i aftensol. Fik også cheket ud og betalt for værelset på vejen hjem, da vi skal med ekspresbåden i morgen tidlig inden receptionen åbner.
Tirsdag 15. augustOppe før 7 for at spise morgenmad og pakke sammen. Var nede ved båden i god tid og sejlede fra Svolvær kl. 8:30.
Fiskerkonen ude for enden af molen vinker farvel til os. Jeg var gået i gang med krimien som Birthe havde læst på turen, og fik den læst færdig inden vi var i Narvik kl.12. På vejen til vandrehjemmet var vi lige forbi turistkontoret for at spørge om hvad det koster at komme med svævebanen op på Narvik fjeldet. (50kr hver vej). Vi var også forbi Esso tanken og få penge tilbage for vores ubrugte gas. På vandrehjemmet får vi et værelse lige overfor hvor vi boede sidst. Vi lægger os lige lidt på sengene for at hvile os, og går derefter mod svævebanen. Da vi kommer derhen kan Birthe pludselig ikke klare mere, og vil ikke med op på bjerget. Hun siger at jeg bare skal tage derop selv, men jeg har ikke så meget lyst til at tage derop alene. Efter at have sundet os lidt og spekuleret på om man lige pludselig kan blive mæt af nye indtryk, gik vi hjem igen. I et center vi kom forbi købte vi to øl (20kr./stk.) og 2 stykker wienerbrød til 26kr. Ja alt er dyrt i Norge som en bemærkede, da jeg studsede lidt over prisen. Lavede kaffe på vandrehjemmet og bagefter gik jeg på Narviks krigsmuseum, mens Birthe hvilede sig. Der har været voldsomme kampe omkring Narvik under 2. verdenskrig. Sikkert fordi byen var og stadig er udskibningshavn for jernmalm og samtidig havde en strategisk vigtig beliggenhed i forhold til konvojruterne til Murmansk. Narvikfjorden skulle være en hel skibskirkegård, og byen blev også bombet under krigen. Hentede en færdig pizza som vi delte på værelset og drak vores dyre øl til.
Onsdag 16. augustDet er store hjemrejsedag i dag, og vi glæder os nu også til at komme hjem igen. Var lidt tidlig oppe da vi skulle med lufthavnsbussen kl. 9 fra Narvik. Evenes lufthavn ligger 75 km udenfor Narvik og det tager omkring 1 time og 15 minutter at køre derud. Vi havde kun ½ time til check in, men da lufthavnen ikke er så stor, gik det lige akkurat. Det tog 1½ time at flyve til Oslo, hvor vi skulle skifte fly. Vi havde så knapt en time i Oslo hvor vi købte lidt for vores sidste norske penge, også et par skinkebrød som vi dog ikke nåede at spise inden der blev kaldt ud til boarding. Vi spiste dem så i stedet i flyet til København.
Ude i Kattegat kunne vi se nogle mærkelige grønne formationer i vandet. Jeg tror det var alger, men flot så det ud. Landede 10 minutter før vi skulle men måtte vente i 20 minutter på at få vores bagage. Tog bussen til indenrigsterminalen hvor vi slog os ned for at vente på Cimber flyet til Sønderborg kl.17:15. Henning var i lufthavnen for at hente os, og som en stor overraskelse, havde Gurli lavet dejlig aftens mad til os. Efter kaffen kørte Henning os helt hjem, og da var vi også godt trætte efter at have rejst 2000 km med 3 fly idag.
|